Archive | Brød RSS feed for this section

Glutenfri banan-scones

Kan i holde varmen derude? Her på Fyn vælter sneen ned, og jeg er VILD med det! Jeg har hele dagen glædet mig til, at jeg skulle ud med hunden og lege i sne her lige om lidt. Har du ikke et lige så stort legebarn spærret inde i jer når det sner, men ønsker hellere at kravle under tæppet i sofaen, så har jeg den perfekte opskrift i ærmet, som I kan gøre brug af til lejligheden.

Jeg faldt nemlig forleden over en opskrift af dygtige Anne au Chocolat på en bananbolle. Da den lød lige det sundeste til mig, tænkte jeg, man sagtens kunne bruge elementerne til en grundopskrift til en scones og dermed tage lidt af det sunde ud, dog beholde lidt af det og derudover tilføje lidt chokolade. Altså, sagt på en anden måde, så en lidt sundere og super let og simpel chokolade-banan-scone.

Det tog virkelig ikke længere tid at lave dem end at jeg nåede at klappe dem sammen en træt aften, hvor jeg tænkte, jeg dagen efter godt kunne bruge lidt energi i løbet af arbejdsdagen. De holder sig svampede og fugtige i flere dage og er derfor nogle, hvor man sagtens kan lave en større portion og lave rigeligt til ugens løb. De er lidt i samme kategori som mit bananbrød.

Ingredienser – Banan-scones

2 bananer
2 æg
100 g mandelmel
75 g mørk chokolade
30 g husk
2 tsk. bagepulver
25 g hørfrø
1/2 tsk. salt

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft
  • Mos bananerne grundigt i en skål
  • Tilsæt øvrige ingredienser og rør rundt til du har en fast dej-masse
  • Med en ske formes dejen til boller, som placeres på en bageplade med bagepapir
  • Bag bollerne i ca. 15 minutter eller til de er gyldne på toppen

Jeg håber, I synes lige så godt om dem, som jeg gør!

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 4 )

Varme hveder

I aften skal der traditionen tro spises varme hveder. Mangler du en opskrift, så har jeg samlet mine bud på hvad du kan spise i aften.

Her er både de opskrifter, som kræver lidt forberedelsestid samt en til hvis det hele skal gå lidt stærkt. Der er med andre ord ingen grund til panik, hvis du endnu ikke har de glutenfrie hveder i hus.

Glutenfri hveder

Rigtige luftige glutenfri hveder. Opskriften har både været i REMA1000’s tilbudsavis og HER på bloggen. De er luftige og lækre, men som så meget andet glutenfrit bagværk, bedst som nybagte.

Glutenfri boller

Fødselsdagsboller kan sagtens bruges som erstatning til hveder, hvis man ikke er så meget til smagen af kardemomme eller gerne vil bruge dem til sandwich eller andet bagefter. Opskriften finder du HER.

Chia knækbrød

Kommer du sent hjem fra arbejde og har ikke tiden til at stå og vente på en dej der skal hæve? Så plejer jeg altid at ty til knækbrød som HER, HER eller HER med Chia og andet godt. Fordelen er at det kræver meget lidt forberedelsestid og smager fantastisk med et stykke ost eller kødpålæg.

I kan i øvrigt se mine andre opskrifter på brød HER.

Jeg ønsker jer alle en helt fantastisk Storebededags-weekend!

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri Hveder

Glutenfri hveder

Denne fredag er Storebededag, hvilket betyder varme hveder for mange. Lige siden jeg fik cøliaki, har jeg fået lidt alternative glutenfri hveder i form af toastbrød, tørre boller eller knækbrød, når familien skulle hygge med varme hveder.

Men i år har jeg af REMA1000 fået udfordringen om at lave en god opskrift på glutenfri hveder. Så efter mange forsøg, fandt jeg endelig en opskrift, som er virkelig god og smager som glutenfri hveder skal smage. Opskriften er i deres tilbudsavis i denne uge (og her på deres hjemme side) jeg er virkelig glad og benovet over at se hvor mange af jer, som allerede har forsøgt sig med min opskrift og postet billeder inde på Facebook. Lægger I billeder op på Instagram, så tag mig gerne med @glutenfrimagi, det er så sjovt at se når I prøver mine opskrifter af.

