Tag Archives | Jordbær

Glutenfri Blåbærsmoothie

Kan I holde varmen derude? Jeg kan se, at I har nogle sommer-favoritter her i varmen, mine mest læste indlæg de sidste par uger har nemlig været glutenfri jordbærtærte, hyldeblomstsaft og guiden over glutenfri øl. Det er 3 stærke her i sommervarmen må man sige, I kan finde mine egne favoritter lige HER.

Men for ikke at svælge i de gode gamle opskrifter her på siden, så her jeg en ny i ærmet, nemlig en blåbærsmoothie. Opskriften er udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, som findes HER. Den smager bare himmelsk og i weekenderne kan jeg godt finde på at spise det til morgenmad. Det smager næsten som slik, men da der også er en del frugtsukker i, så holder jeg det til weekenderne lige som morgenmad.

Er man ikke til den helt søde morgenmadsskål, så kan den også gå som en kølig og lækker dessert på en varm sommerdag. Jeg har som tidligere skrevet (HER) fået mig en lille blender, som bare er genial til smoothies som denne. Laver jeg den til morgenmad, så kan jeg lige tage flasken med og til dessert hælder man lige op i en lille skål og wupti er der lyn-dessert.

Ingredienser – Glutenfri Blåbærsmoothie

1 banan
30 g frosne blåbær
2 g ingefær
125 g skyr
1 tsk. peanutbutter
1,5 dl vand
3 frosne jordbær

  • Bland alle ingredienserne i en blender og blend til en blød blanding.
  • Tilsæt eventuelt et par isterninger for en helt kold smoothie.

Laver du denne smoothie som morgenmad, så server din smoothie i en skål med hjemmelavet glutenfri granola. Det smager himmelsk!

Blåbærsmoothie

Pernille H Petersen
Udgivet i MorgenmadSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri pitabrød til dessert

Åh, du kære fredag hvor er du velkommen. Denne uge har føltes ekstra lang synes jeg, er jeg alene om det? Måske det er fordi jeg virkelig har noget at se frem til i denne weekend. I eftermiddag skal jeg ind til byen på vores, efter min mening, bedst cocktailbar PRIVATEN, sammen med en masse andre søde Odensebloggers. I kan følge med på min Instagramprofil @glutenfrimagi senere i dag, hvis I er interesseret i at se hvorfor jeg synes de er de bedste til at svinge cocktails over disken.

Men skal I ikke ud at drikke drinks i weekenden, så kunne man forkæle med en lækker dessert til aften. Den her opskrift går nemlig ud til alle slikmundene, for det er en lidt anderledes en af slagsen, som virkelig forstod at tilfredsstille min søde tand. Hvilket jo passer ret ideelt med både det faktum at det er fredag og vi har en lidt varmere weekend i vente.

Da jeg lavede den tidligere opskrift på glutenfri pitabrød med svinemørbrad fik jeg sådan lyst til en dessert. Jeg tænkte derfor, det kunne være en sjov ting at bruge pitabrødet til dessert også. Jeg har tidligere hørt folk lave 3-retters pizza og tænkte, det måtte man kunne med pizzabrød også. Jeg synes nemlig glutenfri pizza kan være lidt svært og omstændigt, hvilket ikke er det man orker hvis man en dag skal have gæster.

Men denne opskrift er så sjov og skæv og samtidig smagte den vanvittigt godt, sådan virkelig! Der er sådan en fin balance mellem det salte fra brødet, det søde fra Nutella, is og frugten. Jeg elsker når man kan bruge de glutenfrie alternativer lidt anderledes, selv om udvalget hele tiden vokser, så er der stadig mange ting vi ikke kan få. Så det er med at tænke lidt anderledes og ikke lade sig begrænse.

Pitabrød til dessert med is, frugt og Nutella (2 pers)

2 glutenfri pitabrød
2 spsk. Nutella
8-10 jordbær
1 banan
1/4 L vaniljeis

  • Opvarm ovnen på 180 grader
  • Skær banan og jordbær ud i mundrette skiver
  • Opvarm en pande og steg bananskiverne i 1-2 minutter på hver side
  • Varm brødene i ovnen i 8 minutter
  • Åben pitabrødene og smør et tyndt lag Nutella på den ene side indvendigt i brødene
  • Placer lidt jordbær og banan i begge brød og fyld op med en stor kugle is
  • Server straks inden isen smelter

Er man ikke til den stegte banan kan man sagtens bruge dem rå, men det giver en rigtig god sødme så snart de lige får ganske få minutter på en tør varm pande.

Du kan i øvrigt finde mange flere opskrifter på glutenfri desserter i mit index lige HER.

Pernille H Petersen
Udgivet i DessertSkriv en kommentar ( 0 )

Chokolade sushi – En sjov dessert

Chokolade sushi

Weekenden nærmer sig og det betyder ofte hygge og god mad med venner og familie. Det er efterhånden noget tid siden at vi spiste sammen med to sæt gode venner. Det var par-middag med alt hvad der hører sig til af god mad, spil og hygge. Vi skulle stå for desserten og da vi havde bestemt os for asiatisk tema, måtte jeg simpelthen finde på noget sjovt og anderledes, det blev til chokolade sushi.

Da jeg er kæmpe fan af Pinterest, fandt jeg nogle sjove billeder af netop chokolade sushi og jeg måtte simpelthen eksperimentere lidt med det. Jeg faldt blandt andet over en opskrift hos Twinfood her, den lød dog lige sund nok, så jeg fiflede lidt med det og kom frem til nedenstående opskrift. I kan finde mange andre sjove sushi dessert ideer HER.

Det var virkelig en succes og det smagte bare så godt! Det var dog noget være pilleri og lidt svært at skære ud, da chokoladen havde så meget “knæk” at selv Mette Blomsterberg ville være jaloux. Men det var så sjovt at lave og skabte den helt rigtige stemning til aftenen at I selvfølgelig skal have opskriften.

Ingredienser – Chokolade sushi (2 ruller)

200 g kokosmel
3/4 dåse kondenseret mælk
1 moden banan
Jordbær
Kiwi
1/2 mango

150 g glutenfri mørk chokolade
50 g hakkede nødder

  • Bland kokosmel og kondenseret mælk i en skål og rør grundigt rundt så det bliver en sammenhængende masse
  • Fordel halvdelen af kokosmassen på en sushimåtte i ønsket mål (ikke lavere end 0,5 cm)
  • Mos bananen og fordel halvdelen på midten af kokosmassen som en slags sauce
  • Skær jordbær, mango og kiwi ud i små skiver og fordel halvdelen oven på bananmosen
  • Rul sammen med et stykke bagepapir eller vita wrap
  • Stil på køl i omkring 30 min
  • Smelt chokoladen over vandbad og pensel rullerne med chokolade
  • Pynt med hakkede nødder

Da jeg var i tvivl om vi nu ville blive mætte, serverede jeg mit sushi ruller sammen med en brownie pyntet med jordbær og kiwi. Det smagte simpelthen så godt og jeg kan love at det er en dessert, som tager kegler til sådan en middag. Det bedste af det hele er at det hele kan laves i god tid, så man ikke behøver bruge tid i køkkenet når man har huset fyldt.

Apropos dessert, har I set konkurrencen her på bloggen hvor I kan vinde hele 6 Almondy kager? Hvis ikke, så finder I den lige HER.

Chokolade sushi

Chokolade sushi

Chokolade sushi

Pernille H Petersen
Udgivet i DessertKommentarer ( 2 )

Brownie og frugttrifli

Reklame//Indlægget er betalt af REMA1000

Glutenfri brownie og frugttrifli

Det er endnu en gang weekend, jeg synes den både kommer og går lidt hurtigt for tiden. Men det giver endnu mere lyst til at nyde den ekstra meget når nu den er her.

Derfor byder denne fredag eftermiddag på en dejlig og hurtig opskrift på en dessert, som med sikkerhed vil sparke benene væk under dine gæster, hvis du er heldig at skulle have besøg her de næste dage.

Jeg selv skal fejre min mor (igen) og min lillebrors fødselsdag, så følg med på bloggen i morgen hvor den står på endnu mere sødt.

Hvad skal I lave i weekenden?

Ingredienser (6 personer)

Brownies bageblanding fra REMA1000
3 æg
100 ml vand
150 g blødt smør
3 spsk skyr neutral
3 dl piskefløde
1,5 tsk vaniljesukker
300 g jordbær

  • Bland æg og smør i en skål og pisk det grundigt sammen til en luftig masse.
  • Tilsæt brownieblandingen langsomt og under omrøring.
  • Pisk til dejen er fri for klumper og tilsæt så vand under omrøring.
  • Fordel dejen i en kageform på ca. 30x20cm i et jævnt lag.
  • Bag kagen på 180 grader i ca. 15 minutter eller til du kan stikke en gaffel i kagen uden der hænger noget ved.
  • Lad kagen køle af og skær den ud i tern på omkring 1x1cm eller som du ønsker størrelsen.
  • Skær jordbærrene i halve.
  • I en skål piskes fløde og vaniljesukker til det er en blød skum og vend herefter skyren i.
  • I et glas anrettes desserten med først et lag kage, så skum, så jordbær, så kage osv. Indtil du når glassets top. Slut af med et skumlag og pynt med et helt jordbær.

Har du ikke et anvendeligt glas, kan du også sagtens servere desserten ved at skære et større stykke kage og anrette på en tallerken med jordbær og skum omkring. Men jeg synes nu denne anretning gør sig lidt ekstra lækker ved at komme i glas.

Brownie og frugt trifli

Brownie og frugt trifli

Pernille H Petersen
Udgivet i DessertSkriv en kommentar ( 0 )

Hjemmelavede browniesticks

Brownie sticks

Bare fordi jeg selv kæmper med at holde en stigende sukkertrang i skak, betyder det ikke at min blog også holder pause fra sukker og lækkerier.

I sådan en varme er det idealt at bruge aftenen på terrassen og til sådan en hygge føler ofte lidt sødt til gangen. Derfor tænker jeg at denne opskrift på browniesticks skulle på bloggen i dag. Den ligger også på det glutenfri opskriftsunivers ved REMA1000.

Ingredienser – Browniessticks (6 personer)

Brownie Blanding
3 æg
100 ml vand
150 g blødt smør
1 bakke Danske Jordbær
1 pose Rocky Mountain Skumfiduser
100 g mørk chokolade

12 træspyd eller pæne grillspyd

  • Bland æg og smør i en skål og pisk det til en sammenhængende masse ved høj hastighed.
  • Tilsæt brownie blanding og vand under omrøring.
  • Pisk det til en luftig sammenhængende masse.
  • Fyld 24 små muffinforme (2-3cm i diameter) 2/3 op med dej
  • Bag dem ved 180 grader i 10 minutter. Tjek om de er færdigbagt ved at stikke i dem med en pind, hænger der ikke dej fast på den, er de færdige.
  • Lad dem køle af på en rist.
  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Dyp spidsen af jordbærrene i chokoladen og lad dem stå et par minutter til chokoladen begynder at størkne.
  • Pil dine muffins ud af formen, når de er afkølede.
  • På spyddet placeres et jordbær, en skumfidus, en muffin, et jordbær med chokolade, en skumfidus, en muffin og et jordbær.

Brug dine sticks som dessert og server med glutenfri vaniljeis.

Brownie sticksBrownie sticks

Pernille H Petersen
Udgivet i Dessert, KageSkriv en kommentar ( 0 )

Sommersalat med jordbær og cheddar

salat med cheddar og jordbær

Selv om det har regnet det meste af dagen i Odense i dag, så er jeg stadig i den tro at vejret i weekenden bliver godt og solrigt. Derfor tænker jeg, denne sommersalat er god at dele på sådan en (regnfuld) fredag formiddag.

Jeg er stor fan af alle sommerens friske bær og grøntsager fyldt med smag, hvilket gør jeg rigtig ofte ender med at komme rigtig mange ingredienser i samme salat. Jeg bør nok lære at begrænse mig. Men på trods af dette smager denne salat absolut fantastisk og det er bestemt ikke sidste gang jeg begiver mig ud i denne salat med jordbær og cheddar version.

Ingredienser – Salat med jordbær og cheddar (4-6 personer)

150 g Cheddarost
200 g jordbær
1 ds majs
1 bundt forårsløg
100 g cherrytomater
200 g friskeærter
1/2 agurk
1/4 iceberg salathoved

  • Snit salat, agurk og forårsløg fint og kom i en skål og tilsæt majs
  • Skær jordbær og tomater i kvarte og kom på salaten
  • Skær cheddarosten i fine små tern til toppen

Er man til balsamicoeddiker kan en med hyldeblomst eller havtorn og blåbær anbefales til at komme på denne lækre salat med jordbær og cheddar.

Jeg er generelt blevet helt vild med at komme ost i min salat da jeg synes det giver en dejlig kontrast til det søde og syrlige. Især denne cheddar men det kan også være ost med chili eller peber i. Hvad er jeres yndlingsingrediens når I laver en god sommersalat?

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Smoothie med jordbær

Smoothie med jordbær

Jeg var så heldig at blive inviteret på middag hos min kusine igår. Før middagen fik vi den lækreste smoothie med jordbær i eftermiddagssolen. Om det var den gode stemning eller det at den var lavet på friske jordbær ved jeg ikke, men den smagte som den bedste smoothie jeg har fået længe.

Derfor vil jeg dele den med jer her på sådan en dejlig torsdag aften. I morgen står den på mit vedkommene på Grøn Koncert i Odense, er der andre som skal afsted?

Ingredienser – Smoothie med jorbær (2 stk)

250 g frosne jordbær
2 bananer
1 spsk rørsukker
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 dl mælk
2 spsk skyr
4 spsk yoghurt (vores blev der brugt vaniljeyoghurt)

  • Bland alle ingredineser sammen
  • Server med pæne sugerør

Man kan også sagtens lave denne smoothie med andre bær som fx blåbær. Men der skal nu meget til at slå sådan smoothie på frosne danske jordbær.

Smoothie med jordbær

Pernille H Petersen
Udgivet i DrikkeSkriv en kommentar ( 0 )

Chokoladekage med jordbærskum

Chokoladekage med bær

Chokoladekage med bær

I forbindelse med valget lavede jeg denne søde og syndige chokoladekage. Jeg er simpelthen så stor fan af, man kan kombinere de lette løsninger som kageblandinger, med lidt ekstra lækkert så som friske bær og få en kage fyldt med smag, med meget lidt arbejdsindsats.

Desuden var kagen den perfekte anledning til at afprøve en ny kagekniv, som jeg er så heldig at få lov til at teste for Magisso. Min er i stål og kan købes HER, men man kan få den på tilbud i en flot lilla farve lige HER. Kniven er så smart og serverer nogle virkelig flotte stykker kage, da man ikke skal balancere rundt med en flad kniv, men kan placere kagen pænt på tallerkenen. Så tror man på at man får en sur svingermor hvis lagkagen vælter, så må man sige, denne kniv er en god investering.

Tilbage til det som det egentlig handlede om, nemlig kagen. Den gør sig rigtig godt som enten dessert eller til eftermiddagskaffen hvis man får gæster.

Ingredienser – Browniekage (4-6 pers)

Brownie Blanding fra REMA1000
3 æg
100 ml vand
150 g blødt smør
1/2 bakke Danske Jordbær
1/2 bakke blåbær
25 ml fløde
1 1/2 tsk vaniljesukker

  • Opvarm ovnen på 180 grader
  • Bland æg og smør i en skål og pisk det til en sammenhængende masse ved høj hastighed
  • Tilsæt brownieblandingen og vand under omrøring
  • Pisk dejen til en luftig masse
  • Kom dejen i en springform (ca. 23 cm)
  • Sæt formen i ovnen og bag den på 180 grader i 20-25 minutter
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle lidt af
  • Imens mases 4 jordbær med en gaffel i en skål
  • Tilsæt fløden og vaniljesukker og pisk den sammen til flødeskum
  • Skær kagen igennem så du får en bund og et låg
  • Fordel 3/4 af jordbærskummen i mellem de to lag.
  • Fordel den sidste flødeskum på toppen af kagen
  • Pynt med bær

Alt efter årstid kan man bruge forskellige bær eller frugter, jeg kan godt forestille mig at denne kage vil være rigtig god om vinteren med banan og blåbær.

//Indlægget er sponsoreret af REMA1000

//Indlægget indeholder affiliate links

Chokoladekage med bær

Chokoladekage med bær

Pernille H Petersen
Udgivet i KageSkriv en kommentar ( 0 )

Den perfekte kombination af glutenfri S’mores og Sticks

smores

I søndags grillede jeg med en veninde og da alle ved at grill betyder S’mores (i hvert fald hvis man følger Twinpeaks), havde jeg købt ind til dette i den helt store stil. Dette betød glutenfri kiks, glutenfri skumfiduser og chokolade i form af Center og min veninde havde købt jordbær til efterfølgende hygge i sofaen.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg jublede lidt den gang jeg fandt ud af at REMA1000 lavede glutenfri skumfiduser. Og for at det ikke skal være løgn, så er de som skabt til grill og glutenfri S’mores.

Desværre er glutenfri marie kiks lige så tørre som sand i Sahara og hele vores glutenfri S’mores eventyr startede altså med lidt af en skuffelse. Indtil Cecilie fandt på at bringe vores fine nye danske jordbær i spil.

Uden at prale tror jeg roligt man kan sige at vi bragte vores glutenfri S’mores to the next level – den perfekte kombination af Sticks og glutenfri S’mores. Desuden er det også en helt glutenfri udgave. Skumfidus, chokolade og jordbær – what is not to like?

Jeg kan virkelig anbefale at man bruger center chokolade, da det altså give den en tand ekstra med karamellen. Er du i tvivl om hvilket chokolade du ellers kan bruge? Så kig forbi min guide til glutenfri chokolade lige HER.

Det er valgdag og hele landet sitre. Menuen her hjemme står traditionen tro på valgflæsk. Noget, som det er gået op for mig, mangler herinde på bloggen. Jeg vil derfor sørge for, at opskriften kommer på bloggen hurtigst muligt efter i aften.

Jeg har planer om, at desserten skal stå på glutenfri valgkage i røde og blå farver.

Skal I fejre demokratiet på glutenfri-manér?

Smores

Pernille H Petersen
Udgivet i Dessert, Søde SagerSkriv en kommentar ( 0 )

Roulade med friske jordbær

Jordbærroulade

Jordbærroulade

Lige da jeg fik cøliaki havde jeg lidt en kamp med at få den der jordbærtærte til at lykkes. Min mor og jeg prøvede mange forskellige ting af før det til sidst lykkedes, som I ser HER. Så i mellemtiden havde jeg virkelig brug for noget som var let, smagte godt og var lidt hen af en jordbærtærte.

Nu vil jeg ikke kalde en roulade for en jordbærtærte, men den gjorde det altså for mig de første par år. Det er så ekstremt simpelt at lave og kræver ikke dyre ingredienser eller specielle glutenfrie ting, da den kan laves på kartoffelmel. Jeg synes derfor, det er på plads, at den kommer på bloggen, nu hvor sommeren er ved at gøre sit indtog.

Ingredienser – Jordbærroulade (4-6 personer)

3 æg
1 1/2 dl sukker
3/4 dl kartoffelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
75 g nødder
1/4 dl piskefløde
2 spsk sukker
50 g glutenfri hvid chokolade (Jeg bruger altid den fra Odense Marcipan)
1 bakke jordbær

  • Opvarm ovnen til 225 grader.
  • Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
  • Bland kartoffelmel, bagepulver og vaniljesukker sammen og vend det i æggemassen.
  • Fordel dejen på en bradepande med bagepapir.
  • Hak nødderne og drys dem over dejen i et jævnt lag
  • Bag ved 225 grader i 8 minutter.
  • Vend den lune kage ud på et stykke bagepapir med 2 spsk sukker drysset ud over.
  • Riv den hvide chokolade ud over den varme kage.
  • Lad kagen køle godt af og pisk så flødeskummen til den er fast uden at være helt stiv.
  • Fordel flødeskummet i et jævnt lag og fordel tyndt skårede jordbær over hele kagen.
  • Rul kagen sammen.

Er du ikke den store jordbærfan (hvis de mennesker findes?), så kan den sagtens laves med både blåbær og hindbær. Hvis jeg får lyst til roulade om vinteren, hvor danske jordbær ikke er til at få, så bruger jeg jordbærsyltetøj, som smøres ud over rouladen inden der rives chokolade over. Det smager også rigtig godt og er et fint vinter-alternativ. Men den er nu bedst med friske bær og solskin lige i hovedet.

Jordbær roulade

Pernille H Petersen
Udgivet i KageKommentarer ( 2 )