Syltede rødløg

Som opfølgning på mit sidste indlæg omkring hjemmelavet remoulade. tænkte jeg det var oplagt at dele endnu en god klassiker der blandt andet gør sig godt til hotdogs eller hjemmelavede burgers fra grillen, nemlig syltede rødløg.

Det er så simpelt at der ingen undskyldninger er for at komme i gang. De smager himmelsk og kan simpelthen være med til at pifte det hele op til et helt andet niveau. Sprødheden, det let søde med den syrlige eftersmag gør sig perfekt til det fede fra pølserne.

Jeg laver altid af 3 løg og de ryger så hurtigt at jeg ikke helt ved hvor længe de kan holde sig – men 2-3 uger på køl er intet problem.

Ingredienser – Syltede rødløg (1 glas)

3 rødløg, mellem størrelse
2 1/2 dl eddike
1/2 dl sukker
1/2 tsk peberkorn
½ tsk atamon

  • Skold et glas og ryst med atamon.
  • Skær løgene i tynde skiver/ringe og kom dem i et glas.
  • Kog eddike og sukker i en gryde sammen med peberkorn
  • Hæld eddikeblandingen over løgene
  • Opbevar i køleskab

Et lille tip er at lave karameliserede løg til dine hotdogs – endnu en fantastisk topping. Du kan finde opskriften på karameliserede løg i mit arkiv på opskriften HER.

Pernille H Petersen
Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.