Glutenfri pølsehorn

Glutenfri pølsehorn

Jeg har, som tidligere nævnt på bloggen, fået lov til at teste den nye glutenfrie og økologiske serie fra Urtekram. Hvilket gjorde at da min sliktrang toppede i går aftes, måtte jeg i køkkenet for at lege. Efter en god ferie fyldt med forkælelse med sødt til ganen, måtte det blive en lidt sundere aftensnack, nemlig glutenfri pølsehorn.

Da min kæreste længe har tigget efter pølsehorn, var det en oplagt mulighed for at bage lige til madpakken, nu jeg var i sving. Jeg brugte deres universalblanding, som kun skal blandes med lidt mel og salt. Hvilket altså virkelig er genialt hvis man ikke ’bare sådan lige’ ligger inde med gær.

Heldigvis havde jeg fryseren fyldt med de bedste røde pølser uden gluten fra GØL. For alle ved jo de bedste glutenfri pølsehorn, er dem med røde pølser.

Ingredienser – glutenfri pølsehorn (12 stk)

300 Urtekram glutenfri universalblanding
4 dl lunkent vand
½ tsk salt
1 ps GØL Hotdogpølser

  • Bland universalblanding, vand og salt i en skål.
  • Rør godt rundt med et piskeris.
  • Smør to stykker bagepapir med olie og rul dejen ud i mellem dem.
  • Skær det i passende stykker.
  • Halver pølserne og rul dejen omkring.
  • Placer på et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Bag dem i en forvarmet ovn på 200grader i ca. 16 min.

Jeg skal tydeligvis arbejde en del på udtrykket på mine pølsehorn. Jeg har faktisk aldrig rigtig gjort mig ret meget i pølsehornsbagning. Men de her glutenfri pølsehorn smagte simpelthen så godt, at det skal jeg bestemt snart igen.

//Indlægget er sponsoreret af Urtekram & Tulip

Pernille H Petersen

, ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.