Flettet pestobrød

Flettet Pestobrød

Det er efterhånden nogle uger siden at jeg bagte dette flettede pestobrød til en familiefest. Jeg havde selv foreslået at tage glutenfrit brød med, og havde sådan lyst til at lege med form og lavet noget, som virkelig smagte af noget. Det var en stor succes og selv folk, som kunne tåle gluten, spiste lystigt med af brødet. Det plejer jeg at tage som godkendelse.

Derfor fandt jeg på at lave dette flettede pestobrød, som simpelthen er så smukt og samtidig ganske simpelt at lave. Da det hæver og bager i en rugbrødsform holder det så flot på formen og hæver rigtig godt op.

Der er så mange måder at bruge dette brød på, man kan lave det til en tapas-anretning, supper og meget andet. Præcis som man ville bruge et hvilken som helst andet madbrød.

Flettet pestobrød (6 personer)

1 lys brødblanding fra REMA1000
320 ml lunkent vand
25 g gær
45 g olivenolie
3 g salt
150 g pesto (Se min opskrift på hjemmelavet pesto HER)
50 g parmesan

  • Opvarm ovnen på 200 grader og placer en rugbrødsform her i, så den varmes med.
  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt sukker, olie og salt til blandingen og rør grundigt rundt.
  • Under omrøring tilsættes brødblandingen.
  • Ælt dejen grundigt i omkring 5 minutter.
  • Rul dejen ud til en stor aflang firkant med en tykkelse på ca. 2-3 mm.
  • Fordel pestoen over hele brødet i et tyndt lag, husk at kom godt ud i kanten. Riv parmesanost over i et tyndt men jævnt lag.
  • Rul sammen om den korte side, så du får den korteste og tykkest mulige pølse.
  • Skær den op på midten på den lange led, altså flæk pølsen i 2.
  • Pres de to pølser sammen i den ene ende og sno dem nu sammen.
  • Hold gerne lidt fast omkring dem, så de ikke skiller for meget ad.
  • Man får det pæneste resultat ved at dreje dejen lidt sådan at brødet får siden med pesto op ad.
  • Tag din rugbrødsform ud af ovnen og kom forsigtigt brødet her i. Lad brødet hæve i den varme form i ca. 60 minutter.
  • Kom brødet i formen i ovnen og lad det bage på 200 grader i ca. 15-18 minutter. Er du i tvivl, kan du banke på toppen af brødet, det er klar, når du hører en hul lyd.
  • Brødet er bedst, når det serveres som nybagt, men kan også sagtens serveres uden at blive lunet dagen efter.

Flettet Pestobrød

Pernille H Petersen

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.