Sensommersalat

Sensommersalat

I går var jeg til det fineste event, hvor jeg blev introduceret til hvordan man kan bruge the i madlavning. Det er ret spændende hvordan man kan bruge nye ingredienser for at tilføje interessante smage til maden uden en masse kunstig tilsætning, især når det er glutenfri. Men mere om det en af de nærmeste dage, for bloggen er så småt ved at vågne op fra sommerferie og det betyder at jeg har en masse gode og sjove ting i ærmet, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag har vejret jo været helt fantastisk sommer-dejligt, jeg selv har været en tur på stranden med en glutenfri hjemmelavet sandwich under armen. Men jeg fik sådan lyst til at dele denne salat med jer, som er en rigtig sensommersalat, der passer perfekt til den kommende tid og de lune aftener.

Den kan bruges som en frokostsalat eller som tilbehør til aftensmaden, jeg selv fik den med DISSE glutenfri kyllingenuggets, det var en rigtig fin kombination.

Ingedienser – Sensommersalat (4 personer)

¼ spidskål
200 g puck ost
350 edamambønner, økologisk fra frost, optøet
3 forårsløg
1 rød peber
½ chili
100 g blåbær

  • Snit spidskål ganske fint og skyl grundigt og kom det i en serveringsskål.
  • Tag edamambønnerne ud af skallen og kom i skålen.
  • Snit forårsløg, chili, puck ost og rød peber fint og kom i skålen. Top med blåbær inden servering.

Bruger du salaten uden kød tilbehør kan man med fordel bruge DENNE knasende salatdrys til topping på sin sensommersalat.

Sensommersalat2

Sensommersalat5

Pernille H Petersen

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.