Glutenfri-Bryllups-Magi

Bryllup

Jeg har haft mere end bare jule-småkage-dej på fingrene her den seneste tid, jeg har også fået den fineste diamant på fingeren! En lille hemmelighed som jeg ikke har fortalt om herinde på bloggen endnu.

Der vil altså i de kommende måneder komme et indlæg eller to omkring tanker og spekulationer omkring det, at skulle holde en SÅ stor begivenhed i glutenfri. Men bare rolig.. Det vil dog stadig være en glutenfri blog og dem, som er ved at kaste op over bryllupper i blog-land, behøver ikke at forsvinde, bloggen vil ikke komme til at svømme over med bryllups-lir.

Men jeg tænker, en del af jer må sidde i en lignende situation hvad enten det er et bryllup, barnedåb, fødselsdag eller anden stor begivenhed, hvor man gerne vil kunne være med hele vejen. Nyde dagen uden at skulle være på vagt for mad og frygten for at blive syg på så stor en dag. Derfor vil jeg tage jer med lidt ind bag scenen i planlægningen og jeg vil give mine bedste tips og tricks, som jeg finder dem undervejs, måske I allerede har gjort jer nogle erfaringer, som jeg kan lære af?

Jeg deler ud af så meget herinde, mine yndlingsopskrifter, mine egne erfaringer og ideer om hvad virker i den her til tider uoverskuelige glutenfrie verden. Denne gang, er det min tur til at lytte til jer, for lige det her, det har jeg ikke prøvet før. Så til jer, der har været igennem showet:

Hvilke tanker gjorde I omkring mad, kok og bryllupskage? Er der noget man skal huske eller netop undlade?

Hit me! Med alt hvad I ligger inde med af gode ideer og tricks til et bryllup i en glutenfri version, jeg vil så gerne høre om jeres erfaringer. Så lover jeg at give igen med nogle indlæg omkring selv samme i løbet af de næste måneder frem til september hvor jeg sikkert er meget klogere.

Pernille

, , ,

2 Responses to Glutenfri-Bryllups-Magi

  1. Annes Køkken 12. december 2016 at 21:25 #

    Stort tillykke! Hvor er det spændende.

    Jeg er selv lige blevet gift og min mand kan ikke tåle stivelse, det vil sige korn, ris majs, kartofler og en hel masse andet. Til vores bryllup var der også to gæster med glutenallergi (og laktoseallergi).

    Vi fik et overflødigedshorn af kransekage som bryllupskage og det fungerede rigtig fint. Jeg havde en dialog med bageren om at der ikke måtte komme mel i, så det var det helt styr på.

    Bryllupsmiddagen var på et slot. Jeg havde lavet et LANGT dokument til køkkenet om hvad folk ikke kunne tåle, men også om hvad de kunne. Jeg bad om fokus på kød og grøntsager, mindre på brød, kartofler og den slags.

    Køkkenet fik frie hænder mht menuen, hvilket vist var lidt uvant for dem til et bryllup. Eneste krav var at alle kunne blive mætte af hver ret. Maden blev serveret som buffet, så alle fik det samme, på den måde sad og så på at sidemanden fik noget helt andet serveret i form af “specialkost.” Vi gjorde simpelthen specialkosten til normalkosten. ? Jeg bad om at hver ret var tydeligt mærket med små skilte hvis der var allergener i.

    Det var en fantastisk dag og gæsterne var vilde med maden.

    • Pernille 7. januar 2017 at 17:25 #

      Endelig virker mit kommentarfelt igen, det har holdt hårdt 🙂

      Jeg er vild med ideen om kransekage til bryllupskage, det kunne vi godt finde på at kigge lidt videre på hvis vi ikke finder andre gode muligheder til bryllupskagen 🙂

      God ide med de små skilte til buffeten 🙂 Vi går efter 3 retter, men helt klart også med det udgangspunkt at alle skal kunne spise det hele 🙂

      Tak for de gode råd – det er dejligt at høre hvad andre har fundet på 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.