Guacamole

Jeg er kæmpe fan af guacamole og kan nærmest forsvare at bruge det til hvad som helst. Dog med lidt begrænsninger, men jeg tror, I forstår. I onsdags fik vi mine elskede selleriburgers. Altså, hvor man bruger knoldselleri i stedet for burgerbolle. Har du ikke prøvet det før, finder I en guide og opskrift i mit tidligere indlæg lige her. Og til sådan en burger er et ordentligt læs guacamole det, som får det helt der op, hvor englene synger.

Desuden er det simpelthen lækkert med tilbehør, som er helt uden gluten, så man ikke skal ud i kunster og tricks for at finde alternativer til det glutenfyldte. I får altså hermed min opskrift på en hammer lækker guaca.

Ingredienser

1 avokado
2 fed hvidløg
1 stor spsk skyr eller creme fraiche
1 tsk glutenfri all round krydderi
Salt & Peber

  • Blend det hele sammen og smag til med salt og peber.

Er I ikke lige til burgers lavet af selleri, er nachos også altid fantastisk og let at lave. Det er også rigtig lækkert til bagte rodfrugter, som jo er super lækkert og sæson for på denne årstid.

Glutenfri selleri burger

Pernille H Petersen

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar