Glutenfri Oreokage

Glutenfri oreokage

Den her glutenfri oreokage er simpelthen så fantastisk, at jeg ikke kan vente helt til weekenden, med at dele den med jer, men i stedet giver jeg den som torsdags-treat. Jeg har brugt opskriften som udgangspunkt til at lave min egen version som glutenfri oreokage. Jeg har nu lavet den to gange i en glutenfri udgave og har optimeret lidt undervejs, så I får den absolut bedste version.

Jeg opdagede den første gang her på Facebook fordi svigermutti delte den, straks efterfulgt af hint fra min kæreste om at give den et skud. Efterfølgende har jeg set den delt af mange, hvilket kun gav mig endnu mere blod på tanden, for også at kunne smage.

Den gør sig ekstremt godt til eftermiddagskaffen hvor min første udgave var tiltænkt. I går fik vi den til dessert efter en god oksemørbrad, hvilket den også gjorde sig enormt godt som. Det er svært at skjule min begejstring for denne glutenfri oreokage, men hvem kan også stå for en kombination af cheesecake og chokolademousse?

Glutenfri Oreokage

Jeg håber, I kan lide min glutenfri oreokage. Og endnu mere håber jeg, at jeg kan overbevise jer om at man ikke skal lade sig slå ud over de masse delte opskrifter på sociale medier, bare fordi de er proppet med gluten.

Ingredienser – Glutenfri Oreokage (6-8 pers)

16 Glutenfri “oreokiks” (Cookie O’s)
5 dl fløde
1 philladelphia
4 spsk mælk
150 g glutenfri chokolade (jeg brugte Odense lys mælkechokolade)
2 bægre past. æggehvider
6 spsk sukker
1 spsk smør
50 g glutenfri hvid chokolade (jeg brugte Odense hvid chokolade)

  • Smør en stor springform med lidt smør
  • Læg dine oreokiks i en pose og bank dem i stykker med en ske eller masser dem til små stykker med hænderne
  • Fordel de knuste oreos i et jævnt lag i din springform, her kan du altid knuse de sidste store stykker med en gaffel hvis de ikke blev knust i posen
  • Stil springformen med oreos i køleskabet i ca. 5 minutter
  • Pisk fløden til flødeskum i en skål
  • I en anden skål piskes philadelphia, mælk og 4 spsk sukker
  • Hæld 2,5 dl flødeskum ned til philadelphiablandingen og rør det sammen til der ikke længere er klumper
  • Tag din springform ud af køleskabet og hæld ostelaget over
  • Stil nu spring formen på køl igen
  • Hak chokoladen fint
  • Over et vandbad smeltes chokoladen
  • Imens piskes æggehvider og 2 spsk sukker til skum i en tredje skål
  • Rør det resterende flødeskum, æggeskummet og chokoladen godt sammen
  • Tag din springform ud og hæld chokoladelaget over
  • Stil på køl i 3-4timer
  • Inden servering hakket den hvide chokolade og drysse ud over kagen

Jeg lover jer, at opskriften ser mere besværlig ud end den egentlig er. Det tager ikke meget mere end 15-20 minutter og så nogle timer på køl. Hvilket virkelig er ingenting, smagen taget i betragtning.

Jeg har haft lidt problemer med at finde disse glutenfrie oreokiks, da jeg normalt har flere Fakta’er omkring mig som forhandlede Semper. Desværre, har de alle valgt at lade alt deres glutenfrie sortiment udgå (Fy Fakta!). Derfor, har jeg i stedet fundet disse glutenfri Oreos online. De kan købes både HER og HER.

Tilbage er der vidst kun at lade mundvandet løbe! Velbekomme..

//Indlægget indeholder affiliate links

Glutenfri oreokage

Pernille H Petersen

, , , , ,

9 Responses to Glutenfri Oreokage

  1. Viola 12. marts 2015 at 22:14 #

    Hej Pernille hvor købet du de kiks du bruger i kagen , tak for gode opskrifter mvh viola

    • Pernille 13. marts 2015 at 9:27 #

      Hej Viola 🙂 Jeg fandt dem i Fakta. Men har i bunden af indlægget linket til steder online hvor de kan købes 🙂

  2. Anne S 13. marts 2015 at 8:27 #

    Glutenfrie oreokjeks kan du lage selv. Oppskrift her: http://www.friekaker.no/?p=972

  3. Anna Warrington 13. marts 2015 at 11:27 #

    Ej, hvor ser den bare fantastisk lækker ud! 😀 Den må prøves 🙂

  4. Stine Buch Larsen 28. maj 2015 at 16:50 #

    Jeg er ikke særlig pjattet med Philadelphia, eller nogetcandet ost for den sags skyld! – ville man kunne bruge noget andet? Creme fraiche, A38, skyr eller lign? For resten ser møg lækkert ud 👍👍👍

    • Pernille 29. maj 2015 at 11:23 #

      Hej Stine. Jeg har ikke prøvet med andet en Philadelphia. Vil du bruge skyr, så skal der helt sikkert tilføjes noget husblads men jeg tør ikke udtale mig om mængden. Hvis du giver den et forsøg så lad mig gerne høre om resultatet. Jeg vil dog til kagens forsvar sige at den smager meget lidt af ost da flødeskummen gør den meget cremet.
      God fornøjelse med det 🙂

  5. Bettina 16. marts 2018 at 11:06 #

    Hej
    Ved du hvor man kan købe laktosefri fløde på dåse? Jeg har tidligere købt på nettet men kan ikke huske hvor?

    • Pernille 16. marts 2018 at 16:10 #

      Hej Bettina
      Tusind tak for din besked 🙂
      Nej, desværre.. Men hvis jeg var dig, så ville jeg købe almindelig laktosefri fløde og piske, komme i en tyl og bruge i stedet 🙂

      /Pernille

  6. Frederik 1. april 2018 at 17:09 #

    Hej Pernille.
    Har prøvet at lave denne kage i dag og ostelagen blev vanvittigt flydende selv efter næsten 4 timer i køleskab. Hvad kan vi have gjort forkert? Skal ostemassen piskes længe til en bestemt konsistens. Vi piskede det bare til der ikke var klumper.
    Den smager ellers super lækkert, men vi må spise den i skål med en ske 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.