Tag Archives | Skyr

Brownie og frugttrifli

Reklame//Indlægget er betalt af REMA1000

Glutenfri brownie og frugttrifli

Det er endnu en gang weekend, jeg synes den både kommer og går lidt hurtigt for tiden. Men det giver endnu mere lyst til at nyde den ekstra meget når nu den er her.

Derfor byder denne fredag eftermiddag på en dejlig og hurtig opskrift på en dessert, som med sikkerhed vil sparke benene væk under dine gæster, hvis du er heldig at skulle have besøg her de næste dage.

Jeg selv skal fejre min mor (igen) og min lillebrors fødselsdag, så følg med på bloggen i morgen hvor den står på endnu mere sødt.

Hvad skal I lave i weekenden?

Ingredienser (6 personer)

Brownies bageblanding fra REMA1000
3 æg
100 ml vand
150 g blødt smør
3 spsk skyr neutral
3 dl piskefløde
1,5 tsk vaniljesukker
300 g jordbær

  • Bland æg og smør i en skål og pisk det grundigt sammen til en luftig masse.
  • Tilsæt brownieblandingen langsomt og under omrøring.
  • Pisk til dejen er fri for klumper og tilsæt så vand under omrøring.
  • Fordel dejen i en kageform på ca. 30x20cm i et jævnt lag.
  • Bag kagen på 180 grader i ca. 15 minutter eller til du kan stikke en gaffel i kagen uden der hænger noget ved.
  • Lad kagen køle af og skær den ud i tern på omkring 1x1cm eller som du ønsker størrelsen.
  • Skær jordbærrene i halve.
  • I en skål piskes fløde og vaniljesukker til det er en blød skum og vend herefter skyren i.
  • I et glas anrettes desserten med først et lag kage, så skum, så jordbær, så kage osv. Indtil du når glassets top. Slut af med et skumlag og pynt med et helt jordbær.

Har du ikke et anvendeligt glas, kan du også sagtens servere desserten ved at skære et større stykke kage og anrette på en tallerken med jordbær og skum omkring. Men jeg synes nu denne anretning gør sig lidt ekstra lækker ved at komme i glas.

Brownie og frugt trifli

Brownie og frugt trifli

Pernille H Petersen
Udgivet i DessertSkriv en kommentar ( 0 )

Smoothie med jordbær

Smoothie med jordbær

Jeg var så heldig at blive inviteret på middag hos min kusine igår. Før middagen fik vi den lækreste smoothie med jordbær i eftermiddagssolen. Om det var den gode stemning eller det at den var lavet på friske jordbær ved jeg ikke, men den smagte som den bedste smoothie jeg har fået længe.

Derfor vil jeg dele den med jer her på sådan en dejlig torsdag aften. I morgen står den på mit vedkommene på Grøn Koncert i Odense, er der andre som skal afsted?

Ingredienser – Smoothie med jorbær (2 stk)

250 g frosne jordbær
2 bananer
1 spsk rørsukker
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 dl mælk
2 spsk skyr
4 spsk yoghurt (vores blev der brugt vaniljeyoghurt)

  • Bland alle ingredineser sammen
  • Server med pæne sugerør

Man kan også sagtens lave denne smoothie med andre bær som fx blåbær. Men der skal nu meget til at slå sådan smoothie på frosne danske jordbær.

Smoothie med jordbær

Pernille H Petersen
Udgivet i DrikkeSkriv en kommentar ( 0 )

Sund Mangois

Mangois

Nu hvor vi er i det usunde hjørne, skal have I en hammer god og rigtig let opskrift på en mangois. Jeg blev inspireret til at prøve det der med sund is, da jeg forleden så Jamie Oliver på TV. Han frøs friske bær og blendede det med yoghurt. Så det måtte jeg jo prøve. Det er så simpelt at det næsten er for meget at kalde det en opskrift. Men den kommer her anyway.

Ingredienser – glutenfri mangois (3 portioner)

1 mango
3 store spsk skyr
1 spsk limesaft
1 tsk vaniljepulver
Mynte eller glutenfri chokolade som pynt

  • Skræl mangoen og skær den ud i stave.
  • Kom mangoen i en frysepose og læg den i fryseren i ca. 2-3 timer.
  • Tag mangoen fra frost og kom mangostavene i en blender sammen med skyr, lime og vaniljepulver.
  • Blend til der ikke er flere mangoklumper og massen er fin og sammenhængende.
  • Skal den ikke bruges med det samme, så kan det sagtens fryses natten over eller nogle timer til det skal på bordet.
  • Server med mynte eller chokolade på toppen.

Hvis man ikke har arbejdet med en mango før, så skal man skære sidderne af langs den sten som sidder i midten. Derefter skærer jeg altid rundt i enderne for at få så meget med som overhovedet muligt.

Mango is

Pernille H Petersen
Udgivet i DessertSkriv en kommentar ( 0 )

Pandekagedagen

Jeg har først til aften fundet ud af, at det i dag er årets pandekagedag! Fy, Pernille. Tænk jeg ikke har haft mulighed for at udnytte det dagen lang. I skal selvfølgelig ikke snydes for et indlæg med pandekager, så her har jeg samlet alle mine opskrifter med pandekager i 2 forskellige afskygninger.

Sunde bananpandekager

2015-02-04 16.24.12-1

De her gør sig klart bedst til morgenmad. Jeg spiser dem altid med skyr, da det gør dem ekstra mættende og giver en god cremet smag. Her på billedet har den fået fuld hammer og har foruden skyr fået selskab af et æble skåret i tern, en skefuld agave sirup og en skefuld gojibær (kan købes her), som er en af de nye super-foods på grund af alt det gode de gør for ens immunforsvar.

Rigtige pandekager

Glutenfri pandekager

Jeg er kæmpe pandekage-tilhænger, og synes, det er lige så hyggeligt at lave pandekager som at spise dem. Derfor har jeg selvfølgelig også en rigtig pandekageopskrift på bloggen som du roligt kan bruge. Den smager helt som jeg husker dem, og ingen jeg har serveret dem for, har kunne smage at de var glutenfri. Her har jeg serveret dem med karamel med havsalt, en virkelig virkelig farlig kombination.

Har I fået fejret pandekagedagen? Eller, har dagen fløjet lige fluks over hovedet på jer, som det er tilfældet hos mig?

Psst. Jeg tripper helt for at kunne afsløre, at min første lille mini-konkurrence kommer på bloggen i morgen. Så er man fra Odense, så kan det betale sig at kigge forbi.

 

Pernille H Petersen
Udgivet i KageSkriv en kommentar ( 0 )

En god start på dagen

I dag har jeg en masse spændende ting på programmet, og det kræver en krop fyldt op med energi at komme godt igennem det hele. Jeg har derfor startet ud med denne lille lækkerbisken af en morgenmad.

Over-night skyr med Gojibær

Jeg har brugt denne opskrift på en over-night skyr og toppet den med Raw Goji bær, som smager sødt og lækkert. De komplimenterer syrligheden fra skyren rigtig godt. Det er første gang, jeg smager dem, og takker HelseHelse for at lade mig teste nogle af deres sunde og glutenfri produkter. De kan købes lige HER, hvis I også vil prøve dette friske energiskud til morgenmad.

Gojibær

//Indlægget indeholder affiliate links

Pernille H Petersen
Udgivet i MorgenmadKommentarer ( 1 )

Alternativ ”hotdog”

Jeg kom forleden i tanke om, at jeg for længe siden et sted på Pinterest, så en sjov udgave af en hotdog ala glutenfri. Det var med en rød peberfrugt i stedet for kedelig glutenfri brød fyldt op med kød. Det måtte jeg jo selvfølgelig give et skud.

Mangler I lidt sjov og anderledes inspiration til aftensmaden? Så kan jeg virkelig anbefale denne ret. Ikke nok med, at det er utrolig hurtigt og ganske nemt at lave, så smager det også rigtig godt. Desuden passer det jo perfekt ind i temaet 0 sukker og 0 stivelse.

Ingredienser (4 hotdogs)

4 rød peber
1 pk Tulip Pulled Turkey
3 gulerødder
½ agurk
3 spsk skyr
1 spsk mayonnaise
1 tsk karry (glutenfri)
Salt & Peber

  • Opvarm ovnen og tilbered kødet som anvist på pakken (40 min)
  • Skær toppen af peberfrugterne, pil kernerne ud og skær en kile i så der kan fyldes kød i
  • Riv en gulerod groft
  • Skær resten af guleroden og agurken i stave
  • Rør en dressing af mayonnaise, skyr og karry. Mayo kan sagtens undlades, hvis man ønsker en low fat version.
  • Fyld peberen med lidt revet gulerod og Pulled Turkey

Er man meget pernippen, kan man sige, at der jo er lidt sukker og lidt stivelse i kødet. Men jeg synes ikke, det handler om at være alt for striks med tingene, så bliver det for svært at få til at fungere.

Glutenfri Hotdog

//Indlægget er sponsoreret af Tulip

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Nachos & Tømmermænd

2014-12-18 15.01.36-1

Lige som julen er tiden for hygge og stearinlys, så hører der sig også julefrokoster til. Til julefrokoster hører snaps og det kan give anledning til en lille gang ondt i håret dagen efter.

Jeg har netop afsluttet min anden og sidste julefrokost for i år, og som lovet i går kommer der her min absolutte yndlings-tømmermænds-mad, nachos.

Ingredienser (2 pers)

1 ps glutenfri nachos chips
1 pk hakket oksekød
250 g revet mozarella
1 avokado
200 g skyr
1 fed hvidløg
Glutenfri Taco sauce (Vær opmærksom på, at nogle taco saucer man køber i supermarkederne, er med gluten. Rema 1000 har en uden gluten)
Salt og Peber

  • Svits det hakkede oksekød. Bruger du Pulled Turkey så tilbered det som anvist ca. 40 min i ovnen.
  • Fordel chipsene på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel kødet i et jævnt lag over chipsene.
  • Spred et godt lag ost over kødet.
  • Varm i ovnen på 200 grader i ca. 10 min eller til osten er smeltet og gylden.
  • Lav guacamole ved at blende avokado, 1 stor spsk skyr, hvidløg og salt og peber
  • Server med resten af skyren og taco saucen.

2014-12-18 15.00.55-1

Jeg vil indrømme, at det er en tømmermændsret, som kræver en tur i den lokale eller en handletur dagen inden man går ud og svinger træbenet. Men hver eneste gang jeg vågner op med dundrende hoved til denne ret, mærker man en lille snært af lykke. Desuden er det ikke svært at overtale venner, kærester eller eventuelle ”dates” til at vælge denne ret frem for en tur på McDonalds.

Nu er det måske knap så relevant en problemstilling, da McDonalds er så flinke at servere burgers til os glutenfri. Men før denne tid måtte man tænke lidt kreativt, når trangen til fedt, salt og grisset mad meldte sig.

Jeg vil nok altid vælge dette over en halvtør glutenfri burger på McDonalds.

2014-12-18 15.01.03-1

Jeg håber I alle er kommet godt ud på den anden side af julen. Jeg er begyndt at se frem mod nytår og vil gøre alt hvad jeg kan for at give lidt inspiration til en glutenfri nytårsmenu.

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, Frokost, SnackSkriv en kommentar ( 0 )

Let overnight-skyr morgenmad

2014-12-25 10.21.05

Julen er traditionernes tid, og helt som vi plejer, stod den på fælles morgenmad i min lille familie her juledags morgen. Og lige om lidt skal vi til julefrokost. Min mor havde i år fundet på en helt genial overnight-skyr, inspireret af noget hun havde smagt inde i Riceteria i Odense.

Det lignede risalamande, så det er helt i julens ånd. Heldigvis er den bare både sundere og mere passende til et morgenbord. Den kan klar anbefales.

Ingredienser (8 portioner)

400 g skyr
1 æble
2 pærer
1 håndfuld mandler

  • Riv æblet fint og rør det godt sammen med skyren.
  • Hak mandlerne fint og bland det i skyrblandingen.
  • Opbevar det i en lufttæt beholder natten over
  • Næste morgen skæres pæren i tern og lægges fint på toppen af din portion skyr

Det er bestemt ikke sidste gang jeg får denne her. Det kan man hurtigt blive forfalden til, både til morgenmad eller i et lille glas med låg som to-go. Jeg kan også forestille mig, den er god med både blåbær eller hindbær, hvis man ikke er så meget til pære.

2014-12-25 10.22.33-1

I aften står den traditionen tro på sjov og hygge med mine gymnasiefolk. Så selv om jeg selv skal til endnu en familiejulefrokost i morgen, så vil jeg alligevel lægge min egen tømmermændsret på bloggen i morgen. Måske I også skal ud og drikke en juledrink eller to i aften.

Jeg håber, I alle havde en god og hyggelig juleaften i går med alt, hvad der hører sig til. Har I også mange julefrokoster de næste dage?

Pernille H Petersen
Udgivet i MorgenmadSkriv en kommentar ( 0 )

Den lækre sunde morgenmad

Lige efter jeg fik konstateret cøliaki, var der rigtig mange vaner, der skulle lægges om. Jeg har altid været forholdsvis god til at spise morgenmad og i alle de år, jeg kan huske, har den 99% af gangene bestået af havregryn med mælk. Desværre er min mave ikke så glad for helt rå havregryn mere, slet ikke om morgenen. Så der skulle altså en erstatning til. Det har desværre ret ofte været en erstatning med manglende morgenmad. Men den efterhånden ikke så nye dille, skyr, er et genialt glutenfri morgenmåltid. Jeg ynder derfor at spise det, så ofte jeg kan.

Glutenfri morgenmad

Jeg læste forleden, at en god måde at være bare en lille smule sund på her i december, er at starte dagen med en sund og nærende morgenmad. Jeg lagde derfor hårdt ud med en gang skyr med mandler i går på den første dag i december.

Efter at kalenderlyset stod og lyste mit køkken op, tænkte jeg, at den der gang skyr med nødder, da sagtens kunne blive lidt julet. Derfor tilsat et lille drys kanel og en mandarin. Det er altså ikke spor dårligt og jeg fortsatte derfor den sunde december stil igen i morges. Det kan klart anbefales og det er faktisk rigtig rart med en ny variation.

Jeg ved ikke helt, om det at kalde følgende for en opskrift er lidt overkill, da det jo bare er en mængde ingredienser, som skal placeres på en tallerken og køres ind med ske. Men anyhow, så kommer listen med ingredienser her.

Ingredienser

3 store spsk skyr naturel
½ tsk kanel
en lille håndfuld mandler
1 klementin

Denne morgenmad kan man dresse up og ned som man vil. Jeg spiser den altid med de nødder, jeg lige har liggende og jeg har endnu ikke smagte det med en nød, jeg ikke synes om. Og jeps, en dag i desperation over manglende nødder, har jeg testet peanuts. Det er dog lidt en mærkelig smag med alt det salt, der er på dem. Men selve jordnødden fejlede ikke med skyr. Om sommeren er skyr godt med friske bær og er man til det lidt sødere, kan lidt vaniljesukker gøre underværker.

Jeg kan dog absolut ikke anbefale de skyr varianter, der findes med smag og slet ikke den med vanilje. Det smager så sødt, og det er oven i sødet med aspartam, som jeg har ladet mig bilde ind, slet ikke er godt for nogen. Selv ikke dem uden cøliaki.

Glutenfri skyr

Pernille H Petersen
Udgivet i MorgenmadSkriv en kommentar ( 0 )