Glutenfri choko-rødbede-kage

Glutenfri Choko-rødbede-kage

Sidste weekend var jeg til fødselsdag ved en af mine gode veninder, en af dem, som helt fra starten af min cøliaki har sat sig grundigt ind i hvad jeg kunne tåle og ikke kunne tåle. Det er simpelthen så stor en gave at have en masse veninder, som bekymre sig om en og gider stå med alt det, som det kræver når man nu en gang får mig på besøg.

Til fødselsdagen fik vi både Vietnamesiske forårsruller (opskrift HER) samt en forfærdelig lækker chokoladekage, som indeholdte rødbeder. Den skulle være en sundere udgave af en brownie, men den smager helt vildt lækkert og er slet ikke så kvalmende, som en normal chokoladekage hurtigt bliver.

Desuden er den med meget få tilpasninger også let at gøre laktosefri, hvis man ønsker sådan en variant.

Ingredienser – Glutenfri choko-rødbede-kage

300 g kogte rødbeder
100 g mørk glutenfri chokolade
3 æg
1 dl solsikkeolie
200 g mandelmel (købes HER og HER)
1 dl rørsukker
30 g Kakaofibre (alternativt kan almindelig kakaopulver bruges)
1 tsk. vaniljepulver
1 ½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt

150 g Philadelphia
50 g skyr
2 spsk. honning
½ tsk. vaniljepulver

  • Koge rødbederne i ca. 30-40 min eller til de er bløde
  • Skyl rødbederne under koldt vand og skrub skrællen af.
  • Mos rødbederne med en gaffel til det har en grov konsistens
  • Forvarm ovnen til 180 grader
  • Imens smeltes chokoladen
  • I en skål røres æg, sukker og olie sammen.
  • Tilsæt rødbedemosen under omrøring
  • Kom herefter den smeltede chokolade og vanilje i skålen og rør til den er sammenhængende
  • Tilsæt kakao, mandelmel, bagepulver og salt og rør grundigt rundt.
  • Kom dejen i en form og bag i ca. 50 minutter ved 180 grader.
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle.
  • Mens kagen køler af røres alle ingredienser til glasuren sammen.
  • Når kagen er afkølet smøres glasuren på i et tykt lag.

Kagen skal serveres helt afkølet for at glasuren ikke smelter og glider af, så det kan anbefales at den bages dagen i forvejen eller i god tid inden den skal ned i maven.

Glutenfri choko-rødbede-kage

Pernille H Petersen

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar