Tag Archives | Koteletter

Glutenfri madplan Uge 45/46

Madplan 7

Vinteren trænger sig på og derfor er denne madplan fyldt med retter man kan varme sig på når kulden gør sit indtog. Det er altså rart med de kolde måneder, hvor gryderetter og ting der bruger mere tid i ovnen end på at blive forberedt hører sig til.

Tirsdag er det Mortensaften hvilket selvfølgelig indebærer and, glutenfri brun sovs og kartofler med sig. Da jeg bestemt ikke er vild med rødkål fra glas, findes i opskriften min erstatning i appelsinsnask, virkelig lækkert og meget julet.

Da det efterhånden er længe siden, jeg har fået sushi skulle det på weekendmenuen. Det er let at lave selv, når man først har prøvet det nogle gange og jeg synes, det smager en del mere lækkert, når man laver det selv. Det er oplagt når det er tid til at bruge lidt tid sammen og tilberede sin mad selv.

Torsdag: Indiske Hakkedrenge

Fredag: Kylling Teriyaki

Lørdag: Sushi

Søndag: Bolognese (Kødsovs deluxe)

Mandag: Koteletter i fad

Tirsdag: Andebryst med appelsin og brunsovs

Onsdag: Kyllingeruller med tomatsauce og mozzarella

Hvad står på menuen hjemme hos jer i dag?

 

Pernille H Petersen
Udgivet i MadplanSkriv en kommentar ( 0 )

Koteletter med mango chutney og banan

Kotelet i mango

Kotelet i mango

Jeg kan rigtig godt lide billige aftensmad’s retter. Der er simpelthen nok at bruge penge på, når man skal spise glutenfrit. En ret jeg laver alt for sjældent, er den her noget alternative version af koteletter i fad. Den opstod, en dag jeg havde købt koteletter og fløde, i den tro at vi havde en masse tomat derhjemme. Da det ikke var tilfældet, måtte jeg jo ty til “tøm køleskabet”-metoden, da koteletter med ren fløde, ikke er blandt mine favoritter. I køleskabet havde jeg en rest mango chutney og på bordet lå en banan. To ting, som går ganske godt hånd i hånd. Der kom derfor denne ret ud af ærmet!

Ingredienser – Koteletter med mango chutnet og banan (4 pers)

4 koteletter
1 fed hvidløg
1/2 løg
2 spsk mango chutney (læs godt på dem, så I finder en, som er glutenfri)
3 tsk karry (glutenfri)
2 bananer
1/2 L fløde
1 spsk smør
Salt & Peber

  • Forvarm ovnen på 200 grader
  • Snit løg og hvidløg fint
  • Varm en pande op på middelvame
  • Brænd karryen af i få sekunder, den må ikke brænde på
  • Tilsæt nu smør og brun koteletter, hvidløg og løg på panden
  • Steg dem kun 1 minut på hver side
  • I et ovnfast fad blandes fløde, mango chutney sammen med salt og peber
  • Tilsæt indholdet fra panden og rør godt rundt (nogle gange tilsætter jeg en ekstra tsk karry)
  • Varm i ovnen på de 200 grader i cirka 20 minutter

Denne ret kan både serveres med ris, som i ser på billedet, eller blomkålsris for en mere low carb udgave. Er du ny til blomkålsris kan du se DENNE opskrift.

Hvis du er til madpakker kan du med fordel lave lidt ekstra og medbringe retten. Den er om muligt endnu bedre dagen efter.

Kotelet i mango

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )