Glutenfri Sloppy Joes

Glutenfri Sloppy Joes

Forleden fik vi en glutenfri udgave af de kendte Amerikanske Sloppy Joes. Det er ikke noget, jeg har fået før, ikke hvad jeg husker i hvert fald. Jeg har dog mange gange set dem i flere forskellige film og serier og tænkte, det ser simpelthen så grisset og samtidig ret nice ud. Så da min kæreste foreslog glutenfri Sloppy Joes, var jeg hurtig til at hoppe med på vognen.

Er du, som mig, ikke rigtig til de færdigkøbte glutenfrie boller, men alligevel gerne vil have en hurtig løsning, kan man bruge en brødblanding fra Finax, jeg synes selv deres Havrebrødmix er ret fin.

Da jeg jo er i et forsøg med ikke at spise helt så meget sukker og stivelse, som jeg plejer, har jeg prøvet at lave en version uden brød. Da sellerifritter er rigtig sunde og mættende og lidt søde i det, tænkte jeg, de var et godt alternativ til brød.

Ingredienser (2 pers)

1 knoldselleri eller 4 boller

2 spsk olie
1 løg
2 fed hvidløg
400 g hakket oksekød
3 tsk all round krydderi fra Urtekram
Heinz eller anden glutenfri Ketchup (4-8 spsk) alt efter ønsket sødme
½ tsk Cayenne peber
½ tsk brun farin
Salt & Peber

3 store gulerødder
¼ stort hvidkåls hoved
3 spsk glutenfri mayonaise, jeg bruger altid Hellmanns
3 spsk creme Fraiche eller skyr
2 spsk sukker

  • Opvarm olien i en gryde
  • Skær løg og hvidløg og svits det herefter i olien
  • Steg nu kødet heri
  • Tilsæt krydderiet, cayenne peber og brun farin.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt den ønskede mængde ketchup

 

  • Bland mayonnaise, creme fraiche og sukker sammen til en dressing
  • Riv gulerødder og hvidkål og bland det godt sammen med dressingen.

 

  • Varm brødet eller lav dine sellerifritter ved at skære knoldsellerien ud i tynde skiver og bag dem i ovnen på 200grader i 25 min.

For ikke at nogle føler sig snydt af et Sloppy Joe indlæg, har jeg selvfølgelig taget et billede af begge udgaver, så I kan se, hvordan jeg ville lave de to variationer. Det er simpelthen så lækkert, mega grisset og absolut ikke sidste gang jeg har fået denne ret.

Glutenfri Sloppy Joes

Pernille H Petersen

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.