Den perfekte kombination af glutenfri S’mores og Sticks

smores

I søndags grillede jeg med en veninde og da alle ved at grill betyder S’mores (i hvert fald hvis man følger Twinpeaks), havde jeg købt ind til dette i den helt store stil. Dette betød glutenfri kiks, glutenfri skumfiduser og chokolade i form af Center og min veninde havde købt jordbær til efterfølgende hygge i sofaen.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg jublede lidt den gang jeg fandt ud af at REMA1000 lavede glutenfri skumfiduser. Og for at det ikke skal være løgn, så er de som skabt til grill og glutenfri S’mores.

Desværre er glutenfri marie kiks lige så tørre som sand i Sahara og hele vores glutenfri S’mores eventyr startede altså med lidt af en skuffelse. Indtil Cecilie fandt på at bringe vores fine nye danske jordbær i spil.

Uden at prale tror jeg roligt man kan sige at vi bragte vores glutenfri S’mores to the next level – den perfekte kombination af Sticks og glutenfri S’mores. Desuden er det også en helt glutenfri udgave. Skumfidus, chokolade og jordbær – what is not to like?

Jeg kan virkelig anbefale at man bruger center chokolade, da det altså give den en tand ekstra med karamellen. Er du i tvivl om hvilket chokolade du ellers kan bruge? Så kig forbi min guide til glutenfri chokolade lige HER.

Det er valgdag og hele landet sitre. Menuen her hjemme står traditionen tro på valgflæsk. Noget, som det er gået op for mig, mangler herinde på bloggen. Jeg vil derfor sørge for, at opskriften kommer på bloggen hurtigst muligt efter i aften.

Jeg har planer om, at desserten skal stå på glutenfri valgkage i røde og blå farver.

Skal I fejre demokratiet på glutenfri-manér?

Smores

Pernille H Petersen

, , , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.