Jeg har pillet lidt ved opskriften i forhold til avisen, og tilføjet en skefuld husk. Jeg tilsætter altid husk til mit hjemmebag, det giver bedre konsistens og det er godt for vores maver fordøjelse.

Ingredienser – Glutenfri hveder (20 stk)

50 g gær
1 spsk. husk
2,5 dl kold sødmælk
2,5 dl lunkent vand
90 g sukker
110 g blødt smør
3 æg
1 tsk. salt
2 tsk. kardemomme
700 g orange Finax mel

  • Opløg gæren i vandet
  • Tilsæt husk og lad det stå i 5-10 minutter
  • Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt igennem. Den kan også røres på en røremaskine i minimum 10 minutter på middelhastighed
  • Lad dejen hæve i 30 minutter et lunt sted med et fugtigt klæde over
  • Form dejen til boller/hveder (gerne med ske, da dejen kan være lidt tynd) og placer dem på en bageplade med omkring 2-3 cm mellemrum
  • Lad hvederne hæve et lunt sted i 2,5-3 timer til hvederne er hævet op og når sammen i siderne
  • Bag hvederne i en opvarmet ovn på 180 grader varmluft i 15-18 minutter. De skal lyde hult når du banker på dem
  • Lad hvederne køle af på en rist

Ønsker du en blank overflade, kan du pensle bollerne med en pisket æg inden de bages i ovnen. Jeg spiser altid hveder med en tyk skive ost og et godt lag smør, det er simpelthen noget af det bedste!

Glutenfri Hveder

Glutenfri hveder

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 6 )

Grøntsager og glutenfri bagning

Som den opmærksomme læser nok har luret, er jeg blevet gladere og gladere for at bruge grøntsager i min glutenfrie bagning. Jeg synes, især at det fungerer fantastisk godt i koldhævet brød men for den sags skyld også i almindelige boller.

Jeg er lige for tiden rigtig glad for gulerod, squash og grøntsager i den dur, som indeholder en del vand. Men hvorfor er det lige, jeg synes, det er så smart?

  • Grøntsager gør brødet sundere da grøntsagerne er meget lavere i kalorie indhold end mel.
  • De er med til at give brødet meget mere fugt og derfor mindre tørt, hvilket ofte er et problem med glutenfri bagværk.
  • Grøntsagerne mætter mere og bruger man brødet til frokostboller, så har man et sundt mættende måltid.
  • Da glutenfri mel er dyrt, så hjælper grøntsagerne på at bage lidt billigere end hvis man bager uden.

Man behøver ikke bruge squash og gulerod, man kan som sådan skifte det ud med mange andre spændende ting, hvis man har lyst til at prøve andre lækre grøntsager. I har indtil nu set min opskrift på spinatbrød HER og soltørret tomat HER mine koldhævede morgenboller HER og gulerodsbrud HER.

Har du en favorit opskrift med grøntsager i glutenfrit brød?

Glutenfri spinatbolle

Glutenfri gulerodsbrud

Koldhævede glutenfri boller

Boller med soltørret tomat

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri gulerodsbrud

Glutenfri gulerodsbrud

//Indlægget er sponsoreret af REMA1000

Her kommer en rigtig weekend-opskrift, nemlig på koldhævede lækre glutenfri gulerodsbrud. Jeg er vild med koldhævede morgenboller, det gør det så meget lettere at lave friskbagt brød om morgenen, da det meste arbejde er gjort dagen i forvejen og dejen hæver over natten.

Disse glutenfri gulerodsbrud er så luftige og lette at de er en fryd af køre indenbords om morgenen og de gør sig samtidig genialt til madpakken som en frokost bolle med fyld. Desuden er der ikke ret langt til en laktosefri version, hvis man er så uheldig hverken at kunne spise gluten eller laktose.

Ingredienser – Glutenfri Gulerodsbrud (9-11 stk.)

