Tag Archives | Smør

Glutenfri Hveder

Glutenfri hveder

Denne fredag er Storebededag, hvilket betyder varme hveder for mange. Lige siden jeg fik cøliaki, har jeg fået lidt alternative glutenfri hveder i form af toastbrød, tørre boller eller knækbrød, når familien skulle hygge med varme hveder.

Men i år har jeg af REMA1000 fået udfordringen om at lave en god opskrift på glutenfri hveder. Så efter mange forsøg, fandt jeg endelig en opskrift, som er virkelig god og smager som glutenfri hveder skal smage. Opskriften er i deres tilbudsavis i denne uge (og her på deres hjemme side) jeg er virkelig glad og benovet over at se hvor mange af jer, som allerede har forsøgt sig med min opskrift og postet billeder inde på Facebook. Lægger I billeder op på Instagram, så tag mig gerne med @glutenfrimagi, det er så sjovt at se når I prøver mine opskrifter af.

Jeg har pillet lidt ved opskriften i forhold til avisen, og tilføjet en skefuld husk. Jeg tilsætter altid husk til mit hjemmebag, det giver bedre konsistens og det er godt for vores maver fordøjelse.

Ingredienser – Glutenfri hveder (20 stk)

50 g gær
1 spsk. husk
2,5 dl kold sødmælk
2,5 dl lunkent vand
90 g sukker
110 g blødt smør
3 æg
1 tsk. salt
2 tsk. kardemomme
700 g orange Finax mel

  • Opløg gæren i vandet
  • Tilsæt husk og lad det stå i 5-10 minutter
  • Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt igennem. Den kan også røres på en røremaskine i minimum 10 minutter på middelhastighed
  • Lad dejen hæve i 30 minutter et lunt sted med et fugtigt klæde over
  • Form dejen til boller/hveder (gerne med ske, da dejen kan være lidt tynd) og placer dem på en bageplade med omkring 2-3 cm mellemrum
  • Lad hvederne hæve et lunt sted i 2,5-3 timer til hvederne er hævet op og når sammen i siderne
  • Bag hvederne i en opvarmet ovn på 180 grader varmluft i 15-18 minutter. De skal lyde hult når du banker på dem
  • Lad hvederne køle af på en rist

Ønsker du en blank overflade, kan du pensle bollerne med en pisket æg inden de bages i ovnen. Jeg spiser altid hveder med en tyk skive ost og et godt lag smør, det er simpelthen noget af det bedste!

Glutenfri Hveder

Glutenfri hveder

Pernille H Petersen
Udgivet i BrødKommentarer ( 6 )

Kryddersmør

Kryddersmør

Har du en lidt rastløs lørdag som mig, så har jeg en lille eftermiddagsaktivitet til dig, som har en lille urtehave. Det er nemlig ved at være den tid hvor de lækre urter man har i haven, efterhånden ser mindre og mindre grønne og saftige ud. Inden længe starter nattefrosten og de fleste urter vælger at forsvinde til foråret kommer igen. Jeg synes det er så trist, at man har så mange urter, som man ikke kan nå at bruge før de ikke længere kan bruges.

En god måde at holde dem i live lidt længere, kan være krydret smør. Jeg har selv hvidløg, oregano, mynte, timian og purløg. Der er sådan set ikke nogle regler for hvad man kan og ikke kan blande. Så jeg vil ikke give en egentlig opskrift, da vi nok alle har forskellige kombinationer i vores urtehaver.

Jeg selv har planer om at bruge min eftermiddag på to forskellige slags kryddersmør. Den ene skal være med hvidløg, persille, salt og oregano. Den anden skal være med mynte, lidt citronskal og salt og peber.

Du skal bruge blødt smør, hakke krydderierne rigtig fint og rør det sammen med smøren. Skal du have gæster, er det rigtig fint at anrette det i små skåle, så man får en hver rundt om bordet. På den måde er man også uden om krummer af gluten i smørret. Man kan også komme smøren på et stykke husholdningsfilm og rulle det tæt sammen, inden det komme på køl, til det skal bruges. Ved at have det som en rulle kan man skære en skive eller to af ad gangen.

Kryddersmør

Pernille H Petersen
Udgivet i Andet, Tilbehør, TipSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri karbonader med honningristede gulerødder

Glutenfri karbonader med honningristede gulerødder

Sikke en kold morgen vi havde os i dag, man kan virkelig mærke at efteråret rykker hastigt nærmere. Foruden kulde så betyder det også at de lette sommersalater og grillretter skiftes ud med den mere tunge vintermad.

Blandt mine favoritter er karbonader men jeg er aldrig så pjattet med den fede sovs og de hvide kartofler som man ellers traditionelt set serverer sammen med her i Danmark. Jeg har derfor forsøgt mig med denne opskrift på honningristede gulerødder og broccoli som virkelig mætter og samtidig ikke er så tungt som en stuvet sovs.

Jeg har selv brugt den rasp fra Rema1000 i mange år nu, da jeg helt ærligt bare synes den smager bedst. Jeg er ikke så vild med de andre mærker som smager alt for meget af majs efter min mening. Det er derfor også en grund til at jeg netop lavede mit samarbejde med Rema1000, de var i forvejen mine favoritter på mange produkter. Dette er altså en opskrift som er en del af vores samarbejde så derfor findes opskriften også HER i deres glutenfrie opskriftsunivers.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver disse gulerødder, de var altså virkelig gode!

Glutenfri karbonader

800 g hakket kalv og flæsk
1 økologisk æg
5 spsk glutenfri rasp fra Rema1000
25 økologisk smør
Salt & peber

Honningrisede gulerødder

12 økologiske gulerødder
2 spsk honning
2 spsk smeltet smør
1 håndfuld persille
2 fed hvidløg
Salt & Peber

  • Form kødet i passende størrelse.
  • Slå ægget ud og rør det godt rundt og hæld den glutenfri rasp og lidt salt på sin egen tallerken med 1 tsk salt og lidt peber i.
  • Vend nu kødet først i æg og derefter den glutenfri rasp.
  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skræl eller vask gulerødderne grundigt.
  • I en frysepose blandes honning, smør, persille, salt og peber.
  • Kom gulerødderne i posen og sørg for at få det blandet godt sammen så alle gulerødderne er dækket.
  • Kom alt indhold fra posen i et ildfastfad og bag dem i ovnen på 200 grader i 20-25 minutter.
  • Imens gulerødderne er i ovnen steges bøfferne på panden i smør i omkring 8-10 minutter på hver side alt efter størrelse.

Du kan med fordel servere denne ret med smeltet økologisk smør og let kogt broccoli, brækket ud i små buketter.

Jeg har godt nok tidligere på bloggen lavet et indlæg med en opskrift på karbonader HER, men da det er en af mine absolutte livretter, så tænker jeg ikke det skader at tage den op endnu en gang.

Glutenfri karbonader og honningristede gulerødder

Honningristede gulerødder

Honningristede gulerødder

Pernille H Petersen
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )