Archive | Aftensmad RSS feed for this section

Glutenfri Meatball Sandwich

Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich

Årets første sommerdag, og så er den til og med lidt til den lune side. Det er da skønt!

Jeg håber virkelig, året kommer til at bringe mange lune sommeraftener, hvor man efter arbejde kan pakke bilen og køre på stranden eller ud i skoven med en madpakke og bare nyde. Nyde naturen, god mad og hinanden. Min kæreste og jeg gjorde det et par gange sidste år og det er altså bare hyggeligt.

Der er mange måder at tage sådan en tur på i forhold til mad og madkurven man skal have med. Nogle kører forbi et sted hvor man kan tage det med sig, andre køber på stedet når det er muligt og så er der lige det at når man har cøliaki, så skal man altid være på forkant og have maden med hjemmefra.

For mit eget vedkommende ligger den rutine heldigvis ikke langt væk, min mor har altid være genial til at pakke madkurve med hygge i overflod. Da jeg har lært af den bedste er det smittet af på mig, jeg ELSKER at lave en to-go madkurv til selv den mindste lejlighed. Derfor, vil jeg gerne dele en opskrift som sagtens kunne gå som madpakke i det fri.

Det er nemlig en meatball sandwich med en lidt stærk srisacha dressing. Det kræver lidt forberedelse, men det smager virkelig lækkert og en madpakke to-go er altså bare sjovere når der er gjort lidt ud af det.

Det heldige er at brødet ikke kræver andet end at blive lunet i ovnen. Det er nemlig en del af de nye produkter fra Hatting, de er egentlig betegnet som pølsebrød, men de fungerer eminent som sandwichbrød også. Da gode og lækre glutenfri produkter fra frost stadig er lidt en manglevare, så er mit bedste tip ikke at lade sig begrænse af navne og produkter. Hattings produkter er virkelig lækre, så derfor bruger jeg gerne disse til både sandwich, pølsebrød og hvad jeg ellers lige kan finde på.

Glutenfri Meatball Sandwich (2 pers)

4 glutenfri pølsebrød fra Hatting
1 forårsløg

Fyld
3 medium gulerødder
1/3 agurk
1 tsk. sesamolie
1 1/2 tsk. hvidvinseddike
1/2 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
1/2 rød peber

Kødboller
3 fed hvidløg
350 g hakket oksekød
1 løg
1/2 tsk. fish sauce
1/2 sriracha/chili sauce
2 tsk. maizenastivelse

Dressing
3 spsk. mayonnaise
1/2 tsk. sriracha/chilisauce

  • Skræl gulerødderne og riv dem groft sammen med agurken
  • Kom gulerødder og agurk i en skål med øvrige ingredienser til fyldet
  • Stil på køl i 1 times tid og rør rundt løbende
  • Snit løg og hvidløg ting og saml med øvrige ingredienser til kød fars
  • Form farsen til små kødboller
  • Stil det på køl i 20 minutter
  • Steg kødbollerne i lidt olie til de er gennemstegte
  • Lav en dressing ved at blande sriracha og mayonnaise
  • Opvarm ovnen til 200 grader og lun brødene i 15 minutter i alufolie
  • Lad brødene hvile i 5 minutter
  • Saml til en glutenfri meatball sandwich og top med hakket forårsløg

Har du også set at Hatting har lavet glutenfri pitabrød? Jeg har delt to opskrifter, en med svinekød og æble lige HER og en med is og Nutella (den er god nok) lige HER.

Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri pitabrød med svinemørbrad

Hold nu op, TAK for alle de mange besøg efter sidste indlæg om Hattings nye glutenfri produkter, blandt andet de glutenfri pitabrød. I er mange, som er lige så begejstrede for især pitabrødene som jeg er. Så derfor passer det jo perfekt, at denne uge står i de glutenfri pitabrøds-tegn.

Anne Sofie skrev til mig HER og spurgte om jeg ikke ville skrive hvad produkterne indeholdt, sådan at folk med kryds-allergier eller på FOODMAP også kan tjekke om de kan tåle dem. Og selvfølgelig vil jeg det! De er naturligt glutenfri og er i stedet for lavet på følgende: Majsstivelse, kartoffelstivelse, rismel, tapoikastivelse, rapsolie, tørret rissurdej, gær, psylliumfrø og kartoffelfibre. De indeholder sukker og fruktose til dem som ikke kan tåle det.

Jeg er virkelig vild med de her pitabrød, de har så god en smag og konsistens at man helt glemmer de er glutenfri. De forhandles i Meny og nogle Spar butikker.

Som jeg skrev i det seneste indlæg, er det oplagt til alt lige fra frokost, til picnickurven til aftensmad på en sommeraften. Især disse pitabrød synes jeg er helt geniale til madpakker eller til at tage med ud i det fri. Jeg vil også satse på det vil gøre sig godt til børn, både madpakker eller til at tage med på tur da et pitabrød er så handy at spise. Jeg kan i hvert fald selv huske barne-glæden over en lidt anderledes madpakke, som bestod af fyldte pitabrød. Foruden at være let spiseligt så er det noget der lige er til at pakke i tasken, det fylder ikke så meget og kræver ikke andet end en lufttæt beholder eller lidt stanniol.

Normalt er jeg slem til at sætte lighedstegn mellem pitabrød og hakket oksekød, agurk og tomat måske på en vild dag også en gang guacamole til. Jeg har manglet inspiration til nye sjove opskrifter til en gang pitabrød, der samtidig er lige så let så man orker det hvis man skal ud på tur. Så jeg har udforsket området lidt og dermed kommet op med denne version med svinemørbrad, spinat, hytteost og æble. Den er frisk, sød og virkelig let spiselig.

Glutenfri pitabrød med svinemørbrad (2 pers)

4 glutenfri pitabrød
500 g svinemørbrad
100 g majs
100 g hytteost
50 g spinat
1 æble
frisk timian
Salt & Peber

Olie til stegning
Staniol

  • Opvarm ovnen på 180 grader
  • Skær svinemørbraden ud i små tern
  • Opvarm olien på en pande og steg mørbradstykkerne og smag til med salt, peber og timian
  • Skær æblet ud i små tynde skiver
  • Pak pitabrødene ind i staniol og varm dem i ovnen i 8 minutter
  • Fyld pitabrødene efter smag
  • Server!

Skal de med på udflugt, så vil jeg anbefale at man lader pitabrødet køle af inden det pakkes ind, på den måde kan man undgå kondens og et slattent brød.

Som sagt står denne uge i pitabrødenes tegn, så jeg har endnu en opskrift i baghånden, til de opmærksomme fra sidste indlæg, så er det en dessert pita-opskrift. Mums!

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri Blinis

Jeg sidder hernede i Sydfrankrig i 24 graders varme og små tynde skyer og har lige set en snap om at det sneer hjemme i Danmark! Det er helt uhyggeligt at foråret ikke har taget et fast greb i os endnu.

Forår betyder sæson for stenbiderrogn, som oftest serveret på en lille blinis med rødløg, creme fraish og lidt dild. Jeg har ikke set, at man kan købe glutenfri blinis nogle steder, men det gør intet, for det er simpelthen så let at lave. De smager virkelig godt!

Jeg selv har prøvet mig frem for at finde en god opskrift på glutenfri blinis og som I måske så på min Insta-Story for nogle uger siden, tog jeg hul på sæsonen for stenbiderrogn med min gode veninde i Århus (som i øvrigt har bloggen her).

Man kan jo egentlig bruge blinis lige som man lyster, så er man ikke til stenbiderrogn kan de også gå med laks, avokado, eller andet lækkert som topping. Jeg kunne godt finde på at bruge de små glutenfri blinis som en lille aperitif med bobler til nytår, fødselsdage eller en anden lidt speciel lejlighed.

Glutenfri blinis (ca. 16 stk)

100 g boghvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. sukker
1 dl creme fraish
1 dl kogt vand, stuetemperatur
1 æg
10 g smør

  • Bland boghvedemel med bagepulver, salt og sukker i en skål
  • Tilsæt creme fraish og vand og pisk det sammen til en samlet masse
  • Del ægget i hviden i en skål og blommen i en anden, stil hviden på køl
  • Pisk æggeblommen i dejen
  • Lad dejen hvile på køkkenbordet i ca. 30 minutter
  • Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen
  • Smelt smøret og vend det i dejen
  • Steg nu dejen som små runde kager på en pande (ca. 5-6 cm i diameter)

Har du gode ideer til topping som ikke er den klassiske stenbiderrogn, så giv endelig dine ideer videre i kommentarfeltet!

