Koteletter med mango chutney og banan

Kotelet i mango

Kotelet i mango

Jeg kan rigtig godt lide billige aftensmad’s retter. Der er simpelthen nok at bruge penge på, når man skal spise glutenfrit. En ret jeg laver alt for sjældent, er den her noget alternative version af koteletter i fad. Den opstod, en dag jeg havde købt koteletter og fløde, i den tro at vi havde en masse tomat derhjemme. Da det ikke var tilfældet, måtte jeg jo ty til “tøm køleskabet”-metoden, da koteletter med ren fløde, ikke er blandt mine favoritter. I køleskabet havde jeg en rest mango chutney og på bordet lå en banan. To ting, som går ganske godt hånd i hånd. Der kom derfor denne ret ud af ærmet!

Ingredienser – Koteletter med mango chutnet og banan (4 pers)

4 koteletter
1 fed hvidløg
1/2 løg
2 spsk mango chutney (læs godt på dem, så I finder en, som er glutenfri)
3 tsk karry (glutenfri)
2 bananer
1/2 L fløde
1 spsk smør
Salt & Peber

  • Forvarm ovnen på 200 grader
  • Snit løg og hvidløg fint
  • Varm en pande op på middelvame
  • Brænd karryen af i få sekunder, den må ikke brænde på
  • Tilsæt nu smør og brun koteletter, hvidløg og løg på panden
  • Steg dem kun 1 minut på hver side
  • I et ovnfast fad blandes fløde, mango chutney sammen med salt og peber
  • Tilsæt indholdet fra panden og rør godt rundt (nogle gange tilsætter jeg en ekstra tsk karry)
  • Varm i ovnen på de 200 grader i cirka 20 minutter

Denne ret kan både serveres med ris, som i ser på billedet, eller blomkålsris for en mere low carb udgave. Er du ny til blomkålsris kan du se DENNE opskrift.

Hvis du er til madpakker kan du med fordel lave lidt ekstra og medbringe retten. Den er om muligt endnu bedre dagen efter.

Kotelet i mango

Pernille H Petersen

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.