Sushi date night

Nu er det weekend inden særligt længe, måske den for nogle af jer står på hygge og kærlighed med venner og veninder. Denne efterårskulde er som skabt til at bruge lidt ekstra tid i køkkenet, og for mit vedkommende stod den forleden på hjemmelavet sushi. En af de ting som man heldigvis stadig kan lave i nogenlunde original udgave med glutenallergi.

Jeg skræmmer måske et par stykker væk allerede ved at nævne ordet sushi. Men hæng på lidt endnu, det er faktisk ikke så svært som det ser ud. Og det er virkelig en god ret til hygge med venner eller kæreste. Det er lidt en af de dyrere retter, men når man først har det nødvendige basisudstyr (læs en bambusmåtte til omkring 17kr i Netto, eddike og tamari), så er man godt på vej.

Sushi

I får her min sidste version af en knaldgod sushi, samt lidt gode råd til hvordan man laver de små fine ruller.

Ingredienser (2pers)

300 g sushi ris
2 spsk sushi eddike
2 spsk sukker
5 ark tang
100 g laksefilet
1 ds tun
2 spsk mayonaise eller skyr
1/3 agurk
3 forårsløg
1 rød peber
1 avokado
1/5 smøreost netural eller chili mayo
Glutenfri soya sauce (jeg brugte Kikkoman Tamari)
Salt & Peber

  • Kog risene som anvist på posen.
  • Bland nu sushi eddike og sukker og hæld det over risene, inden de stilles til afkøling i ca. 30-40 min.
  • Imens blandes tun med mayo eller skyr og smag til med salt og peber, stil det på køl til det skal bruges. Her kan man med fordel tilsætte et krydderi, hvis man ønsker det. Man kan også bruge tunfilet, men da det er langt billigere med dåsetun og smager supper lækkert er det den version i får her.
  • Herefter snittes agurk, forårsløg, peber og avokado fint til tynde stave.
  • Når risene er helt kolde, er vi klar til at gå i gang.Placer din bambusmåtte og et stykke tang oven på.
  • Ønsker man ruller som på billedet med tangen yderste skal i gøre som følger:
    • Fordel risene på 4/5 af et ark tang, den øverste 1/5 holdes ren, så vi kan få tangen til at klistre sammen, når vi ruller den. Det skal være i en tykkelse på max 1/2 cm gerne tyndere. Risene er rigtig klistrede, så du kan med fordel have en skål med vand, du kan dyppe fingrene i jævnligt.
    • Herefter fordeles fyldet i en stribe ca. på midten af risene.
    • Du ruller ved at folde enden tættest på dig ind over fyldet. Det er vigtigt du ruller rigtig stramt, så rullen er sammenhængende, når du er færdig. Inden du lukker den giver du den 1/5 uden ris lidt vand og lukker så sammen.
    • Rullen kan nu skæres i ca. 8 skiver. Det er vigtigt, du skærer med en skarp kniv, som du lige kan gøre fugtig, da gør det lettere at skære i tangen.
  • Ønsker du ruller. hvor risene er på ydersiden som de andre på billedet gøres følgende:
    • Risene fordeles i et jævnt lag over hele arket med tang i en tykkelse på max 1/2 cm gerne tyndere. Risene er rigtig klistrede så du kan med fordel have en skål med vand du kan dyppe fingrene i jævnligt.
    • Herefter vendes arket med tang så du har risene ned mod bambusmåtten og tangsiden op ad.
    • Nu placeres det ønskede fyld i en stribe på midten og herefter rulles den stramt sammen.
    • Rullen kan nu skæres i ca. 8 skiver. Det er vigtigt, du skærer med en skarp kniv.
  • Dyb i Tamari og er du til det stærke, men kan som mig ikke kan lide smagen af wasabi, så er chilisaucen, som i ser på billedet, rigtig god og købt i Bilka.

sushisamlet

Vi har i vores følgende fyld: Forårsløg, tun eller laks, avokado, peber, agurk og enten philladelphia eller chilimayo. Nogle gange har jeg også brugt gulerødder, da det giver en god knasende effekt. Faktisk er det kun fantasien som sætter grænser. Har du en særlig sushivariant så del den endelig i en kommentar nedenunder.

Pernille H Petersen

, ,

2 Responses to Sushi date night

  1. Lisbeth 11. februar 2015 at 10:50 #

    Hej.

    Jeg synes man hører om gluten i sushi-ris sommetider. Hvilken ris bruger du, og er der andre ingredienser, man skal være særligt opmærksom på? (selvfølgelig tamari i stedet for soya)

    • Pernille 19. februar 2015 at 21:52 #

      Hej.
      Jeg køber mine i den lokale kina-butik eller hvis det skal gå stærkt Netto. Men der har ikke været gluten i. Jeg kan godt lide at bruge chilimajo i min sushi, der skal man være opmærksom. Men det smager faktisk bedst, hvis du presser frisk chili i en majo lige med lidt salt og peber 🙂 Og så er der ingen fare der. Jeg har stødt på gluten i wasabien, men sidst jeg købte noget i Bilka, var der ikke gluten i. Men man skal lige læse godt bagpå. Og ja, som du skriver så skal du være obs på at bruge tamari.
      Held & Lykke med det 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.