Glutenfri Blåbærsmoothie

Kan I holde varmen derude? Jeg kan se, at I har nogle sommer-favoritter her i varmen, mine mest læste indlæg de sidste par uger har nemlig været glutenfri jordbærtærte, hyldeblomstsaft og guiden over glutenfri øl. Det er 3 stærke her i sommervarmen må man sige, I kan finde mine egne favoritter lige HER.

Men for ikke at svælge i de gode gamle opskrifter her på siden, så her jeg en ny i ærmet, nemlig en blåbærsmoothie. Opskriften er udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, som findes HER. Den smager bare himmelsk og i weekenderne kan jeg godt finde på at spise det til morgenmad. Det smager næsten som slik, men da der også er en del frugtsukker i, så holder jeg det til weekenderne lige som morgenmad.

Er man ikke til den helt søde morgenmadsskål, så kan den også gå som en kølig og lækker dessert på en varm sommerdag. Jeg har som tidligere skrevet (HER) fået mig en lille blender, som bare er genial til smoothies som denne. Laver jeg den til morgenmad, så kan jeg lige tage flasken med og til dessert hælder man lige op i en lille skål og wupti er der lyn-dessert.

Ingredienser – Glutenfri Blåbærsmoothie

1 banan
30 g frosne blåbær
2 g ingefær
125 g skyr
1 tsk. peanutbutter
1,5 dl vand
3 frosne jordbær

  • Bland alle ingredienserne i en blender og blend til en blød blanding.
  • Tilsæt eventuelt et par isterninger for en helt kold smoothie.

Laver du denne smoothie som morgenmad, så server din smoothie i en skål med hjemmelavet glutenfri granola. Det smager himmelsk!

Blåbærsmoothie

Pernille H Petersen

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar