Tag Archives | Spis ude

Tinderbox & Burgers

Er du enten fra Odense eller på Tinderbox, så skal du læse med her. Er du ikke, så får du nok mest ud af at scrollet videre i dit feed eller smutte ud i det lækre vejr.

For nu skal det nemlig handle om de glutenfri glæder ved at være på en af Danmarks fineste festivaller, Tinderbox! Jeg tænkte, mine egne festivaloplevelser måske kunne give inspiration til hvordan man kommer igennem en festival som glutenfri!

Første dag forsvandt nærmest mellem hænderne på mig derude, det ene øjeblik danser man dagen igang til de smukke toner fra Alex Vargas, for dernæst at kæmpe sig hjem mellem menneskemængden.

Dagen startede for mig med en warm-up brunch med en masse venner, den vender jeg tilbage til i et andet indlæg. 

Foruden brunch hjemme i haven, fik jeg smagt på en lille del af festivalen i løbet af dagen. Som I kunne læse i DETTE indlæg, så er det faktisk muligt at forberede sig lidt hjemmefra via deres app og fine overblik over de glutenfri mad-muligheder.

Igår blev burger og pandekage-dagen for mit vedkommende. For der var i følge appen ikke mindre end 2 glutenfri burgers at vælge i mellem. Til min store ærgrelse, så betyder en glutenfri burger hos Venchi også at man ikke kan tåle deres vegetariske “bøf”, hvilket så begynder at blive en lidt flad oplevelse. Jeg havde ellers glædet mig en del til den oplevelse. I stedet gik jeg videre til Bulls, som jeg ved leverer fint brød og saftige bøffer. De laver nemlig også glutenfri burgers i deres restauranter til hverdag.

Her fik jeg en omgang med både burger og fritter – himmelske fritter! De kan godt anbefales da de er kæmpe store, saftige og mætter virkelig godt. Der står ikke skiltet med den glutenfri valgmulighed, men i skal bare nævne det ved kassen. Jeg selv bad dem lige om at være opmærksomme på krummer og at bruge en ren/aftørret kniv da jeg bestilte. Jeg prøvede at holde øje med det undervejs, det lignede de passede godt på og der var ingen mavekneb efterfølgende. Men tænker nu alligevel jeg vil råde jer til at nævne det når der bestilles. På en festival har de mange hjælpere, som måske ikke kender til den omhyggelighed kender fra hverdagen i deres diner.

Pandekagen fra Mads og Mikkel vil jeg ikke komme nærmere ind på, for det var en tør og kedelig omgang. Så medmindre det er en stor craving, så ville jeg anbefale at bruge jeres penge i en af de andre boder.

Pernille H Petersen
Udgivet i Andet, GuideSkriv en kommentar ( 0 )