350 ml lunkent vand
30 g gær
50 g smør (laktosefri for boller uden laktose)
3 g salt
1 spsk. honning
45 g solsikkekerner
380 g glutenfri Orange finax mel
5 mellemstore gulerødder
1 æg

  • Skræl og riv gulerødderne groft.
  • I en skål opløses gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt salt, honning, solsikkekerner, de revne gulerødder og smør og rør grundigt rundt.
  • Sigt melet og rør rundt i dejen i omkring 5 minutter til den har en lind, sammenhængende konsistens.
  • Sæt dejen på køl i minimum 4 timer gerne natten over.
  • Tag dejen fra køl og slå et æg ud over dejen.
  • Med en kniv hakkes blandingen til ægget er blandet godt ind i dejen.
  • Med en ske placeres omkring en spiseskefuld dej på en bageplade. Bollerne må gerne ligge tæt, da de hæver og bliver til brud med bløde sider.
  • Lad dem efterhæve i omkring 30 minutter og bag dem i 12-15 minutter i en opvarmet ovn på 200 grader eller til det lyder hult, når man slår på undersiden af bollen.

Jeg har bagt dem flere gange og er vild med mine glutenfri gulerodsbrud. De er geniale en weekendmorgen med smør og ost.

Er du op jagt efter andet bagværk, så tag et kig på mine andre glutenfrie opskrifter HER.

Glutenfri gulerodsbrud

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 6 )

Protein-knækbrød

//Indlægget er sponsoreret af Soy4You

Protein knækbrød

Jeg har flere gange stødt på produktet Soy4You i forskellige supermarkeder, jeg har aldrig rigtig tænkte over hvad det var, så da jeg fik mulighed for at modtage en testpakke slog jeg til. Det er så sundt at prøve noget nyt.

Soy4You er et produkt, som kan bruges som alternativ til kød for en mere fiber- og proteinrig kost. Det er lavet på soyabønner og er derfor naturlig glutenfri.

Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg har mod på at udbytte mit køb med soyagranulat, men jeg kan godt lide tanken om, at man kan bruge det i andet bagværk uden det giver en mærkelig eftersmag, men i stedet beriger maden med ekstra protein. Jeg har derfor forsøgt mig med ekstra proteinfyldte knækbrød, for at starte blødt ud i denne nye verden.

Ingredienser – Protein-knækbrød (9-12 stykker)

1 spsk Psyllium (husk)
2 dl vand
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1,5 dl græskarkerner
1 tsk salt
1 dl Soy4You (Kan købes HER)

  • Bland salt, vand og Psyllium og lad det stå 5-10 min til det geletere.
  • Rør lidt rundt i massen og bland resten af ingredienserne i til det bliver en sammenhængen masse.
  • Hæld blandingen ud på en bageplade med bagepapir og glat massen ud til et jævnt lag.
  • Skær det glutenfri knækbrød i passende firkanter med en kniv eller en pizzaskærer.
  • Bages i 50 min på 160 grader varmluft.

Jeg synes de smager rigtig godt og man kan slet ikke smage at jeg tilsatte Soy4You, de gør det helt vildt godt på madpakken som mellemmåltid med et stykke ost.

Har I prøvet at erstatte jeres kød med granuleret Soya? Så vil jeg helt vildt gerne høre om jeres erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.

Med ønsket om en fantastisk torsdag og glæden over man snart kan skimte weekenden derude i horisonten.

Protein knækbrød

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 2 )

Flettet pestobrød

Flettet Pestobrød

Det er efterhånden nogle uger siden at jeg bagte dette flettede pestobrød til en familiefest. Jeg havde selv foreslået at tage glutenfrit brød med, og havde sådan lyst til at lege med form og lavet noget, som virkelig smagte af noget. Det var en stor succes og selv folk, som kunne tåle gluten, spiste lystigt med af brødet. Det plejer jeg at tage som godkendelse.

Derfor fandt jeg på at lave dette flettede pestobrød, som simpelthen er så smukt og samtidig ganske simpelt at lave. Da det hæver og bager i en rugbrødsform holder det så flot på formen og hæver rigtig godt op.

Der er så mange måder at bruge dette brød på, man kan lave det til en tapas-anretning, supper og meget andet. Præcis som man ville bruge et hvilken som helst andet madbrød.

Flettet pestobrød (6 personer)

1 lys brødblanding fra REMA1000
320 ml lunkent vand
25 g gær
45 g olivenolie
3 g salt
150 g pesto (Se min opskrift på hjemmelavet pesto HER)
50 g parmesan

  • Opvarm ovnen på 200 grader og placer en rugbrødsform her i, så den varmes med.
  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt sukker, olie og salt til blandingen og rør grundigt rundt.
  • Under omrøring tilsættes brødblandingen.
  • Ælt dejen grundigt i omkring 5 minutter.
  • Rul dejen ud til en stor aflang firkant med en tykkelse på ca. 2-3 mm.
  • Fordel pestoen over hele brødet i et tyndt lag, husk at kom godt ud i kanten. Riv parmesanost over i et tyndt men jævnt lag.
  • Rul sammen om den korte side, så du får den korteste og tykkest mulige pølse.
  • Skær den op på midten på den lange led, altså flæk pølsen i 2.
  • Pres de to pølser sammen i den ene ende og sno dem nu sammen.
  • Hold gerne lidt fast omkring dem, så de ikke skiller for meget ad.
  • Man får det pæneste resultat ved at dreje dejen lidt sådan at brødet får siden med pesto op ad.
  • Tag din rugbrødsform ud af ovnen og kom forsigtigt brødet her i. Lad brødet hæve i den varme form i ca. 60 minutter.
  • Kom brødet i formen i ovnen og lad det bage på 200 grader i ca. 15-18 minutter. Er du i tvivl, kan du banke på toppen af brødet, det er klar, når du hører en hul lyd.
  • Brødet er bedst, når det serveres som nybagt, men kan også sagtens serveres uden at blive lunet dagen efter.

Flettet Pestobrød

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødSkriv en kommentar ( 0 )

Koldhævede glutenfri boller

Koldhævede glutenfri boller

Indlægget er sponsoreret af REMA1000

Der har været uhyggeligt stille her på bloggen denne uge, og det beklager jeg. Men jeg er som så mange andre lige for tiden hårdt ramt af en led influenza, så med et hoved fyldt med snot har jeg brugt de sidste dage på at sove og ligge under min dyne.

Men når man er syg må man godt forkæle sig selv lidt, især når man hoster som var man døden nær. Men det skal samtidig være let da kræfterne er små og til den sunde side når man har lidt dårlig samvittighed over ikke at udfør dagens gode gerning.

Jeg har i den sidst tid eksperimenteret en del med koldhævede glutenfri boller, da jeg ikke har haft let ved at finde opskrifter rundt omkring, tænkte jeg at I kunne have gavn af sådan en opskrift. Selv dage hvor man ikke er syg, er nybagte morgenboller lækkert men oftest umulige at nå. Men når man kan lave dejen om aftenen, forme bollerne og lade dem bage mens man er i bad, så er det pludselig meget lettere at overskue.

Desuden går de fantastisk godt som frokostboller, så når morgenmaden er spist kan man smøre dem til frokosten.

Glutenfri koldhævede morgenboller (10 stk)

350 ml lunkent vand
30 g gær
50 g olie
3 g salt
1 tsk økologisk honning (addlink)
30 g valnødder
2 mellem gulerødder
½ squash
30 g solsikkekerner
2 tsk Husk/Psyllium (addlink)
370 g orange Finax (eller 1 lys brødblanding fra REMA1000)

1 æg til pensling
30 g græskarkerner
30 g solsikkekerner

  • Kom det lunkne vand i en stor skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt nu olie, honning, salt og Husk.
  • Rør godt rundt og lad det stå i 5 minutter.
  • Imens hakkes valnødder og gulerødder og squash rives groft.
  • Kom de hakkede valnødder samt revet gulerod og squash i skålen sammen med solsikkekernerne og rør godt rundt.
  • Til sidst tilsættes brødblandingen og dejen æltes i 5-10 minutter, til du har en sammenhængende masse.
  • Stil skålen på køl natten over eller omkring 4-5 timer, kom gerne et lag film over skålen, så den ikke tager smag af resten af køleskabet.
  • Opvarm ovnen på 225 grader gerne med bageplade i.
  • Tag bagepladen ud af ovnen og dejen fra køl.
  • Form med hænderne 10-11 boller og placer dem på den varme bageplade på et stykke bagepapir.
  • Pensel bollerne med æg og drys med solsikke- og græskarkerner.
  • Bages i 17-20 minutter ved 225 grader.

Jeg er blevet ret vild med den her opskrift på koldhævede glutenfri boller og grøntsagerne man kommer i giver en god konsistens og jeg synes, de hjælper lidt med at holde på fugten så bollerne ikke bliver så tørre som glutenfrie boller normalt godt kan blive rigtig hurtigt.

Opskriften findes også på det glutenfrie opskriftunivers på www.rema1000.dk.

