Tag Archives | Astma & Allergi

Naturligt glutenfri pulled turkey burger

Selleriburger

Min 3. og dermed næst sidste opskrift (I kan godt glæde jer til den sidste) er nu online på multimedie kampagnen Astma og Allergi. I som følger mig herinde, ved at jeg er ret vild med at bruge knoldselleri som burgerbolle, frem for at stå flere timer i køkkenet inden et grisset brugermåltid kan køres ned. Jeg synes derfor også denne opskrift hørte fint hjemme på kampagnen.

Denne gang er det en opskrift med pulled turkey, glasserede løg og coleslaw. En af de burgers som helt sikkert går i top 3 i følge min mening. I kan finde opskriften i Astmaogallergi.dk via linket lige HER.

Er du til den mere klassiske opskrift kan du finde min tidligere opskrift lige HER.

Selleriburger

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadKommentarer ( 1 )

Glutenfri frikadeller / Astma & Allergi

Glutenfri frikadeller Astma og Allergi

Der er en ting, som jeg har trippet for at kunne dele med jer. For nogle uger siden blev jeg kontaktet af MediaPlanet, som står bag den nyeste kampagne Astma & Allergi. De var kommet forbi min blog og ville gerne have mig med på vognen til den nye kampagne, hvor temaet er “Madallergi”. En så spændende opgave, at jeg bare måtte springe på med det samme.

Kampagnen er så gået i luften i dag, så jeg kan endelig dele resultatet med jer. Den første opskrift er kommet på deres site, som i øvrigt løbende vil blive opdateret med nye opskrifter. Jeg skal selvfølgelig nok sørge for at give en heads up, når en af mine opskrifter, er at finde på deres hjemmeside.

Den første opskrift er glutenfri frikadeller, som i kan finde opskriften på lige HER. Grunden til, at jeg valgte glutenfri frikadeller, er at rigtig mange, som er nye i den glutenfrie verden, ikke ser de lette udveje, som os der efterhånden har fundet os godt tilrette uden gluten. Desuden er det så basal en ret i de danske hjem, at det også er en opskrift, som gavner familie og venner til folk med cøliaki. Folk, som ikke har sat sig helt ind i, hvad man nu må bruge eller ikke må bruge i stedet for det almindelige mel.

Jeg håber, at I vil tage et sving ind forbi Astma & Allergis hjemmeside, da kampagnen, foruden min opskrift, også indeholder mange informationer, gode råd og tips til det glutenfrie liv!

Frikadellerne lavede jeg en dag til aftensmad og serverede med salat og de bedste havreboller fra Urtekrams nye økologiske havremel, som I finder opskriften på HER.

Er du ikke til de klassiske frikadeller, så kan du tjekke min opskrift på Italienske frikadeller, som du finder lige HER.

Glutenfri frikadeller

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, AndetSkriv en kommentar ( 0 )