Tag Archives | Kogebog

Sund Inspiration på ny App

Måske følger I med ovre på min Instagramprofil (@glutenfrimagi) og har set jeg for nogle uger siden kørte en inspirations-weekend, hvor jeg delte profiler, som jeg selv nyder at følge med hos. En af dem er Almedina, som har profilen @sundinspiration.

Grunden til hun var en af dem, som jeg gerne ville dele med jer, er fordi hun er virkelig formår at inspirere med sine mange opskrifter på sund og lækker mad. Hun spiser selv minimalt med gluten og er derfor ikke helt 100% glutenfri, men en rigtig stor del af hendes opskrifter er naturligt glutenfri og derfor en stor inspiration for mig.

Jeg elsker seje kvinder og derfor synes jeg også hun fortjente lidt plads herinde på bloggen i dag! Ikke nok med hun har en spændende profil, har udgivet flere kogebøger gennem de sidste år, så har hun nu (midt i sin graviditet – RESPEKT!) lavet en app. En app med opskrifter, som stor set alle sammen er uden gluten. Jeg har selv hentet den og der er mange spændende opskrifter jeg gerne vil prøve af, især de søde gulerodspandekager som i ser på billedet ovenfor.

Du kan hente app’en HER via AppStore og Google Play alt efter hvilken du bruger. Den indeholder 50 lækre opskrifter og koster kun 49,-

Den vil løbende blive opdateret med nye opskrifter på lækker og sund hverdagsmad. Lige ved hånden når man står i køkkenet – ret smart hvis i spørger mig!

Pernille H Petersen
Udgivet i Andet, TipSkriv en kommentar ( 0 )

River Cottage: Uden hvede og mælkeprodukter

River Cottage

Jeg elsker kogebøger, jeg går med en stor drøm om, selv en dag at kunne udgive sådan en fætter. Desværre er jeg alt for dårlig til, at få kigget i dem jeg så fint har stående hjemme på min hylde. Og når jeg erhverver mig en ny, så går der ofte rigtig lang tid før jeg får den åbnet og bladret igennem. Kender I også det?

Det er faktisk lidt en skam, for der findes så meget god inspiration derude. Især i kogebøger er det lidt hyggeligt at kunne sætte små lapper og notater om sine erfaringer med opskriften.

For efterhånden noget tid siden, dumpede denne bog af Hugh Fearnley-whittingstall kaldet Let Og Sundt ind i min postkasse. Som altid, gik der længe, inden jeg fik den åbnet, men sikke en skam. Den er fyldt med små og simple opskrifter uden hvede og mælkeprodukter. Det vil altså sige, at man med cøliaki liiige skal holde hestene på nogle af opskrifterne, da de jo stadig indeholder både byg og rug, men inspiration er der nok af.

Mangler du en kogebog til samlingen, og synes du, at det lyder som noget for dig, så kan bogen købes lige HER (addlink).

Pernille H Petersen
Udgivet i AndetSkriv en kommentar ( 0 )