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Spansk Tortilla (Glutenfri og laktosefri)

Spansk tortilla

Jeg har snart fødselsdag og da jeg skal have en masse venner på besøg til fest og fejring har jeg allerede nu leget med ideer til hvad vi mon skal have at spise. Jeg overvejer enten denne retro-ret som er en kylling i karry hvor man topper med alt muligt lækkert. Men mine tanker har også kræset meget omkring tapas.

Begge retter er en samle-selv løsning, da jeg synes det giver en helt speciel hygge og liv omkring et middagsbord. Som I også kan fornemme herinde er jeg meget til det her salve selv mad, friske forårsruller, æggewraps og ris-taffel-ting.

Min lillebror serverede også tapas til hans fødselsdag for en månedstid siden, sammen med en masse forskellige kød og fiske anretninger. Det er ofte dyrt med kun fisk og kød og derfor er det en god ide med noget som mætter men er fyldt med smag. Mange løser det med en masse brød, det kan man selvfølgelig også gøre ala glutenfri, men hvorfor ikke servere en fin lille firkant med kartoffel og lækker smag?

Ingredienser – Spansk tortilla (Glutenfri og laktosefri) 6-8 personer

1 kg kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
30 g jalapenjos
40 g soltørrede tomater
8 piskede æg
3 spsk. oliven olie
Salt & Peber

  • Varm ovnen til 200 grader.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
  • På en sauterpande varmes olien og kartoffelskiverne tilsættes og der skrues ned til middelvarme.
  • Lad dem stege i 5 minutter, mens der røres jævnligt.
  • Imens snittes løg og hvidløg meget fint.
  • Kom dem i panden med kartoflerne og lad det stege i 8-10 minutter.
  • Snit soltørrede tomater og jalapenos i fine stykker og tilsæt dem kartoflerne.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom blandingen i et smurt ildfast fad.
  • I en skål røres æggene sammen og hældes over kartoffelblandingen i det ildfaste fad.
  • Lad det bage indtil det er færdigtog ikke hænger ved en gaffel, når man stikker i det (ca. 15-25 minutter), bagetiden afhænger af højden på blandingen og størrelsen på fadet.

Man kan også sagtens bruge denne uden menuen står på tapas. Jeg kunne for eksempel godt finde på at skære den ud i større, længere stave og servere til en saftig steg med en god sovs som en nytårsret.

Spansk tortilla Spansk tortilla Spansk tortilla

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, TilbehørSkriv en kommentar ( 0 )

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Denne opskrift er lavet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, som har en masse af mine tidligere opskrifter samlet lige HER.

Jeg elsker at finde inspiration til mine opskrifter alle mulige forskellige steder på nettet. Oftest, så bruger jeg Pinterest, som virkelig er et genialt til at finde en masse inspiration til glutenfri mad helt generelt, men også helt generelt sjove og nye retter. Jeg leder aldrig efter decideret glutenfrie opskrifter, men finder altid noget lækkert, som jeg derefter forsøger at omforme til en glutenfri version, hvis den ikke er det i forvejen.

Denne opskrift er en sammensætning af 2 forskellige opskrifter, som jeg fandt der så lækre ud og jeg derefter plukkede de bedste elementer fra. Har I ikke mod på selv at tilpasse til glutenfri, så kan I også søge på glutenfri (oftest får man flest ideer ved at søge på engelsk). Derudover kan man også med fordel søge på LCHF eller Paleo og derved få en masse inspiration til naturligt glutenfrie opskrifter.

Udover Pinterest, så elsker jeg også at finde spændende profiler på Instagram. Hvor finder I jeres inspiration til glutenfri mad? Kommenter gerne her i kommentarfeltet, så vi kan inspirere hinanden.

Ingredienser – Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta (2 pers.)

400 g kyllingebryst
2 spsk. olie
1 pakke bacon i skiver
5 tomater (mellem størrelse)
50 g spinat, frisk
3 fed hvidløg
3 dl piskefløde
2 spsk. tørret oregano (kan også blandes med tørret basilikum)
1 dl revet parmesan ost
Salt & Peber

250 g glutenfri pasta (Find mange glutenfri slags HER)

  • Skær kyllingen ud i små firkanter.
  • Snit hvidløget fint og halver tomaterne.
  • Opvarm en sautepande med olie og steg kyllingen til den er gennemstegt.
  • Tag kyllingen af panden og steg baconskiverne.
  • Kog pastaen i en gryde med vand, som anvist på pakken.
  • På panden med bacon tilsættes kyllingestykkerne, tomat, spinat og hvidløg.
  • Steg i et minut og tilsæt fløde, oregano og parmesan.
  • Smag til med salt og peber.
  • Lad det simre på medium varme indtil det begynder at tykne.
  • Serveres med den varme friskkogte pasta.

Det kan enten serveres som portionsanretninger eller ved at sætte det på bordet i panden, det giver et flot og rustikt udtryk.

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri Taco Letuce til det gode sensommervejr

Taco Letuce

Sikke et vildt fantastisk vejr vi får i disse dage, det kan kun gøre en glad i låget og fyldt med energi. Jeg selv går en strålende dag i møde, jeg skal nemlig efter arbejde direkte til sommerfest med alle mine søde kollegaer. I morgen står den på Cirkus Nemo i Odense med selvsamme søde mennesker. Altså, en weekend fyldt med herlige ting og sager.

Med stramt program i weekendens sommervejr, så betyder det også der hverken er tid eller lyst til at stå længe i køkkenet gemt væk fra solen. Så er humøret ikke til grill, så er denne opskrift genial til de hurtige måltider.

Jeg synes nemlig ofte, det er bøvlet og virkerlig dyrt, at finde frem til glutenfri madpandekager. Man kan selvfølgelig lave dem selv, men det tager tid, som i stedet kan bruges ude i solen. Jeg gør også ofte det, at jeg bruger æggewraps som i opskriften HER. Men at bruge de grønne sprøde blade er genialt og også en del mere kalorielet, hvis man er til netop det.

Ingredienser – Glutenfri Taco Letuce (3-4 pers.)

400 g hakket oksekød
2 spsk. olie
2 fed hvidløg
1 løg
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
0,5 tsk. cayennepeber
0,5 tsk. frisk oregano
3 dl pastasauce
2 dl majs
Salt & Peber

1 iceberg salathoved

  • Snit løg og hvidløg fint.
  • I en gryde opvarmes olien og løgene svitses til de bliver gyldne.
  • Tilsæt oksekødet og svits til gennemstegt.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.
  • Forsigtigt pilles bladene af salathovedet. Dette gøres lettest ved at skære det fri ved roden, for så at pille det langsomt af.
  • I salathovedet placeres en klat kødsovs inden servering.

Ønsker du at kræse lidt ekstra for din grønne taco, så kan man med fordel toppe dine tacos letuce med en teskefuld creme fraiche eller revet ost.

Glutenfri Taco

Glutenfri Taco

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Dobbelt cheeseburger med ananas relish og spicy mayo

Reklame sort mindre mindre
Indlægget er sponsoreret af Schulstad Bakery Solutions

Glutenfri cheeseburger

Jeg har glædet mig helt vildt til at skulle fortælle jer om det samarbejde, som jeg har arbejdet på de seneste uger. Jeg har nemlig fået en ret spændende opgave, at teste nogle nye produkter fra Schulstad Bakery Solutions, som kommer ud i det ganske, danske land inden ret længe.

Produkterne vil kunne købes af bl.a. restauranter, cafeer og kantiner, så det betyder altså, at det bliver endnu lettere at få serveret glutenfri mad, når du spiser ude. Det bliver heldigvis nemmere og nemmere at få serveret glutenfri mad rundt i landet, hvilket er super fedt.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som har prøvet, at man altid skal være hende den besværlige, som gør at man kun kan spise ET sted på ferien eller måske endda gør, at man ender med at vade hele byen rundt for at konstatere, at det var dumt, man ikke havde en madpakke med.

Sortimentet fra Schulstad Bakery Solutions kommer til at dække burgerbolle, pitabrød, sandwichbrød, muffins og to slags rundstykker. Alle er i kvalitetsmæssig særklasse og helt på højde med almindelige brød i forhold til spisekvaliteten. Det fede ved de her produkter er ikke kun, at de gør, at der kommer større sortiment til madsteder, de smager faktisk også helt vildt godt! Har I ikke prøvet, at man køber et brød, som bare ender med at smuldre væk mellem fingrene på en, inden man har taget første bid? Eller måske fået en bolle, hvor der intet er inden i, men det hele bare er skorpe? Sådan er det ikke med de produkter her. Jeg er ellevild med dem og glæder mig meget til, at jeg kan få det serveret, når jeg spiser ude.

