Tag Archives | Legetøj

Nyt legetøj #2 – Nemme, velsmagende mini donuts

Jeg har fået nyt legetøj og jeg er simpelthen nødt til at dele det med jer! For jeg er nok ikke den eneste, som med munden løbende i vand har set flere profiler på sociale medier poste billeder af små donuts. Jeg har selv, flere gange tænkt “Hvem der mon bare kunne sætte tænderne i en saftig og lækker donut” for derefter straks at slå tanken væk. For hvordan laver man lige sådan en glutenfri?

Og det skal jeg sige jer! Man snyder og anskaffer sig en donut maker maskine fra Coolstuff lige HER. Den er billigere end andre jeg har set på markedet med sine kun 199kr, men vigtigst af alt, så virker den. Jeg var virkelig imponeret, men var også ærligt lidt skeptisk ved tanken inden jeg fik den startet op. Hæver de nok, når de er glutenfri? Bliver de for tørre, lige så snart de ikke er lune?

Men min skepsis blev gjort til skamme og de var både helt runde og vildt lækre, selv dagen efter. Maskinen var så simpel i brug og det tog kun ganske få minuter at færdig bage hver portion. Så nu går jeg og leder efter en god anledning til at lave endnu en portion og eksperimentere endnu mere med sjove opskrifter på donuts. For her til en start kommer en helt klassisk basis opskrift på donuts med let vaniljesmag. Der kan laves lige den glasur som man kan lide, jeg har taget den lyserøde med små lyserøde knasende sukkertopping.

Men jeg skal helt sikkert prøve mig frem med andre slags, en Nutella-variant frister men måske jeg skal starte med en Halloween, nu hvor sæsonnen banker på døren med sort glasur og orange pynt? Hvad kunne I bedst tænke jer at få opskriften på?

Ingredienser – Mini donuts (36 stk)

130 g rørsukker
2 æg
1,5 tsk vaniljesukker
100 g smeltet, afkølet smør
155 g Schär Farine mel mix
1,5 tsk bagepulver
1 nip kardemomme
75 g sødmælk

70 g flormelis
2 spsk. vand
0,5 tsk. vaniljesukker
Rød frugtfrave

  • Tænd maskinen, så den er varm, når dejen er klar
  • Pisk sukker, æg og vaniljesukker hvidt og luftigt
  • Vend det smeltede smør i
  • Bland det glutenfri mel med bagepulver og kardemomme og sigt det ned i dejen
  • Tilsæt mælken og rør forsigtigt sammen
  • Kom dejen i en pose og klip at lille hul for enden
  • Fordel delen i de små rum i Donut Makeren, helt til kanten
  • Luk låget på
  • Bag donuts i ca 2 min eller til den grønne lampe slukker
  • Befri dem fra Donut Makeren og bag resten af de små donuts efter samme metode
  • Rør glasuren og dyp de små afkølede donuts én ad gangen

Kom kun glasur på de donuts, som skal spises på dagen, for de bliver alt for bløde og sjappede hvis de står natten over med glasur på.

Pernille H Petersen
Udgivet i KageKommentarer ( 3 )

Nyt legetøj #1 – OBH Twister blender

Jeg har fundet på en sjov lille serie om køkkenlegetøj, jeg har nemlig været ude og få nyt legetøj nemlig en OBH twister blender, faktisk også en del andet her på det seneste. Det er alt sammen noget, som kommer til at hjælpe mig helt vildt meget i køkkenet og derfor, synes jeg det kunne være sjovt at vise det frem og give tips og tricks videre til jer.

Jeg blev pludselig træt af at gå rundt og sukker over ting jeg viiirkelig godt kunne tænke mig, så nu er jeg begyndt at klikke det hjem. Mange gange har jeg selv savnet et sted at kunne læse anbefalinger og ærlige meninger om hvor godt det gear nu faktisk er eller hvor meget man egentlig får det brugt, når udstyret pludselig står i køkkenet og ikke kun findes i ens drømme.

Derfor er der i dag fokus på min nye blender og mine store ambitioner om en sundere morgen og bedre spisevaner på job og dermed købet af min nye OBH twister blender.

Reklamelink: OBH Blender – fås HER og fundet på tilbud lige HER.

Jeg har vidst (hånden på hjertet) aldrig rigtig haft gode morgenmadsvaner siden jeg fik cøliaki. Jeg er ikke helt struktureret nok til at få bagt friske boller så der hele tiden er brød, jeg løber også alt for ofte tør for skyr og de lækre bananpandekager står jeg ikke altid tidligt nok op til at nå at lave. Jeg mangler den der lette løsning, som min havregryn var før jeg fik cøliaki og fik en mave, som ikke er glad for SÅ store mængder havregryn, selv om de er glutenfri.

Så jeg har, som i kan se HER og HER kastet min kærlighed på smoothies og juice i forskellige afskygninger. Men min blender var stor, den var tung og larmede helt forfærdeligt og den var så besværlig at gøre rent at den ofte ikke blev det. Jeg kan hilse og sige at en blanding af jordbær, spinat og skyr lugter fælt efter et par timer i en blender. Desuden krævede den at man hældte ting frem og tilbage, hvilket gør man spilder, bordet er beskidt og blenderen er beskidt og det hurtige og praktiske ved den løsning er pludselig væk. Måske I kender situationen?

Så jeg har kigget mig omkring efter et alternativ, som er mere handy og derfor gør man får sig et mættende måltid fra morgenen så maven er i balance og blodsukkeret stabilt.

Jeg fandt frem til den her Twister 6620 blender fra OBH Nordica, som jeg fik den anbefalet af en kollega. Jeg kan se der findes mange andre mærker i samme stil og i forskellige prisklasser, men denne var maskinen med størst motor og fyldte mindst.

Der følger 2 flasker med til maskinen ved køb så man har en man kan tage med på farten mens den anden står i opvaskemaskinen og bliver ren, for det kan de nemlig godt tåle.

Det er super smart og det har gjort jeg den sidste uge har formået at blende (næsten) alt fra fryser og køleskab til en mættende morgenmad. Jeg laver min smoothie hjemmefra og spiser den mens jeg tjekker dagens første mails igennem om morgenen på arbejde. Virkelig smart og virkelig lækkert.

 

Jeg vil sørge for, at dele alle de bedste opskrifter med jer, som jeg løbende finder mine favoritter.

Jeg bør nok understrege at dette ikke er sponsoreret og derfor kun en anbefaling ud fra egne erfaringer.

Psst.. Dem, der har fulgt med på Instagram ved nok at jeg også lige inden jul investerede godt og grundigt i en røremaskine. Så den sætter vi fokus på næste gang.

Pernille H Petersen
Udgivet i AndetSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri modellervoks

Jeg havde det mål, at i dette år ville jeg bringe nogle mere informative indlæg end bare madopskrifter. Mine seneste indlæg som i finder HER og HER handler om det at rejse med cøliaki. Eller DETTE indlæg om de forskellige glutenfrie øl, som findes derude. Jeg synes det er sjovt at samle information til sådan nogle indlæg, ligesom jeg synes det er dejligt, hvis glutenfrimagi kan være mere end blot et opskriftshæfte.

Jeg fik selv konstateret cøliaki for 5 år siden, hvilket gør, jeg heldigvis ikke har haft problemet som barn. Men forleden faldt jeg over en artikel, som gik på at meget modellervoks faktisk indeholder gluten. Da små børn får det på fingrene for efterfølgende at proppe fingrene ind i munden, er det noget man bør overveje som forældre til et cøliaki-ramt barn.

Jeg synes altså ikke, det er okay, at børn kan blive skadet af at lege med ”almindeligt” legetøj. Det er heller ikke fair, hvis cøliaki-børn skal undvære modellervoks. Jeg gik derfor ind i jagten på glutenfri modellervoks. Sørme, om jeg ikke fandt denne fine net-butik www.netgiraffen.dk med sjovt legetøj til børn, som også har en glutenfri modellervoks. Det er lavet på majs og indeholder ikke parfume. Den kan købes lige HER.

Glutenfri modellervoks

Nu har jeg ikke selv børn men jeg ved at en del af mine læsere følger med fordi de enten har børn eller børnebørn som ikke kan tåle gluten. Jeg håber derfor, dette lille indlæg kan bringe glæde ude hos jer.

Kender I til andre slags legetøj, som indeholder gluten?

//Indlægget indeholder affiliate links

Pernille H Petersen
Udgivet i Andet, TipKommentarer ( 2 )