Glutenfri skumtærter

Glutenfri Skumtærter

Her kommer en til den søde tand! Jeg har nemlig fundet så let og simpel en snack at man faktisk kan nå at lave (og spise!) den inden man får overbevist sig selv om at man burde tage et glas vand og et stykke frugt i stedet.

Jeg har egentlig tænkt at de skulle bruges som en helt almindelig snack, der kan spice en hver trist eftermiddag op, men efter jeg lavede dem, gik det op for mig at de faktisk ville gøre sig vidunderligt godt som en julekonfekt.

Så hermed er julesæsonen sparket i gang her på bloggen, men en glutenfri snack, som egner sig fint hele året rundt, også i julen.

Jeg har lavet opskriften til REMA1000, der kan man nemlig finde de glutenfri skumfiduser fast i sortimentet. Jeg bruger selv altid chokolade fra Odense Marcipan, da den er uden gluten og smager fantastisk godt.

Jeg vil selv prøve at bytte lidt rundt og afprøve forskellige ingredienser i disse små skumtærter. Jeg kunne nemlig godt forestille mig at de gør sig umådelig godt med pistacienødder også.

Glutenfri skumtærter

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Søde sager
Antal 16 stk

Ingredienser
  

  • 150 g mørk chokolade, uden gluten
  • 100 g salte peanuts
  • 80 g skumfiduser, uden gluten

Sådan gør du
 

  • Chokoladen hakkes og smeltes over vandbad.
  • Skumfiduser skæres i mindre stykker og blandes i en skål sammen med peanuts.
  • Når chokoladen er smeltet hældes det i skålen og røres sammen til alt er dækket af chokolade.
  • På et stykke bagepapir placeres små klatter af skummassen.
  • Det stilles på køl i et par minutter til chokoladen er kølet helt af.
  • Opbevares i en lufttæt beholder et ikke alt for varmt sted.
Glutenfri Skumtærter
Pernille

, , , , ,

One Response to Glutenfri skumtærter

  1. Sofie 29. september 2016 at 16:48 #

    Den type snacks har jeg også tit lavet. De er nemlig mega hurtige OG lækre. Og en slags “tøm køkkenskabene” med søde ting. Jeg elsker kombinationen af mørk chokolade og peanuts ? Til jul har vi også lavet med skumfiduser, ristede hasselnødder og knuste slikstokke. Rigtig lækker kombination af sødt, blødt og knas.

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.