Jeg har brugt deres burgerbolle, som bare er lige som en burgerbolle skal være. Let, luftig og har ingen bitter-glutenfri-smag, som jeg ellers ofte synes, de forskellige burgerboller kan have.

Ingredienser – Dobbelt cheeseburger med ananas relish og spicy mayo (4 burgere)

400 g hakket oksekød
4 glutenfri burgerboller
150 g cheddarost

Krydderiblanding:

1 tsk. røget paprika
1 fed hvidløg
1 tsk. havsalt
1 chilipeber
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. sort peber

Spicy Mayo:

3 spsk. mayonnaise
¼ tsk. røget paprika
½ tsk. hvidløgspulver

Avokado puré:

2 avokadoer
Saften fra 1/2 lime
1/2 fed hvidløg
Salt

Ananas Relish:

2 dl fint hakket ananas
2 rød peber
1 spsk. frisk mynte
Salt

  • For at lave krydderiblandingen hakkes hvidløget fint og blandes med alle øvrige krydderier i en lille skål.
  • Form kødet til 8 meget tynde bøffer og vend dem godt i krydderiblandingen.
  • Lav den spicy mayo ved at hakket hvidløget fint, rør det grundigt i mayonnaise sammen med røget paprika. Stil køligt indtil servering.
  • Lav avokadopuré ved at mose avokadoerne med en gaffel, tilsæt salt, limesaft og finthakket hvidløg.
  • Skær peberfrugten ud i stave og steg dem på en tør pande i 1-2 minutter til de får lidt farve.
  • Lad dem stå i 3-4 minutter og skær dem i små tern.
  • Bland dem i en skål med frisk hakket mynte og fint hakket ananas.
  • Drys med lidt salt, eventuelt sukker hvis ananassen ikke er sød.
  • Steg bøfferne på middel varme (omkring 5 minutter på hver side) eller til de er gennemstegt.
  • Tilbered burgerbollerne som anvist på pakken.
  • Burgeren samles ved at smøre spicy mayo på brødene, placer bøf, cheddarost, bøf, cheddarost, avokado puré, ananas relish og slut med burgerbolle.

Vil I læse lidt mere om brødet, så har jeg udtalt mig endnu mere om de lækre produkter, lige HER.

Glutenfri cheeseburger Glutenfri cheeseburger

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Sensommersalat

Sensommersalat

I går var jeg til det fineste event, hvor jeg blev introduceret til hvordan man kan bruge the i madlavning. Det er ret spændende hvordan man kan bruge nye ingredienser for at tilføje interessante smage til maden uden en masse kunstig tilsætning, især når det er glutenfri. Men mere om det en af de nærmeste dage, for bloggen er så småt ved at vågne op fra sommerferie og det betyder at jeg har en masse gode og sjove ting i ærmet, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag har vejret jo været helt fantastisk sommer-dejligt, jeg selv har været en tur på stranden med en glutenfri hjemmelavet sandwich under armen. Men jeg fik sådan lyst til at dele denne salat med jer, som er en rigtig sensommersalat, der passer perfekt til den kommende tid og de lune aftener.

Den kan bruges som en frokostsalat eller som tilbehør til aftensmaden, jeg selv fik den med DISSE glutenfri kyllingenuggets, det var en rigtig fin kombination.

Ingedienser – Sensommersalat (4 personer)

¼ spidskål
200 g puck ost
350 edamambønner, økologisk fra frost, optøet
3 forårsløg
1 rød peber
½ chili
100 g blåbær

  • Snit spidskål ganske fint og skyl grundigt og kom det i en serveringsskål.
  • Tag edamambønnerne ud af skallen og kom i skålen.
  • Snit forårsløg, chili, puck ost og rød peber fint og kom i skålen. Top med blåbær inden servering.

Bruger du salaten uden kød tilbehør kan man med fordel bruge DENNE knasende salatdrys til topping på sin sensommersalat.

Sensommersalat2

Sensommersalat5

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, TilbehørSkriv en kommentar ( 0 )

Fyldt kylling med creme fraiche dressing

Fyldt kylling

Jeg tjekker blot kort ind forbi i dag, jeg er nemlig så heldig at jeg har sommerferie. Den starter allerede i dag med besøg af en god veninde og i morgen, skal jeg til Grøn Koncert i Odense med en masse gode venner og bekendte.

Men da det trækker op til weekend, så vil jeg lige dele denne opskrift, som er sjov hvis man skal have gæster til frokost. Det tager nemlig lidt længere tid end blot et stegt kyllingebryst, men det smager lækkert og er lidt anderledes.

Man kan som sådan fylde sin kylling med lige det man har lyst til, men disse farver er bare så fine og smager så lækkert.

Denne opskrift er udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, hvor den kan findes fra august.

Ingredienser – Fyldt kylling med creme fraiche dressing (4 personer)

4 stykker kyllingebryst
100 g broccoli uden stok
250 g frisk mozzarella
8 grønne asparges
1 tsk. hvidløgspulver
½ tsk. salt peber

Tandstikker eller grillspyd

2 dl. creme fraiche
2 fed hvidløg
1,5 spsk. sweet chilisauce
0,5 tsk. salt

  • Bank kyllingebrysterne så flade som muligt, dette gøres lettest ved at skære det næsten igennem på den flade led og derefter banke på hele fladen
  • Kog broccolien let
  • bræk enderne af aspargeserne
  • Midt på hvert kyllingebryst fordeles 2 asparges, lidt broccoli og frisk mozzarella
  • Drys med hvidløgspulver samt salt og peber
  • Rul kyllingebrystet sammen om fyldet og luk det med tandstikker/spyd
  • Bag i ovnen på 200 oC i 25-35 minutter eller til kyllingen er gennemstegt
  • Imens kyllingen er i ovnen røres dressingen
  • Kom creme fraiche i en skål, pres hvidløg her i og tilsæt chilisauce og salt
  • Rør grundigt rundt og lad stå til servering

Som man måske kan se på billederne, så servede jeg disse kyllingeruller med en grøn salat med DENNE salatdrys til en frokost med søde blogger-damer. Skal man bruge det til mange mennesker eller måske en mere mættende aftensmad, så kan man også lave hjemmelavede ovnkartofler.

Fyldt kylling Fyldt kylling Fyldt kylling

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Klokken er slået 12 og det betyder at jeg nu har weekend, på trods af det kun er torsdag. Jeg skal nemlig til Tinderbox her i Odense, hvilket gør at jeg går nogle hyggelige dage i møde fyldt med venner og drinks i lange baner.

Skal nogle af jer ude på den anden side til Tinderbox? Hvis I ser mig derude, så kom endelig at sige her, det kunne være smadder-hyggeligt.

Jeg har foruden en masse drinks også planer om en masse god mad! Foruden de lækre ting, som man kan få på festivalpladsen, så er mit køleskab fyldt til randen med lækre sager. For i mine øjner er den bedste kur mod tømmermænd god mad. Dog er det ikke altid at overskuddet er der når hovedet buldre afsted og maven slår koldbøtter, så der er brug for lette retter.

Denne chili-lime kyllingespyd er lige sådan en ret. De kan faktisk laves dagen inden de forventes at blive brugt da de er lige så gode kolde som lune. Men jeg er helt sikker på at dette bliver en af de ting, som jeg vil ty til her i weekenden. Det er desuden også en genial ting til en picnic-kurv hvis man cykler ud i det blå med aftensmaden her i løbet af sommeren.

Ingredienser – Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing (3 personer)

400-450 g kyllingebryst
1 spsk. olivenolie
2 spsk. honning
2 fed hvidløg
1 rød chilipeber
¼ tsk. salt
¼ tsk. peber

6 grillspyd

2 dl græsk yoghurt
2 dl oliven olie
2 spsk. hakket purløg
2 tsk. honning
½ tsk. salt
¼ tsk. peber

  • Skær kyllingen ud til mundrette tern og snit hvidløg og chili fint.
  • Kom kyllingen i en pose sammen med olie, honning, chili, hvidløg, salt og peber.
  • Luk posen og stil den på køl i 2 timer.
  • Læg grillspyddene i blød i vand.
  • Fordel kyllingestykkerne på spyddene og steg dem på en pande eller på grillen omkring 6-8 minutter eller til de er gennemstegt.
  • Bland dressingen ved at røre yoghurt, olie, purløg, honning, salt og peber sammen i en i en skål.
  • Lad den stå på køl i minimum 1 time inden servering.

Som I måske kan fornemme på billederne her i indlægget så blev spyddene serveret med lækre ovnbagte kartofler. Det gjorde det perfekte makker par og dressingen sidder lige i øjet. Jeg vil selv bruge den til andre retter med kylling, da den er fyldt med sødme som en kylling fortjener.

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )