Kender I det…?

Kender I det?

Mens jeg sidder limet til skærmen for at se hvem, der vinder dette års Store Bagedyst, så tænkte jeg at det var tid til en ny slags indlæg.

Hvis I følger med på livstils- og modeblogs, så har I sikkert også stødt på “5 ting du ikke vidste om mig” eller spørgerunder. Jeg synes selv, det er ret sjovt at læse og man føler, man kommer lidt tættere på vedkommende bagskærmen. Jeg har derfor den seneste tid gået og flirtet lidt med tanken om, at jeg selv skulle lave et lignende indlæg.

Dog synes jeg ikke det heeelt passer til bloggens format lige nu. Så i stedet kom jeg på en sjov ide om “kender I det…?”-indlæg. Det vil være indlæg dedikeret til de små særheder man (læs: jeg) har udviklet efter jeg har fået konstateret cøliaki. Altså ting, som I måske også kender, hvis I lider af cøliaki eller måske kan nikke genkendende til nogle af dem hvis i kender/bor sammen med en, der lider af cøliaki.

Jeg kommer her med de første 5 punkter, hvis det er noget, I gider at læse, vil jeg følge op med flere indlæg ind i mellem. Skynd gerne ind med andre skøre ting, I oplever, som relaterer sig til jeres cøliaki i kommentarfeltet, så tager jeg nogle af dem med næste gang.

Kender I det…?

  • At man mere end én gang skal takke nej til et stykke wienerbrød fra bageren, fordi folk ikke forstår at “nej tak, jeg kan ikke tåle det” faktisk betyder at man IKKE kan tåle det, men i stedet tror man hentyder til at man nødigt vil blive tyk.
  • At ens mave kan gå fra (rimelig) flad til noget der ligner at man er gravid i 9. måned på få sekunder, hvilket udløser en panisk reaktion og man straks kaster sig over ingredienslister på det man har spist for at finde “synderen”?
  • At man jævnligt sidder midt i kantinen og snakker om diarré, mavekramper og dage i fosterstilling, fordi du fik spørgsmålet “hvad sker der egentlig, hvis du får gluten”?
  • At ens kæreste tror man er kørt til månen når man baaaare lige skulle ned for at handle hurtigt. Fordi det snildt kan tage en times tid at komme igennem den “hurtige” handletur i den lokale købmand, fordi hver en ingrediensliste skal læses igennem?
  • At man tager sig selv i sejrs-dans midt i Fakta, fordi man har fundet glutenfri Oreos-lignende kager for første gang nogensinde?

Eller er det bare kun mig, som kender det? 🙂

Pernille H Petersen

, , , ,

4 Responses to Kender I det…?

  1. Christina 28. oktober 2015 at 21:27 #

    Genkender alle 5, synes det er et sjovt påfund med Kender I det… Og den med sejrsdansen fik mig godt nok til at grine, troede kun det var mig begejstreringen løb af med, når jeg finder noget lækkert glutenfrit 🙂

  2. Astrid 28. oktober 2015 at 22:20 #

    Haha, især den med sejrs-dansen 😀
    Særligt når man helt uventet finder noget, som man egentlig havde opgivet alt håb om nogensinde at servere igen 😉

    En anden ting er, når det er min tur til at tage kage med på arbejde, (har ikke selv cøliaki, kun yngste søn her i huset), men har intet andet end glutenfrit i huset og kollegerne siger, at kagen dufter af popkorn! Hmmm… Ja, der er da vist godt nok majsmel i 😉

  3. Winnie 28. oktober 2015 at 22:20 #

    Ja det kender jeg godt, især den med at danse sejrsdans i fakta/Rema/Brugsen 💃

  4. Tabitha 29. oktober 2015 at 8:22 #

    Hahaaaaa jo tak kender det 😄 har også flere gange hoppet op og ned i ren begejstring over at finde gode ting 😂 folk fatter hat når man begejstret fortæller hvad man har fundet. Her er det også uden mælk så det tager laaaang tid at handle 😧

Skriv et svar