Alternativ ”hotdog”

Jeg kom forleden i tanke om, at jeg for længe siden et sted på Pinterest, så en sjov udgave af en hotdog ala glutenfri. Det var med en rød peberfrugt i stedet for kedelig glutenfri brød fyldt op med kød. Det måtte jeg jo selvfølgelig give et skud.

Mangler I lidt sjov og anderledes inspiration til aftensmaden? Så kan jeg virkelig anbefale denne ret. Ikke nok med, at det er utrolig hurtigt og ganske nemt at lave, så smager det også rigtig godt. Desuden passer det jo perfekt ind i temaet 0 sukker og 0 stivelse.

Ingredienser (4 hotdogs)

4 rød peber
1 pk Tulip Pulled Turkey
3 gulerødder
½ agurk
3 spsk skyr
1 spsk mayonnaise
1 tsk karry (glutenfri)
Salt & Peber

  • Opvarm ovnen og tilbered kødet som anvist på pakken (40 min)
  • Skær toppen af peberfrugterne, pil kernerne ud og skær en kile i så der kan fyldes kød i
  • Riv en gulerod groft
  • Skær resten af guleroden og agurken i stave
  • Rør en dressing af mayonnaise, skyr og karry. Mayo kan sagtens undlades, hvis man ønsker en low fat version.
  • Fyld peberen med lidt revet gulerod og Pulled Turkey

Er man meget pernippen, kan man sige, at der jo er lidt sukker og lidt stivelse i kødet. Men jeg synes ikke, det handler om at være alt for striks med tingene, så bliver det for svært at få til at fungere.

Glutenfri Hotdog

//Indlægget er sponsoreret af Tulip

Pernille H Petersen

, , , , ,

2 Responses to Alternativ ”hotdog”

  1. Hanne 7. januar 2018 at 18:35 #

    Interessant opskrift 🙂 Sad lige og søgte lidt på, hvordan man kunne “peppe” det hele lidt op 😀

    • Pernille 9. januar 2018 at 13:45 #

      Hej Hanne
      Dejligt du kan bruge inspirationen, kan se det er en af mine helt gamle opskrifter, som er kommet frem i din søgning 🙂
      Rigtig god dag!
      Pernille

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.