Glutenfri lasagne – Regnvejrsdag kræver regnvejrsmad

Sikke en mørk og grå dag der er udsigt til i dag. På sådan en dag er der kun én ting at gøre, finde de rigtig gode varme retter frem fra ærmet. Okay, måske ikke retten, men opskriften måske. En af vores nye helt store favoritter er auberginelasagne. Lasagne har altid været et stort hit herhjemme, men da jeg virkelig ikke er ret stor fan af de glutenfrie lasagneplader, som man kan købe rundt omkring, har jeg eksperimenteret mig frem til en udvej, hvor jeg kan undgå de satan’er. Nu skal det ikke lyde, som om der er noget galt med dem, slet ikke. Jeg synes bare, de både er for dyre, for omstændige fordi de skal for koges og giver selve lasagnen en overvejende smag af dej. Af det kom altså en glutenfri lasagne med auberginer som er simpel, billig og virkelig læx.

Aubergine lasagne2

Jeg plejer at bruge nedenstående mængder, for så er der både til aftensmad og madpakke til os begge to dagen efter. Den er nemlig også rigtig god kold i madpakken.

Ingredienser (3 personer)

1 ½ aubergine
4 spsk. olie
4 fed hvidløg
1 mellem løg
2 gulerødder
500g hakket oksekød
2 ds hakket tomat
2 tsk. oregano
1 tsk. tørret oregano eller en håndfuld frisk
2 tsk. tomatpure
250 g revet mozzarella
2 æg
½ dl mælk
Salt & Peber

  • Forvarm ovnen på 225 grader
  • Skær auberginen i ca. ½-1 cm tykke skiver
  • Fordel dem på en bageplade, drys med ca. 2 spsk olie og salt og bag dem i ovnen i ca. 15-20 min.
  • Skær løg og hvidløg fint og svits det i en gryde.
  • Tilsæt kødet og brun det i gryden.
  • Herefter tilsættes krydderi, oregano, revet gulerødder, hakket tomat og tomatpure. Smag til med salt og peber.
  • Lad blandingen simre i omkring 15 min.
  • Imens blandes ost, æg og mælk og røres rundt til det er en sammenhængende masse.
  • I et ildfast fad fordeles lagene som følger: tyndt lag kødsovs, auberginer, kødsovs, ostemasse, auberginer, kød og ostemasse.
  • Bag i ovnen ved 225 grade i omkring 25-30 min til osten er blevet gylden.

Den er lettest at skære ud, hvis den lige får lov til at stå i 10 minutter til at sætte sig, inden man begynder at tage af den. Herhjemme er vi lidt uenige om, hvor vidt der skal rasp på sådan en lasagne eller ej inden den klaskes i ovnen. Jeg synes klart, den er bedst uden, min kæreste vil gerne have det med. Derfor ender vi nogle gange med, at den ene halvdel er uden og den anden med glutenfri rasp. Så er alle glade. Er du en af dem som er til rasp, så kan jeg kun anbefale den Glutenfri fra Rema 1000’s eget mærke. Den smager super fint.

Pernille H Petersen

, , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.