Tag Archives | cupcake

3 Glutenfri Påskeopskrifter

Som en lille opfølgning til mit indlæg i går om glutenfri påskeæg, har jeg været i arkivet og fundet mine påskeopskrifter frem til jer.

Min egen påskeferie starter allerede på fredag, jeg glæder mig voldsomt til et par dage fri. Især fordi de i år betyder en masse gode oplevelser, blandt andet en weekend på Comwell Kellerspark med en god veninde, er der nogle af jer som har prøvet det og deres glutenfri menu før?

Inden vi kommer så langt skal jeg lige igennem næste uge, men tror jeg skal eksperimentere lidt med nye påskeopskrifter. Jeg kan godt se at med 2/3 opskrifter til den søde tand, kan det være jeg skal lægge hovedet i blød i år for at finde en der går i madkategorien. Er der noget, som I kunne tænker jer at jeg lavede en opskrift på? I så fald, så smid gerne en kommentar her nedenfor.

Påskecupcakes

Marcipan påskeæg (3 varianter) —

Tun-mousse med ristet rugbrød og karse —

Pernille
Udgivet i UncategorizedSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri påskecupcakes

Påsken er lige rundt om hjørnet og det er gået op for mig at jeg kun sådan rigtig har én påskeopskrift herinde. Det går jo ikke, så dermed tilføjes nu en til samlingen.

Jeg har lavet denne lille kageopskrift til det glutenfrie opskriftsunivers hos REMA1000. Det er en sød kage, men den smager også vanvittig godt! Jeg er generelt ret vild med den her chokoladeblanding, den smager af kakao uden at være for tør eller for stærk. Så jeg bruger den til mange forskellige ting, denne gang påskecupcakes.

Man kan jo bruge lige den frugtfarve man har lyst til eller pynt med det der lige er af glutenfri når man handler.

Glutenfri påskecupcakes

Glutenfri påskecupcakes

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Kage
Antal 8 stk

Udstyr

  • 8 muffinsforme

Ingredienser
  

  • 1 pk glutenfri chokoladekage blanding fra REMA1000
  • 0,8 dl vand
  • 1 æg
  • 5 spsk. olie

Frosting

  • 50 g smør
  • 150 g flormelis
  • 75 g philadelphia neutral
  • ½ tsk. gul frugtfarve
  • 8 små påskeæg, uden gluten

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 170 grader.
  • Pisk chokoladekageblandingen, vand, æg og olie sammen til en kagedej uden klumper.
  • Fordel i muffinsformene så de er fyldt 2/3 op.
  • Bag dem på 170 grader i 15 minutter.
  • Lad dem køle helt af.
  • Imens kagerne køler af, røres frosting af smør, flormelis, philadelphia og frugtfarve.
  • Rør forsigtigt og kun til det har en ensartet masse (Røres det for længe, bliver det for tyndt og svært at smøre på kagerne)
  • Brug en sprøjtepose med tyl eller en frysepose til at fordele den gule frosting over kagerne.
  • Placer et marcipanæg på toppen af kagen.
Pernille
Udgivet i KageKommentarer ( 1 )