Nye ting i vente

Juleroen er efterhånden ved at være lettet her hos mig, jeg har spist brun sovs og andesteg i kilometervis og juledagene har været propfyldt med hygge sammen med familie og venner.

Det betyder også, at jeg efterhånden har sat fokus på nytåret og det nye år, som kommer. Jeg har allerede nu en del spændende ting i støbeskeen og jeg har mange drømme og forhåbninger for min lille blog i det nye år. Jeg glæder mig til at kunne vise det hele til jer.

Da jeg ikke har en blog uden jer læsere, så vil jeg helt vildt gerne høre lidt om, hvad I gerne vil se mere/mindre af i det nye år? Det er trods alt sjovest at skrive om noget, som folk gider at læse. Er jeg for upersonlig eller måske for personlig? Har du en yndlingsret, du ikke kan få til at lykkes som glutenfri, som jeg skal forsøge mig med? Vil du gerne se madplaner noget oftere? Eller kan du godt lide, når jeg laver guides og oversigter over glutenfrie produkter?

Kommenter endelig, jeg vil så gerne høre lidt fra jer.

Pernille H Petersen

4 Responses to Nye ting i vente

  1. Trine 28. december 2015 at 14:47 #

    Hej..
    Jeg er ret ny i det her glutenfri verden, blev tvunget ind i den for ca 4 måneder siden.. Det er min søn som ikk kan tåle det..
    Så jeg suger alt det til mig jeg overhovedet kan😊 Så jeg synes det er rødejligt når det er personlige indslag af alle slags.. Opskrifter, tips, hjemmesider hvor de har billige vare, eller sider hvor man kan bestille alt mel😃

    Madplaner med børnligvenlig mad vil jeg også være fan af😉

    Glædelig bag jul, og godt nytår😉

    Hilsen Trine

    • Pernille 7. januar 2016 at 12:04 #

      Hej Trine
      Tusind tak for din besked 🙂 Det er dejligt med lidt feedback.
      Det er nogle rigtig gode ideer og jeg vil sørge for at få lavet nogle indlæg herom i de næste uger 🙂

      Jeg håber, du også er kommet godt ind i det nye år.
      Kærligst, Pernille

  2. Susanne L. Petersen 28. december 2015 at 15:15 #

    Hej Pernille. Jeg syntes du gør det rigtigt godt og er meget glad for din side. Jeg har bl.a. bagt dine finskbrød 2 gange her i december md. super lækre. Du har også sørget for at åbne mine øjne for hvad Rema 1000 har af glutenfri varer. Jeg har ikke nye ideer, bare glad for du har energien til at dele ud af dine erfaringer.
    Mange hilsener Susanne 😄

    • Pernille 7. januar 2016 at 12:02 #

      Hej Susanne
      Tusind tak for din søde besked – den gør mig rigtig glad 🙂
      Hvor er jeg glad for at du kan lide opskriften, jeg er også selv rigtig glad for finskbrød.
      Jeg håber, du har fået dig en god jul og godt nytår fyldt med en masse glutenfri mad 🙂
      Kærligst, Pernille

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.