Glutenfri spinatboller

Glutenfri spinatboller

Spinatbolle

Det er efterhånden længe siden, at jeg teasede med denne ekstremt lette opskrift på glutenfri spinatboller på Instagram. Jeg har efterfølgende glemt alt om at få lagt opskriften på bloggen. Faktisk er det så simpelt, at det nok nærmere er et tip end en opskrift. Men lige meget hvad, så synes jeg, de er så gode, at I også skal kende til dem.

Jeg spiser dem faktisk både til morgen og middag. De gør sig knap så godt under Nutella, men spiser man ost på sin morgenbolle, så er de her et ganske godt bud.

Jeg har kun prøvet at lave dem med den lyse brødblanding fra Rema1000, men princippet med at komme spinat i sin bolledej burde sagtens kunne overføres til andre opskrifter på brød.

Ingredienser – Glutenfri spinatboller (12 stk)

50 g gær
1 lys brødblanding fra Rema1000
1 tsk Psyllium
2 spsk olie
75 g spinat fra frost
1/2 tsk sukker

  • Opvarm ovnen på 225 grader
  • Tag spinat ud af fryseren og lad det stå i en skål til optøning
  • Opløs gæren i vand som anvist på brødblandingen
  • Tilsæt sukker, olie og psyllium og lad det stå i 5 minutter
  • Tilsæt brødblandingen og rør godt rundt i ca.5 min
  • Tilsæt spinat og rør rundt til spinaten er jævnt fordelt
  • Form dejen til boller og lad dem hæve en times tid
  • Bag bollerne på 225 grader i ca. 30 min

Jeg har også tidligere forsøgt mig med en version med soltørret tomat, men den smag bryder jeg mig ikke om. Jeg synes den bliver alt for sur hvor spinaten nærmest giver bollerne en sødlig smag. Desuden er det godt fordi det tilfører ekstra fugt, hvilket i denne brødblanding kun er en fordel.

Jeg bager altid af 2-3 poser brødblanding, så smider jeg dem i pose og derefter i fryseren til senere brug. De er så gode lige at have liggende, hvis man skal lave en lækker madpakke eller ud af spise, hvor man selv bliver bedt om at tage brød med.

Glutenfri spinatbolle

Mangler du inspiration, til hvad du skal fylde dine glutenfri spinatboller med, så har jeg på billedet denne udgave.

Fyld – Glutenfri Spinatbolle (3 stk)

1 ds tun
2 spsk mayonnaise
2 spsk skyr
9 skiver agurk
1 tomat i skiver
1 pk Tulip Bacon
Salt & Peber

  • Bland tun med mayonnaise og skyr, smag til med salt og peber
  • Steg bacon på panden
  • Skær tomat og agurk i tynde skiver
  • Fyld din bolle og server!

Jeg synes altid tunmousse er en god ting til en glutenfri frokostbolle især glutenfri spinatboller. Bruges den som madpakke, er der tilpas med fugt i til at du også har en luftig og lækker bolle når man nærmer sig frokosttid.

I finder mine øvrige brødopskrifter lige HER.

Pernille H Petersen

, , , , ,

2 Responses to Glutenfri spinatboller

  1. karin zacho 10. januar 2016 at 11:09 #

    Det er første gang men ikke sidste jeg er på din blog. Disse spinatboller må jeg absolut prøve, med og uden fyld, også kagerne ser rigtig lækre ud. Har sådan savnet en glutenfri jødekage.

    • Pernille 12. januar 2016 at 8:30 #

      Tusind tak for din søde besked – jeg er glad for at du kan bruge min side.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.