Glutenfri Drømmekage

Glutenfri drømmekage

Jeg har en rigtig god opskrift i ærmet til jer i dag, en rigtig klassiker som virkelig vækker minder fra barndommen, drømmekage en glutenfri drømmekage. Jeg er helt vild netop denne opskrift, som er min mors, synes jeg altså, er en af de bedste. En kage som man bare aldrig går fejl i byen med til hverken store eller små.

Desuden er det en af de kager, hvor man slet ikke kan smage den er glutenfri, hverken på konsistens eller smag. Den her glutenfri drømmekage går rent hjem hver gang den er blevet serveret.

Udover at det er en glutenfri drømmekage som smager ualmindelig godt som nybagt, er det også en af de glutenfrie kager som er fantastisk god et par dage efter, så længe den opbevares i en lufttæt beholder. Den kan altså sagtens bages dagen inden den skal bruges uden at blive tør og kedelig.

Har jeg fået vækket kagelysten, kan du her finde andre af mine glutenfrie kage opskrifter.

Glutenfri Drømmekage

Glutenfri Drømmekage

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Kage
Antal 1 stor bradepande

Ingredienser
  

  • 8 æg
  • ¾ tsk. salt
  • 4 tsk. vaniljesukker
  • 600 g sukker
  • 450 g glutenfri mel (fx. TJOIS basis melmix eller rød Finax)
  • 8 tsk. bagepulver
  • 1 ¾ dl mælk
  • 335 g smør

Topping

  • 300 g smør
  • 400 g kokosmel
  • 500 g brun farin
  • 8 spsk. mælk

Sådan gør du
 

  • Pisk æggene godt sammen med salt, vaniljesukker og sukker.
  • I en skål blandes mel og bagepulver og blandes i æggemassen.
  • Smelt smøren i en gryde og bland mælken i til det når kogepunktet.
  • Hæld det direkte i dejen under omrøring.
  • Kom dejen i en bradepande med bagepapir.
  • Bag kagen på 175 grader i 15-20 minutter.
  • Imens kagen bager koges smør, kokosmel, farin og mælk sammen.
  • Hæld det over den bagte kage og bag kagen videre i ca. 10 minutter.
Drømmekage
Pernille

, , , ,

9 Responses to Glutenfri Drømmekage

  1. tina 21. november 2018 at 10:49 #

    kan man erstatte mælken med noget andet? da en person ikke kan tåle mælk..!!

    • Pernille 28. november 2018 at 8:54 #

      Hej Tina
      Jeg har ikke selv prøvet, men jeg ville tro mandelmælk kunne smage dejligt i den 🙂
      Lad mig gerne høre hvis du prøver og hvad der lykkes for dig 🙂

  2. Lisbeth Nielsen 9. februar 2020 at 8:54 #

    Wooups…der røg første klat topping direkte igennem kagen (bliver vinderstykket!). Hos mig skal kagen bage mindst 40 min. inden toppingen kommer på – på varmluft iøvrigt. Glæder mig til at smage ?

  3. Monica 24. april 2022 at 19:10 #

    Kan den fryses?

    • Pernille 4. juli 2022 at 15:23 #

      Nej, det tror jeg ikke bliver godt. Så skulle der være for at bruge resterne til fx træstammer eller romkugler 🙂

      • Lotte Damsgaard 23. februar 2023 at 14:10 #

        Vi fryser altid et stykke glutenfri drømmekage og det fungerer rigtig fint. Tøs langsomt op på køkkenbordetOg skæres så i portionsstykker😀

  4. Mette 5. juni 2023 at 20:05 #

    Hej 🙂
    Kan den glutenfri melblanding erstattes af en blanding af de glutenfrie meltyper fx rismel, boghvedemel, teff, kartoffel, majs, mandel …? Og hvilke typer tror du vil fungere?
    Hilsen Mette

    • Pernille 8. juni 2023 at 10:38 #

      Hej Mette
      Jeg har endnu ikke prøvet det selv. Jeg har dog selv ret god erfaring fra andre opskrifter at lave en erstatning med kombinationen majsmel, rismel og kartoffel eller majsstivelse. Oftest i et forhold det hedder 30/60/10 🙂 Lad mig endelig vide hvis du forsøger og det bliver godt 🙂

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.