Indlægget indeholder et eller flere addlinks, det betyder at køber du noget på det site jeg linker til, så får jeg en lille andel af det beløb du har handlet for. Det gør ikke at du betaler mere for varen!

Koldhævede glutenfri boller

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 5 )

Frokostboller med soltørret tomat

Reklame//Indlægget er betalt af REMA1000

Boller med soltørret tomat

Jeg kan ind i mellem godt blive lidt træt af den smag som glutenfrit brød har, hvilket også er grunden til, jeg ikke spiser ret meget brød sådan generelt. Men jeg er begyndt at eksperimentere rigtig meget med glutenfri brød og brødblandinger, da det er rart altid at have en god bolle i fryseren, hvis man skal ud at spise eller får brug for hurtig mad.

Jeg synes, det er ret lækkert at tilsætte forskellige ting med en god smag og det mundede ud i denne lækre bolle, som egner sig perfekt som brød til en aften med tapas eller som frokostbolle med fyldt.

Ingredienser – brød med soltørret tomat (8-9 boller)

1 lys brødblanding fra REMA1000
320 ml lunkent vand
25 g frisk gær
45 g oliven olie
3 g urtesalt
50 g soltørrede tomater

  • Opvarm ovnen på 225 grader.
  • Hæld væden fra de soltørrede tomater og hak dem i små stykker.
  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt sukker og olie.
  • Tilsæt brødblandingen og rør godt rundt eller ælt dejen grundigt i ca.5 min.
  • Tilsæt soltørret tomat og rør rundt til de er jævnt fordelt.
  • Form dejen til boller, drys med urtesalt og lad dem hæve en times tid.
  • Bag bollerne på 225 grader i ca. 25-30 min.

Et rigtig godt tip til at få glutenfri brød til at hæve, er at lade det stå på en varm bageplade. Jeg plejer altid, at varme ovnen op med en bageplade i mens jeg blander og ælter dejen. Så deler jeg det ud til boller, tager bagepladen ud af ovnen og placere bollerne på dem mens de hæver. Det giver en rigtig god effekt og et meget bedre resultat.

Synes du denne opskrift lyder spændende, så vil du måske også kunne lide DENNE opskrift med samme brød men med spinat i stedet. Ved at klikke HER får du alle mine opskrifter på glutenfri brød.

Boller med soltørret tomat

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 2 )

Bananbrød

Bananbrød

Den her opskrift, er en jeg er blevet tippet om i forbindelse med mit kost- og træningsforløb på min JMBootcamp. Jeg kan jo aldrig helt lade vær med at pille lidt ved tingene og tilpasse dem min egen smag og ønske om konsistens.

Det vil altså sige at der sagtens kan tilsættes proteinpulver hvis man er til det eller undlade dadler, vaniljesukker og kokosfibermel. Men jeg synes nu de ekstra ting kun gjorde noget godt for resultatet.

Det er lækkert blødt og næsten som kage, så det virker helt forbudt at spise til morgenmad. Men det er fyldt med sundesager og giver en god mæthedsfornemmelse der holder længe.

Ingredienser – Bananbrød

3 modne bananer
75 g mandler
35 g kokosmel
5 dadler
1 spsk Husk/Psyllium
1 knsp salt
1/2 tsk vaniljesukker
3 æg
2 spsk kokosfibermel

  • Opvarm ovnen til 170 grader
  • Pisk æggene til en luftig masse og stil det til side lidt
  • Bland alle øvrige ingredienser i en skål og brug en stavblender til dejen er uden klumper
  • Vend æggemassen i, så det bliver en så luftig dej som mulig
  • Kom dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir (Bruger du silikoneform behøver du ikke bagepapir)
  • Bages på 170 grader i 30-35 minutter eller til overfladen er gylden (Du skal kunne stikke en gaffel i den uden der hænger noget ved)

Jeg prøvede selv at spise det med en lille tskfuld crunchy peanutbutter og lidt revet mørk chokolade og det var SÅ lækkert. Det bliver en succes som skal gentages i morgen, måske med en klat skyr og nogle friske bær. Der er altså mange måder at bruge det på. Har man børn, er jeg sikker på, brødet og en skive pålægschokolade også vil gøre underværker.

Bananbrød

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødSkriv en kommentar ( 0 )