Om

Jeg hedder Pernille, jeg er 27 år og bor i Odense med min kæreste og min lille hund Silke. Jeg arbejder fuldtid som projektkoordinator ved Tempur Sealy ved siden af mit hjertebarn, bloggen.

Jeg fik konstateret cøliaki i starten af 2009, siden har jeg prøvet utallige forskellige opskrifter af, i håbet om at kunne leve et liv fyldt med lækker mad, som ikke smager af afsavn. Det har krævet tålmodighed, og jeg har godt nok smidt mange ting direkte i skraldespanden, fordi det at bag og lave mad uden gluten bare ikke er så lige til som det lyder. Jeg har efterhånden fået en god fornemmelse for tingene og vil her på bloggen dele mine ypperste tips og tricks med jer, samt give små hverdagsglimt fra mit liv uden gluten.

Ideen til bloggen kom, da jeg den seneste tid har oplevet et stigende antal henvendelser fra venner og familie, som enten kender nogle eller som selv har fået konstateret overfølsomhed overfor forskellige ting og dermed har kontaktet mig for gode råd og vejledning om emnet og de forbehold man er nødt til at tage sig. Jeg tænkte, den letteste måde at dele alt min viden og erfaring er gennem en blog. På den måde kan alle i andre også læse med.

Det er vigtigt at understrege at jeg hverken er diætist eller uddannet indenfor fødevarer. Jeg er blot en ung pige, som ønsker at dele ud af de erfaringer som jeg har indsamlet mig.

Jeg er glad for du slog vejen forbi min blog, og jeg håber du vil kigge med fremover. Du er velkommen til at skrive til mig, hvis jeg skal prøve din ynglings opskrift af i en glutenfri udgave. Hvis du har spørgsmål til mine indlæg eller opskrifter, så skriv dem endelig i en kommentar dertil. Du kan også følge mig på Bloglovin, her kan du ved at tilmelde dig, få en mail eller opdatering, når der er nye indlæg.

På bloggen har jeg fokus på, at cøliaki eller glutenintolerance ikke betyder at det er slut med de gode og og lækre madoplevelser her i livet.

Pernille H PetersenKontakt mig

Du er altid velkommen til at sende mig en mail på
pernille@glutenfrimagi.dk

Copyright

Alt på siden er skrevet og fotograferet af mig. Derfor håber jeg i vil respektere, ikke at bruge mine billeder eller mine opskrifter, uden først at sende mig en mail på pernille@glutenfrimagi.dk, så laver vi en aftale. Husk også altid at linke til glutenfrimagi.dk og til det gældende blogindlæg, hvis du bruger mine billeder eller opskrifter.