Tag Archives | Odense

Glutenfri is hos Paradis Is

Jeg var til det mest geniale event i dag! Jeg var inviteret til en hyggelig formiddag hos Paradis Is i Odense, hvor vi hørte en masse om deres lækre is.

Faktisk har jeg været stor fan af isen hos Paradis Is i mange år. I min helt første tid med cøliaki var det så svært at finde ud af hvad man kunne tåle og hvad man ikke kunne tåle. En sommerdag stoppede jeg op hos Paradis og spurgte om de mon havde en sorbet eller andet der var glutenfri. Den søde mand, som stod bag disken (der faktisk er ejer af butikken, fandt jeg ud af i dag) sagde med et smil at de fleste af deres is faktisk var glutenfri.

Så siden har jeg vidst det var et sikkert sted at gå hen – heldigvis, for deres is smager himmelsk!

Jeg lærte i dag lidt mere om hvorfor deres is smager så fantastisk. For hos Paradis Is laver de deres is selv, fra bunden hver eneste dag! Der bruges kvalitets råvare hvor både fløde og mælk er økologisk lige så vel som alt frugten kommer friskt og ikke fra frost.

De tilsætter dextrose til deres is som stammer fra majs, så der er intet at være nervøs for. Selvfølgelig skal man ikke vælge deres varianter med Oreo eller andre ting, som også udenfor isens verden inderholder gluten. Men i dag, var der 12 ud af 16 varianter der var uden gluten.

De er også ved at indføre små skilte, som viser om isen er glutenfri, vegansk, laktosefri osv. Et koncept jeg er kæmpe fan af, for jeg elsker når man selv stille og roligt kan vælge uden at skulle spørge sig frem og være “anderledes”.

Så er I også ved at smelte væk i varmen – så kan I roligt gå til Paradis Is og fylde maverne.

Pernille H Petersen
Udgivet i GuideKommentarer ( 4 )

Bar Sushi har sat glutenfri på menukortet

Da jeg startede min lille blog, havde jeg det mål, at jeg ville “få sat glutenfri på menukortet”, hvilket faktisk menes lige så bogstaveligt som i overført betydning.

Mest af alt håbede jeg på at jeg kunne få rykket lidt i nogle ting og gjort opmærksom på at der findes noget som hedder glutenfri og cøliaki. Men.. Tænk, hvis alle restauranter enten havde markeret deres glutenfrie retter i kortet eller havde en fin oversigt, som man ikke skulle bede om, men bare fik serveret? Så ville det da være noget lettere og mindre besværligt at leve med cøliaki eller generelt set en hvilken som helst anden fødevareoverfølsomhed som kunne have brug for det samme koncept.

Så derfor, må jeg jo nive mig selv i armen og smile stort når det faktisk sker!

Jeg var nemlig på Bar’ Sushi forleden. Jeg har længe sværget til dem som min fast sushi-pusher her i byen, da ingen af de andre tidligere har hverken forstået hvad gluten var eller haft det store engagement i at hjælpe med at guide i blandt deres udvalg.

Hver eneste gang jeg er trådt ind af døren på Bar’ Sushis fine restaurant på Læssøegade, så er jeg blevet hilst venligt på og fået den bedste vejledning om alle deres produkter. De har tidligere haft et lille ark jeg kunne kigge på sammen med menukortet, men siden i mandags, er det blevet en fast del af menukortet! Er det ikke dejligt? Man kan altså derfor enten bestemme sig for hvad man gerne vil have hjemmefra i ro og mag, da kortet kan findes lige HER. Jeg tænker ikke det er min fortjeneste, men måske mine mange besøg har været med til det.

Men man kan også sagtens dumpe ind forbi i et spontant øjeblik og stille og roligt bladre kortet igennem og finde lige præcis det man kan tåle. Det er nemlig ikke kun gluten der er anvist, men også mange andre fødevarer, så skulle der være nogle som lider af krydsallergier er det let og overskueligt at finde frem til noget man kan tåle.

Jeg kan altså kun anbefale at stikke ind forbi og se det nye fine kort og smage den lækre mad. For selvfølgelig er det værd at afslutte med at sige, deres sushi jo altid er fantastisk velsmagende og bare det jeg sidder her og skriver om det.. Ja, så får jeg helt lyst til at hente en omgang med hjem igen i aften. Mums!

 

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenKommentarer ( 1 )

Glutenfri på MASH Odense

Endelig, endelig, endelig har vi fået MASH til Odense, de åbnede i starten af december og ligger lige ved Flakhaven i de fineste lokaler med udsigt over Rådhuspladsen.

Mange har nok stødt på de hvide tallerkner med rød kant rundt på forskellige sociale medier, men ved du ikke hvad MASH er, så lad mig slå fast at det er et steakhouse af den ekstravagante slags. Jeg var derfor ikke sen til at sige kæmpe ja tak, da jeg sammen med nogle af byens andre Odensebloggers, blev inviteret på en middag med cocktails for at prøve menuen af og se hvad MASH Odense har at byde på.

Vi startede aftenen i baren som foruden at være VIRKELIG Instagram-værdig også laver fortryllende cocktails. Jeg selv fik en Old Fashioned som på MASH bliver serveret med en kæmpe klump is med MASH-logo brændt ned i, hvor sejt er det ikke lige? De andre fik alt fra søde til sure drinks, som jeg var så heldig at sippe lidt af, også virkelig lækre. Det kommer ikke som en overraskelse at de drinks var så gode, for bag baren står faktisk en gammel bekendt (ham her), som virkelig kan finde ud af at svinge en flaske. Han har Ultimative Cocktails, så skal du holde fest med abnormt gode drinks kan det anbefales at tjekke hans side ud.

Efter drinks blev vi sat til bords hvor vi fik et udvalg af forskellige forretter, for på den måde at kunne give den bedste anmeldelse af stedet som muligt. Oh My, hvor var der mange lækre ting. Vi fik flere forskellige ting og restaurant chefen var så venlig at guide mig igennem hvilke forretter, som kan laves i glutenfri. Det indebar blandt andet deres tun tatar, MASH tatar og de kunne lave glutenfri brød til deres Batallé Serranoskinke. Egentlig er jeg ikke den store fan af tartar, men den MASH tatar smagte virkelig godt og var ret spicy hvilket tog tanken væk fra at man sad og spiste råt kød. Alle tre helt vildt lækre forretter, som jeg til hver en tid vil anbefale at man kaster sig over. Til forretterne fik vi en Riesling hvidvin som virkelig havde den perfekte balance mellem sur og sød, en vin jeg så absolut kunne overveje til det kommende bryllup, selv om jeg frygter den ligger i den pricy ende.

Men nu til det, som MASH er mest kendt for, deres fantastiske bøffer. De har et bredt udvalg af særklasse kød fra nærmest hele verden og vi fik lov til at smage både dansk og amerikansk sammen med flere forskellige af deres tilbehør. Vi fik sprøde fritter, spinat og tomatsalat sammen med to forskellige saucer. Alle glutenfri og smagfulde som bare pokker. Skal man på MASH kan det virkelig anbefales at der rundt om bordet vælges lidt forskelligt og man så på den måde kan dele de forskellige ting som vi gjorde. Restaurant chefen fortalte at det oftest anbefales til deres gæster, da en del af deres atmosfære er at man skal hygge sig og opleve en masse lækkerier når man er på besøg. Det er også hyggeligt at man på den måde kan dele udbrud som “Nøj, den her bearnaise er vanvittig god”” eller “Har du smagt det amerikanse kød, det er jo sindssyg mørt!”. Til kødet fik vi en Syrah rødvin som havde den helt rigtige kraft til det møre kød og mange tilbehørs retter, som vi fik dertil.

Aftenen blev rundet af med endnu et stort udvalg af desserter, hvor de kan lave både Créme brûlée og en istallerken glutenfri, har var det lidt mere klassisk men begge virkelig gode. Skal du ind forbi, så kan jeg anbefale at spørge til isen, den kokosis var vanvittig god.

De kan altså sagtens håndtere et besøg i glutenfri på MASH og så længe man blot oplyser at der skal være en glutenfri kuvert ved reservationen, så kan de forberede sig og skaffe både brød og is så man frit kan vælge blandt mange forskellige retter og muligheder fra manukortet.

Her nedenfor kan I finde forskellige billeder fra mit besøg, det er bestemt ikke sidste gang at jeg skal derind og sætte tænderne i møre og lækre steaks.

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenKommentarer ( 1 )

Brunch på Restaurant Flammen

Glutenfri Brunch

Kan I huske mit tidligere indlæg om at spise glutenfrit på Restaurant Flammen? Hvis ikke, så kan I finde det HER. Jeg var så heldig at blive inviteret derind til en middag, fordi de ikke blot gør rigtig meget ud af at informere om hvad de har af glutenfrie alternativer, men generelt informerer rigtig grundigt om forskellige fødevare-allergener.

Jeg lovede i mit tidligere indlæg at komme med en opfølger, når jeg havde været derinde til deres brunchbuffet, så som lovet så skrevet. Jeg var derinde med min kæreste, en formiddag hvor vi bare havde lyst til at hygge os uden det store ståhej. Vi tog derfor ind til Odense for at prøve hvordan Flammens grillbrunch er ala. glutenfri.

Er man til kød, så bliver man bestemt ikke skuffet (surprise), da grillen er lige så fyldt med lækre udskæringer, som hvis man kommer om aftenen. Jeg var lidt spændt på, om så meget kød lige var mig fra morgenstunden af, men der er også mange pølser, æg og andet lækkert end lige mørbrad.

Man kunne som altid bede om glutenfrit brød, hvilket simpelthen bare smager så godt. Desværre havde den lille tjenere glemt mig, så med mange gang undskyld og lidt ekstra god service, så kom mit brød efter lidt venten. Det vil jeg nu ikke hænge mig så meget i, mit brød kom og jeg kunne derfor gå ombord i Nutella, ost og alt muligt lækkert pålæg, som buffeten også rummer.

Som altid var salatbaren helt i top og nogle af skålene var skiftet ud med en masse frugt og yoghurt, som hører sig til på et morgenbuffetbord.

Desuden har jeg efter mit seneste indlæg fået bekræftet fra jer søde læsere, at det ikke kun er i Odense at de har det finde allergene skilt hængende ved buffeten, men er noget de generelt har rundt om i landet. Rigtig mange skrev også til mig, at det er et dejligt sted at gå hen, da de via skiltene meget let kan kontrollere hvis (især børn) har krydsallergier og flere fødevare, som man skal tage sig i agt for.

Jeg kan altså kun sige at det ikke er sidste gang jeg går ind forbi en brunch på Restaurant Flammen, hvis det en dag skal være let.

Glutenfri brunch Flammen

Restaurant Flammen

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri på Flammen Odense

Reklame sort mindre mindre

Restaurant FlammenSikken en weekend, jeg er vild med at den er på 3 dage, hvorfor er det at den ekstra dag gør så stor en forskel? Jeg har selv spist hveder, hygget mig med min kæreste ude i det dejlige vejr og arbejdet en masse på bloggen og nye indlæg til jer. Har I haft en god Bededagsferie?

For nogle uger siden blev jeg inviteret på middag hos Flammen i Odense, da de er et af de steder, hvor man med god ro i maven kan gå ind hvis man har cøliaki (eller anden fødevare allergi).

En af de ting, som jeg hader mest ved at gå ud steder, som ikke gør sig i glutenfri alternativer, er at man skal udspørge tjeneren om deres retter. At man midt i en date eller middag med forretningspartnere er nødt til sidde der og udstille sig selv foran hele selskabet mens man føler sig besværlig og anderledes. Er jeg sammen med mine tætte venner og nu faste kæreste gør det mig ikke noget, men med fremmede eller i større selskaber synes jeg ærligt det er lidt træls. En anden ting er at når tjeneren så nævner mulighederne er man nødt til at beslutte sig på et splitsekund.

Derfor, er jeg virkelig glad for de steder, hvor det er markeret i menukortet. På den måde kan man bedre sidde i ro og mag og beslutte sig for hvad man godt kunne tænke sig. Heldigvis sker det flere og flere steder – Flammen er et af dem. Foruden deres virkelig store udvalg i buffeten har de nemlig et stort kort, hvor man kan se hvilke af deres ting, som indeholder allergener. Virkelig genialt hvis I spørger mig!

Kortet i Odense, hænger lige ved buffeten sådan at man stille og roligt kan tjekke de ting, som man får lyst til at prøve. Man kan endda også se det på nettet lige HER. Det er ikke kun gluten som er angivet på oversigten, så er man plaget af flere overfølsomheder, så kan man let danne sig et overblik.

De kan endda sørge rigtig fint glutenfri brød hvis man bare siger det når man bestiller sin drikkelse. Så Flammen kan altså anbefales hvis man som jeg, også gerne selv stille og roligt vil udvælge sin menu.

Jeg har planer om snart at prøve deres lørdags-brunch! Er der nogle af jer, som har prøvet det?

Restaurant Flammen Restaurant Flammen Restaurant Flammen Restaurant Flammen

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenKommentarer ( 3 )

90’er fest

Sushi

Jeg tjekker kun kort forbi bloggen i dag, jeg var nemlig til 90’er fest i Odenses smukke Kongenshave igår og efterfølgende fest med nogle fantastiske kollegaer, så hovedet er lidt tungt.

Jeg havde, forud for festen, gjort mit forarbejde og set at Bar’ Sushi var på pladsen, den eneste sushi bar i Odense, som altid har tjek på sagerne og kan give kyndig vejledning i, hvilke kombinationer og ruller man kan tåle med cøliaki. Så bor du i Odense, Kolding, Vejle, Svendborg eller København, så kan det anbefales at tage forbi dem. Her i Odense har de sådan et kort, hvor man kan læse, hvilke allergener der er ved de forskellige ting. I kan læse mere om mine tidligere gode oplevelser HER. Jeg er derfor stor fan af deres mad og fik mig en dag uden madpakke men med fantastisk sushi.

For med cøliaki er det med lige at være et skridt foran hele tiden. Når man skal afsted til heldags arrangementer som 90’er fest og andre ting, hvor det er musikken og ikke maden, som er i fokus, kan det nemlig være svært at få fat i noget, der kan spises. Nogle gange er man heldig, at man kan tåle pommes frites eller pølser, men da der jo aldrig oplyses, hvilket mærke der sælges, så er det lidt svært at vide sig sikker på.

Et godt tip er derfor altid at have en lille madpakke med i tasken, når man skal afsted til heldagsting, hvor der ikke er oplyst, hvem der kommer. Det er jo heldigt, at internettet og sociale medier er opfundet, for det gør det en del lettere at følge med i ting, som lige netop det. For eksempel fandt jeg denne gang ud af Bar’ Sushis tilstedeværelse ved 90’er festen, fordi jeg følger dem på Instagram (@barsushidanmark).

De gange, hvor jeg er nødsaget til en madpakke, plejer jeg at holde det simpelt. En bolle med ost eller leverpostej, noget rugbrød med kødpålæg, eller andet som ikke smasker ud i en taske eller bliver kedeligt af temperaturen i en taske. Frugt kan også gå, det holder bare ikke én mæt en hel dag. Så det bruger jeg mest som en nødløsning. Med andre ord, ikke kulinariske oplevelser.

Måske der snart skal komme et indlæg med inspiration til en spændende men let madpakke på farten, hvad siger I? Eller måske madpakker generelt?

Sushi

Lykken er stor når man kan få glutenfri sushi på en solskinsdag med god 90’er stemning.

Pernille H Petersen
Udgivet i TipKommentarer ( 4 )

Glutenfri hos First Hotel Grand

Grand hotel

Der er en ting, som bekymrede mig lidt den gang jeg var ved at være færdig uddannet og skulle ud i “den virkelige verden” og have et ægte job. Nemlig, hvordan man både virkede professionel og som en der havde styr på sagerne når man skulle spise i kantinen, være med på konferencer med mad eller til heldagsarrangementer med forplejning, når nu man ikke kunne tåle gluten? Hvordan er man med i et fællesskab når man ikke kan spise med af pindemadderne eller det fælles morgenbord fyldt med rundstykker?

Jeg er ikke helt sikker på at jeg har svaret, men jeg har et par tips i ærmet og ikke mindst en kæmpe anbefaling til Hotel Grand i Odense.

Det er nemlig så heldigt at jeg har en super cool chef. Ikke nok med hun er knald dygtig, så husker hun også altid min cøliaki. Hun sørgede også for at da vi for nogle uger siden var på fælles teamdag i Odense på Hotel Grand havde givet besked om at jeg ikke kunne tåle gluten. Det gjorde at jeg simpelthen fik en glutenfri-behandling som aldrig før.

Morgenmaden havde de en glutenfri bolle stående separat på den fineste tallerken fra Royal Copenhagen og de havde endda ladet en enkelt yoghurt/skyr-ting stå uden müsli.

Grand Hotel

Frokosten bestod af 5 fantastisk søde tallerkener som i kan se på billederne her under. De havde lige så fint byttet en pate ud med røget laks og desserten var en creme brülee som var helt uden gluten.

Grand Hotel

Grand hotel

For lige at toppe den havde de sørget for der var en lækker chokoladefyldt kage uden gluten. Det var så foruden nøddeblandinger, frisk frugt og andet lækkert.

Så skal du på en forretningsmiddag eller et lille ophold i Odense, så kan det varmt anbefales at stemple ind forbi First Hotel Grand.

Det gælder altså ikke kun om at besøge Hotel Grand, men om at turde stikke en finger i vejret og efterspørge glutenfri mad. Det er knald svært, man føler sig besværlig, anderledes og jeg er en af dem, som er slem til at opgive på forhånd. Men det kan lade sig gøre så længe man i god tid giver besked.

 

Pernille H Petersen
Udgivet i Guide, Tip, Ude i byenKommentarer ( 1 )

Velbekomme i Odense

Velbekomme

Kender I det med, at man er på rundtur inde i byen, kigger på tøj, hygger sig og lige pludselig slår sulten dig. Man kan ikke tænke og kan ikke foretage sig andet end at være umulig, før man får noget mad?

Jeg har altid været præget af mit blodsukkerniveau og det har jo sikkert skyldtes min uopdagede cøliaki. Førhen var ovenstående situation hurtigt løst, man svingede lige forbi et sted, hvor man kunne få en hotter eller en sandwich. Nu er det med “lige” at få noget mad et større projekt.

I Odense er vi så heldige at have Velbekomme. De laver simpelthen de lækreste sandwich og tilbyder oven i købet glutenfri- og laktosefri brød. De er super sprøde og lækre. De  smager faktisk bedre end dem fyldt med gluten (i følge flere venner, som har smagt med på mit glutenfrie brød).

Jeg har flere gange fået deres sandwich når jeg har været til arrangementer med arbejdet også. Den service tilbyder de også. Med fint markeret “glutenfri” på sandwichen samt liggende i egen poser så der ikke sker fejl.

Så næste gang du slentre sulten gennem Odenses gågader, så slå roligt et smut forbi Velbekomme. Den ligger på Gråbrødre plads, altså rigtig tæt på Magasin. Min favorit er den med chuncky chicken.

Velbekomme

Pernille H Petersen
Udgivet i Tip, Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )