Tag Archives | Sandwich

Glutenfri Taco-toast

Sikke et vejr! Havde jeg ikke haft lidt meget om ørene de dage her, så havde jeg pakket ham jeg elsker mest og draget ud på stranden eller i naturen med en picnic.

Der er simpelthen ikke noget hyggeligere synes jeg, end at pakke en kurv med en masse lækkerier og så bare sidde der med tæerne begravet i græs eller sand og tage sig god tid til at spise og bare nyde.

Man kan jo sådan set pakke det meste til sådan en lejlighed, men en klapsammen fyldt med lækre sager er både let at lave og kræver kun 2 hænder at indtage. Så sparer man tallerkner og bestik i sin oppakning.

Jeg selv lavede denne toast for noget tid siden, den ligger nemlig også inde på REMA1000.dk. Den egner sig udmærket til en picnic i det blå så dermed får I opskriften her på siden.

Ingredienser – Glutenfri Taco-toast (5 stk.)

350 g kyllingefilet
3 spsk. olivenolie
10 skiver glutenfri toastbrød
100 g REMA1000 tacosauce
80 g rød cheddar
10 cherry tomater
1 avokado
1 tsk. creme fraiche

Salt & Peber

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skær kyllingen ud i små tern og steg dem på panden i en spiseske olie.
  • Mos eller blend avokado og creme fraiche sammen til en guacamole.
  • Pensel alle skiver brød med olie på den ene side.
  • Placer 5 af skiverne på en bageplade med oliesiden nedad. Smør skiverne med tacosauce.
  • Skær cheddarosten ud i tynde skiver og dæk brødskiverne med ost.
  • Skær tomaterne ud i små tern og fordel dem oven på osten.
  • Læg derefter et lag kylling oven på og fordel guacamolen på kyllingen.
  • Drys med salt og peber.
  • Læg en skive brød over med oliesiden opad.
  • Bag dem i ovnen i 10 minutter eller til oversiden er gylden.

Skulle I vælge at lave mine opskrifter, så vil jeg så gerne se hvordan det går. I kan på Instagram tagge mig @glutenfrimagi, det er så sjovt at se ens opskrifter får liv og de kan bruges til noget ude i det virkelige liv.

 

Pernille H Petersen
Udgivet i FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri Meatball Sandwich

Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich

Årets første sommerdag, og så er den til og med lidt til den lune side. Det er da skønt!

Jeg håber virkelig, året kommer til at bringe mange lune sommeraftener, hvor man efter arbejde kan pakke bilen og køre på stranden eller ud i skoven med en madpakke og bare nyde. Nyde naturen, god mad og hinanden. Min kæreste og jeg gjorde det et par gange sidste år og det er altså bare hyggeligt.

Der er mange måder at tage sådan en tur på i forhold til mad og madkurven man skal have med. Nogle kører forbi et sted hvor man kan tage det med sig, andre køber på stedet når det er muligt og så er der lige det at når man har cøliaki, så skal man altid være på forkant og have maden med hjemmefra.

For mit eget vedkommende ligger den rutine heldigvis ikke langt væk, min mor har altid være genial til at pakke madkurve med hygge i overflod. Da jeg har lært af den bedste er det smittet af på mig, jeg ELSKER at lave en to-go madkurv til selv den mindste lejlighed. Derfor, vil jeg gerne dele en opskrift som sagtens kunne gå som madpakke i det fri.

Det er nemlig en meatball sandwich med en lidt stærk srisacha dressing. Det kræver lidt forberedelse, men det smager virkelig lækkert og en madpakke to-go er altså bare sjovere når der er gjort lidt ud af det.

Det heldige er at brødet ikke kræver andet end at blive lunet i ovnen. Det er nemlig en del af de nye produkter fra Hatting, de er egentlig betegnet som pølsebrød, men de fungerer eminent som sandwichbrød også. Da gode og lækre glutenfri produkter fra frost stadig er lidt en manglevare, så er mit bedste tip ikke at lade sig begrænse af navne og produkter. Hattings produkter er virkelig lækre, så derfor bruger jeg gerne disse til både sandwich, pølsebrød og hvad jeg ellers lige kan finde på.

Glutenfri Meatball Sandwich (2 pers)

4 glutenfri pølsebrød fra Hatting
1 forårsløg

Fyld
3 medium gulerødder
1/3 agurk
1 tsk. sesamolie
1 1/2 tsk. hvidvinseddike
1/2 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
1/2 rød peber

Kødboller
3 fed hvidløg
350 g hakket oksekød
1 løg
1/2 tsk. fish sauce
1/2 sriracha/chili sauce
2 tsk. maizenastivelse

Dressing
3 spsk. mayonnaise
1/2 tsk. sriracha/chilisauce

  • Skræl gulerødderne og riv dem groft sammen med agurken
  • Kom gulerødder og agurk i en skål med øvrige ingredienser til fyldet
  • Stil på køl i 1 times tid og rør rundt løbende
  • Snit løg og hvidløg ting og saml med øvrige ingredienser til kød fars
  • Form farsen til små kødboller
  • Stil det på køl i 20 minutter
  • Steg kødbollerne i lidt olie til de er gennemstegte
  • Lav en dressing ved at blande sriracha og mayonnaise
  • Opvarm ovnen til 200 grader og lun brødene i 15 minutter i alufolie
  • Lad brødene hvile i 5 minutter
  • Saml til en glutenfri meatball sandwich og top med hakket forårsløg

Har du også set at Hatting har lavet glutenfri pitabrød? Jeg har delt to opskrifter, en med svinekød og æble lige HER og en med is og Nutella (den er god nok) lige HER.

Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich Glutenfri meatball sandwich

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Når frokosten skal være let..

Reklame sort mindre mindre

Semper Sandwich

Der er mange måder at leve uden gluten på. Nogle vælger at største delen af ens mad laves selv, andre er stor fan af det hele ikke skal være så kompliceret og vælger de efterhånden mange tilbud, som findes derude. For der findes faktisk flere og flere tilbud indenfor den glutenfrie verden, som gør, man ikke altid behøver at stå med fingrene smut ind i dej flere timer i et køkken.

Jeg synes ofte frokosten er svær at komme let omkring. Mange af de glutenfrie boller og brød, som findes er ikke lige min smag, eller indeholder renset hvedestivelse, hvilket jeg forsøger at undgå så vidt muligt.

På mit arbejde, har jeg altid en pakke knækbrød liggende i min lille skuffe, som gør, at hvis der skulle være “fællesbrød”, så kan jeg også være med. Jeg hiver mit knækbrød frem og får mig et stykke med ost, lige som alle de andre. Desuden gør det også, at skulle frokosten i kantinen være noget, jeg ikke kan tåle, så kan jeg spise pålæg på knækbrød.

Men når frokosten skal indtages hjemme i weekenderne, så elsker jeg en sandwich med godt fyld. Det smager så lækkert og man kan rigtig kræse om smagen med lækre krydderier og pålæg. Det er ikke altid, at jeg har energien til at bage brød til sandwich, hvilket gør at jeg virkelig sætter pris på de alternativer, som er kommet frem de sidste år.

For leden fik jeg lov til at smage et lille udvalg af de glutenfrie produkter fra Semper, de har et kæmpe udvalg af glutenfri og laktosefrie produkter. En del af dem er uden hvedestivelse, dem kan i finde lige HER, sammen med alle de andre glutenfrie produkter. Der er mange gode knækbrød, sandwichbrød og endda også en melblanding. Jeg synes, produkterne er virkelig lækre, de bliver ikke så tørre som mange andre mærker, når de varmes op i ovnen.

Jeg selv lavede mig i weekenden en lækker sandwich af deres Trio brød. En sandwich med stegt kylling med rosmarin, en perfekt modnet avokado, mayonnaise dressing og tomatskiver. Den smage himmelsk og jeg kunne lige se hvordan det også kunne fungere som en madpakke, hvis den skulle piftes ekstra meget op en dag.

Er du selv blevet nysgerrig på de mange glutenfrie og laktosefrie produkter fra Semper, så har jeg fundet et rigtig stort udvalg både HER, HER og HER. Du kan både finde flere slags knækbrød, de lækreste cookies, som er gode lige at have i skuffen hvis der skulle komme uventede gæster og flere brødblandinger til både lyse og lidt mørkere brød.

Psssst, apropos cookies, så gør jer selv den tjeneste at smag disse cookies fra Semper med saltkaramel, eller dem med hvid chokolade. De er alt for gode! Så gode at mine kollegaer, som tåler gluten, køber dem ind i mellem til sig selv efter at have smagt nogle af mig.

Semper Cookies

//Indlægget er lavet i samarbejde med Semper

Pernille H Petersen
Udgivet i AndetSkriv en kommentar ( 0 )

Grillet avokado-sandwich

Glutenfri Avokado sandwich

Jeg får ofte henvendelser angående gode ideer til glutenfri frokost, for at være helt ærlig, så er det også altid der jeg selv er mest ide-forladt. Men efter jeg postede DENNE opskrift på en glutenfri mozzarella sandwich, har jeg gået og grublet over hvordan man kunne lave en anden version af sådan en glutenfri frokost sandwich.

Sådan en sandwich egner sig nemlig genialt godt til både en madpakke men også hvis picnic-kurven findes frem her i sommermånederne. Jeg selv er ret stor fan af avokado, så her får i min version af en glutenfri avokadosandwich. Jeg fik den selv på terrassen i solskin for et par weekender siden, den gør det rigtig godt både med et glas rosé og et koldt glas hyldeblomstsaft (hvilket jeg går og glæder mig til det snart er sæson til at lave igen).

Ingredienser – Glutenfri avokado-sandwich (4 stk)

8 skiver glutenfri toastbrød
60-80 g grøn glutenfri pesto
8 skiver ost
1 avokado
40 g frisk spinat
100 g frisk mozzarella
2 spsk. Olivenolie

  • På hver skive toastbrød smøres et jævnt lag pesto på den ene side og der placeres en skive ost oven på.
  • En avokado deles og skæres i tynde skiver.
  • På 4 af brødene fordeles der et lag avokadoskiver oven på osten.
  • På de skiver uden avokado placeres et lag frisk spinat og derpå små stykker frisk mozzarella.
  • Nu samles i alt 4 toasts af henholdsvis en skive med avokado og en med spinat.
  • Den øverste skive pensles med et lille lag olivenolie inden de placeres på en bageplade med bagepapir.
  • Bag toastene i en opvarmet ovn på 225 oC i 8-10 minutter eller til de er gyldne på toppen og osten er smeltet.

Jeg har lavet denne opskrift med det grove glutenfri toastbrød fra REMA1000, men det har renset hvedestivelse i sig. Så vil man gerne som jeg, have det naturligt glutenfri, så kan man med fordel prøve det glutenfrie brød fra Dr. Schär.

Glutenfri avokado sandwichGlutenfri Avokado sandwich

 

Pernille H Petersen
Udgivet i FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Velbekomme i Odense

Velbekomme

Kender I det med, at man er på rundtur inde i byen, kigger på tøj, hygger sig og lige pludselig slår sulten dig. Man kan ikke tænke og kan ikke foretage sig andet end at være umulig, før man får noget mad?

Jeg har altid været præget af mit blodsukkerniveau og det har jo sikkert skyldtes min uopdagede cøliaki. Førhen var ovenstående situation hurtigt løst, man svingede lige forbi et sted, hvor man kunne få en hotter eller en sandwich. Nu er det med “lige” at få noget mad et større projekt.

I Odense er vi så heldige at have Velbekomme. De laver simpelthen de lækreste sandwich og tilbyder oven i købet glutenfri- og laktosefri brød. De er super sprøde og lækre. De  smager faktisk bedre end dem fyldt med gluten (i følge flere venner, som har smagt med på mit glutenfrie brød).

Jeg har flere gange fået deres sandwich når jeg har været til arrangementer med arbejdet også. Den service tilbyder de også. Med fint markeret “glutenfri” på sandwichen samt liggende i egen poser så der ikke sker fejl.

Så næste gang du slentre sulten gennem Odenses gågader, så slå roligt et smut forbi Velbekomme. Den ligger på Gråbrødre plads, altså rigtig tæt på Magasin. Min favorit er den med chuncky chicken.

Velbekomme

Pernille H Petersen
Udgivet i Tip, Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )