Tag Archives | Spise ude

Bryllupsrejsen er bestilt!

Wup Wup! Bryllupsrejsen er bestilt!

Eller, der er klikket flybilletter hjem og lige for tiden går der mange timer med at undersøge hoteller og overnatning. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle til varme, afslapning og nydelse, mon ikke der bliver brug for det oven på nogle heftige dage med bryllupsforberedelser og ikke mindst bryllupsfesten?

Det bliver 14 dages rundrejse på Bali og vi har endnu ikke heeeelt lagt os fast på hvilke byer vi skal forbi.

Lige nu er planen at vi starter i Seminyak et par dage, her mangler vi stadig at finde et sted at bo. Dernæst overvejer vi at tage til Ubud, her skal vi også finde et sted at bo. Herefter vil vi til Gili Trawangan.

Den eneste overnatning vi endnu har booket, er på Gili, hvor en kollega anbefalede DETTE hotel. Det ser så banke lækkert ud, og jeg håber vi kan finde en lige så fin standard til lige så fin pris på resten af turen. Men der er meget at undersøge først, så vi ser frem til at få overnatning i de andre byer på plads også inden længe. Har I nogle gode tips til steder at bo, vil jeg helt vildt gerne høre det!

Jeg vil også helt vildt gerne op nordpå, måske i kender et godt sted? Men jeg frygter også det bliver lidt for presset at nå tidsmæssigt. Så vi har også overvejet Sanur som alternativ, men ved ikke om det er for tæt på det man kan opleve i Seminyak.

Jeg har aldrig været på Bali eller i Indonesien før! Så jeg er spændt på hvad man kan forvente af glutenfrie oplevelser. Heldigvis tyder meget på at det slet ikke bliver svært, men derfor vil jeg stadig meget gerne have alle dine tips og tricks, til hvad jeg skal være opmærksom på og hvor der er godt at spise glutenfrit.

Kender I gode hoteller eller AirBnB hytter i byerne, så må i endelig også gerne sige til!

//Billederne er fundet HER

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Bar Sushi har sat glutenfri på menukortet

Da jeg startede min lille blog, havde jeg det mål, at jeg ville “få sat glutenfri på menukortet”, hvilket faktisk menes lige så bogstaveligt som i overført betydning.

Mest af alt håbede jeg på at jeg kunne få rykket lidt i nogle ting og gjort opmærksom på at der findes noget som hedder glutenfri og cøliaki. Men.. Tænk, hvis alle restauranter enten havde markeret deres glutenfrie retter i kortet eller havde en fin oversigt, som man ikke skulle bede om, men bare fik serveret? Så ville det da være noget lettere og mindre besværligt at leve med cøliaki eller generelt set en hvilken som helst anden fødevareoverfølsomhed som kunne have brug for det samme koncept.

Så derfor, må jeg jo nive mig selv i armen og smile stort når det faktisk sker!

Jeg var nemlig på Bar’ Sushi forleden. Jeg har længe sværget til dem som min fast sushi-pusher her i byen, da ingen af de andre tidligere har hverken forstået hvad gluten var eller haft det store engagement i at hjælpe med at guide i blandt deres udvalg.

Hver eneste gang jeg er trådt ind af døren på Bar’ Sushis fine restaurant på Læssøegade, så er jeg blevet hilst venligt på og fået den bedste vejledning om alle deres produkter. De har tidligere haft et lille ark jeg kunne kigge på sammen med menukortet, men siden i mandags, er det blevet en fast del af menukortet! Er det ikke dejligt? Man kan altså derfor enten bestemme sig for hvad man gerne vil have hjemmefra i ro og mag, da kortet kan findes lige HER. Jeg tænker ikke det er min fortjeneste, men måske mine mange besøg har været med til det.

Men man kan også sagtens dumpe ind forbi i et spontant øjeblik og stille og roligt bladre kortet igennem og finde lige præcis det man kan tåle. Det er nemlig ikke kun gluten der er anvist, men også mange andre fødevarer, så skulle der være nogle som lider af krydsallergier er det let og overskueligt at finde frem til noget man kan tåle.

Jeg kan altså kun anbefale at stikke ind forbi og se det nye fine kort og smage den lækre mad. For selvfølgelig er det værd at afslutte med at sige, deres sushi jo altid er fantastisk velsmagende og bare det jeg sidder her og skriver om det.. Ja, så får jeg helt lyst til at hente en omgang med hjem igen i aften. Mums!

 

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri på MASH Odense

Endelig, endelig, endelig har vi fået MASH til Odense, de åbnede i starten af december og ligger lige ved Flakhaven i de fineste lokaler med udsigt over Rådhuspladsen.

Mange har nok stødt på de hvide tallerkner med rød kant rundt på forskellige sociale medier, men ved du ikke hvad MASH er, så lad mig slå fast at det er et steakhouse af den ekstravagante slags. Jeg var derfor ikke sen til at sige kæmpe ja tak, da jeg sammen med nogle af byens andre Odensebloggers, blev inviteret på en middag med cocktails for at prøve menuen af og se hvad MASH Odense har at byde på.

Vi startede aftenen i baren som foruden at være VIRKELIG Instagram-værdig også laver fortryllende cocktails. Jeg selv fik en Old Fashioned som på MASH bliver serveret med en kæmpe klump is med MASH-logo brændt ned i, hvor sejt er det ikke lige? De andre fik alt fra søde til sure drinks, som jeg var så heldig at sippe lidt af, også virkelig lækre. Det kommer ikke som en overraskelse at de drinks var så gode, for bag baren står faktisk en gammel bekendt (ham her), som virkelig kan finde ud af at svinge en flaske. Han har Ultimative Cocktails, så skal du holde fest med abnormt gode drinks kan det anbefales at tjekke hans side ud.

Efter drinks blev vi sat til bords hvor vi fik et udvalg af forskellige forretter, for på den måde at kunne give den bedste anmeldelse af stedet som muligt. Oh My, hvor var der mange lækre ting. Vi fik flere forskellige ting og restaurant chefen var så venlig at guide mig igennem hvilke forretter, som kan laves i glutenfri. Det indebar blandt andet deres tun tatar, MASH tatar og de kunne lave glutenfri brød til deres Batallé Serranoskinke. Egentlig er jeg ikke den store fan af tartar, men den MASH tatar smagte virkelig godt og var ret spicy hvilket tog tanken væk fra at man sad og spiste råt kød. Alle tre helt vildt lækre forretter, som jeg til hver en tid vil anbefale at man kaster sig over. Til forretterne fik vi en Riesling hvidvin som virkelig havde den perfekte balance mellem sur og sød, en vin jeg så absolut kunne overveje til det kommende bryllup, selv om jeg frygter den ligger i den pricy ende.

Men nu til det, som MASH er mest kendt for, deres fantastiske bøffer. De har et bredt udvalg af særklasse kød fra nærmest hele verden og vi fik lov til at smage både dansk og amerikansk sammen med flere forskellige af deres tilbehør. Vi fik sprøde fritter, spinat og tomatsalat sammen med to forskellige saucer. Alle glutenfri og smagfulde som bare pokker. Skal man på MASH kan det virkelig anbefales at der rundt om bordet vælges lidt forskelligt og man så på den måde kan dele de forskellige ting som vi gjorde. Restaurant chefen fortalte at det oftest anbefales til deres gæster, da en del af deres atmosfære er at man skal hygge sig og opleve en masse lækkerier når man er på besøg. Det er også hyggeligt at man på den måde kan dele udbrud som “Nøj, den her bearnaise er vanvittig god”” eller “Har du smagt det amerikanse kød, det er jo sindssyg mørt!”. Til kødet fik vi en Syrah rødvin som havde den helt rigtige kraft til det møre kød og mange tilbehørs retter, som vi fik dertil.

Aftenen blev rundet af med endnu et stort udvalg af desserter, hvor de kan lave både Créme brûlée og en istallerken glutenfri, har var det lidt mere klassisk men begge virkelig gode. Skal du ind forbi, så kan jeg anbefale at spørge til isen, den kokosis var vanvittig god.

De kan altså sagtens håndtere et besøg i glutenfri på MASH og så længe man blot oplyser at der skal være en glutenfri kuvert ved reservationen, så kan de forberede sig og skaffe både brød og is så man frit kan vælge blandt mange forskellige retter og muligheder fra manukortet.

Her nedenfor kan I finde forskellige billeder fra mit besøg, det er bestemt ikke sidste gang at jeg skal derind og sætte tænderne i møre og lækre steaks.

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Et besøg hos The Organic LAB

Er I kommet godt igennem julen derude? Og fået en masse lækker glutenfri julemad og snolder? Jeg selv har kørt hårdt på med 2 julefrokoster, en både første og anden juledage, så min kvote for julemad føles efterhånden opbrugt. Har I det på samme måde? At det godt kan blive lidt for meget til sidst, så længes man igen efter den knapt så fede mad, på præcis samme måde som man har gået og glæde sig til den brune sovs og kartofler med sukker på.

Skulle du have det på samme måde, så har jeg et helt genialt tip til dig. Jeg har nemlig besøg en lille perle af en restaurant midt i København. Den hedder The Organic LAB og er en vegansk restaurant og café, med et menukort der INTET gluten indeholder. Hvad giver I mig? Da jeg opdagede dette, måtte jeg lige kigge en ekstra gang. En restaurant, hvor man ikke skal sidde og være til besvær, men et sted hvor vi frit kan vælge. Alt er rene råvare og det bedste af det hele er at det smager mere end fantastisk.

De har et menukort (find det HER) med 2 forretter, 2 hovedretter og 1-2 desserter. Menuen skifter hveranden måned og der er derfor rigelig grund til jævnligt at stikke næsen ind forbi, så man kan få prøvet de nye spændende retter. For spændende, det er de!

Jeg var derinde med min kæreste og hans bror og kæreste, de spiser vegansk sådan til hverdag og derfor var det jo de mest perfekte at tage med ind for at få sådan en oplevelse. Vi blev enige om at vi ville smage lidt af det hele, hvilket jeg er helt vildt glad for at vi gjorde. For det betyder at jeg kan vise jer de fineste billeder og med sikkerhed anbefale stedet, for hver og en smagte som en lille bid af himlen. Måske endda lidt bedre!

Har I fulgt med herinde i lidt tid må i have fornemmet at jeg er kød-pige med stort K, så det at jeg kan sidde her og anbefale en restaurant, hvor jeg ikke så skyggen af kød, det er altså imponerende, og noget jeg aldrig havde troet ville ske. Det vil sige, du kan altså sagtens tage forbi selv om du ikke lever vegansk til hverdag, eller som jeg spiser kød med stor glæde. Især her oven på den tunge julemad er det en kærkommen lejlighed til at prøve de lette men meget mættende retter.

Har I lyst til at prøve det her fantastiske sted, så kan man booke bord lige så let og online, lige HER.

Nedenfor kan I komme med på mit besøg (i billeder):

Den mest fantastiske forret bestående af Blomkål, dild & safran, og en hel masse andre spændende ting. Virkelig en fantastisk smagsoplevelse og lå meget let i maven.

Den anden forret var en svampesuppe m. bagte nødder, konsistensen var virkelig cremet og blandingen med den veganske ost og supper var helt vildt lækker.

Hovedretten bestod af Ovnbagt selleri m. nøddestøv og estragon creme. Her blev jeg virkelig overrasket over at man slet ikke manglede kød, den skive selleri i kombination med alle de andre lækre sager, gjorde det så rigeligt op for en bøf på både smag, konsistens og indtryk på smagsløjene.

Den anden hovedret bestod af Grillet aubergine m. planteost, dadeltomat, persille pesto & plantebacon. 

Desserten som her bestod af Bagt æble m. marcipan, chokolade, syrnet creme & havtorn og bagerst ser i vegansk risalamande i anledning af december, hvad giver i mig? Det smagte så vidunderligt og på intet tidspunkt manglede man den fede fløde. Virkelig imponerende og lækkert, samtidig med det var en lille fryd på øjet at kigge på.

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri burger på Friends & Brgrs

Reklame sort mindre mindre
//Indlægget er sponsoreret af Friends & Brgrs

Glutenfri Burger

For nogle uger siden var jeg inviteret på besøg hos Friends & Brgrs i København. Jeg skulle alligevel slå et smut omkring byen, så en frokost med lækre glutenfrie burgers var oplagt.

For det første, så ligger de virkelig centralt, et stort plus for mig når man ikke er fra byen. Desuden er det et super fint sted, hvor man får sådan en ægte “diner” stemning.

Men for at snakke om maden, så kan deres brugers fås glutenfrie og deres veganske og vetageriske burger er også glutenfri. Der er med andre ord frit valg på alle hylder. Jeg selv valgte en dobbelt Aioli burger, glutenfri og med ekstra Friends Mayo til mine fritter. Burgeren var lige som en bruger skal være. Fedtet, fyldt med smag fra en god aioli og en bolle, som ikke “smager glutenfri”. Den var blød og ikke tør, sød uden at have den her glutenfrie smag. Den gav plads til at man virkelig kan smage fyldet.

Og åh nogle fritter. Nu er jeg jo kæmpe fan af pommes og de her, de er efter min mening lige som de skal være. Perfekt sprøde, søde og fyldt med smag. Næste gang, så tager jeg dobbelt op af dem.

Min kæreste var med mig og han fik en almindelig burger, den med karamellisere løg, som var lige præcis som forventet. Sød, fyldt med smag og virkelig lækker, sagde han. Han smagte faktisk også min bolle og synes den smagte virkelig godt og slet ikke glutenfri. Jeg bruger tit ham som målestok for kvalitet af glutenfri mad. Jeg har spist glutenfri så længe at jeg nogle gange bliver begejstret bare fordi det kan fås som glutenfri. Men ved at han smager på det, så kan han bedre bedømme den fulde smagsoplevelse. Den her, den var bare i orden.

Så det kan altså klart anbefales at slå et smut forbi, hvis i nærmer jer Vimmelskaftet i København. I kan finde deres adresse og lækre menukort lige HER.

Er du ikke lige i nærheden af København og Friends & Brgrs, så kan du med fordel se min opskrift på bruger med selleribolle HER, med karamelliserede løg HER og seneste med ananas relish lige her HER.

Glutenfri Burger Glutenfri Burger Glutenfri Burger

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Brunch på Restaurant Flammen

Glutenfri Brunch

Kan I huske mit tidligere indlæg om at spise glutenfrit på Restaurant Flammen? Hvis ikke, så kan I finde det HER. Jeg var så heldig at blive inviteret derind til en middag, fordi de ikke blot gør rigtig meget ud af at informere om hvad de har af glutenfrie alternativer, men generelt informerer rigtig grundigt om forskellige fødevare-allergener.

Jeg lovede i mit tidligere indlæg at komme med en opfølger, når jeg havde været derinde til deres brunchbuffet, så som lovet så skrevet. Jeg var derinde med min kæreste, en formiddag hvor vi bare havde lyst til at hygge os uden det store ståhej. Vi tog derfor ind til Odense for at prøve hvordan Flammens grillbrunch er ala. glutenfri.

Er man til kød, så bliver man bestemt ikke skuffet (surprise), da grillen er lige så fyldt med lækre udskæringer, som hvis man kommer om aftenen. Jeg var lidt spændt på, om så meget kød lige var mig fra morgenstunden af, men der er også mange pølser, æg og andet lækkert end lige mørbrad.

Man kunne som altid bede om glutenfrit brød, hvilket simpelthen bare smager så godt. Desværre havde den lille tjenere glemt mig, så med mange gang undskyld og lidt ekstra god service, så kom mit brød efter lidt venten. Det vil jeg nu ikke hænge mig så meget i, mit brød kom og jeg kunne derfor gå ombord i Nutella, ost og alt muligt lækkert pålæg, som buffeten også rummer.

Som altid var salatbaren helt i top og nogle af skålene var skiftet ud med en masse frugt og yoghurt, som hører sig til på et morgenbuffetbord.

Desuden har jeg efter mit seneste indlæg fået bekræftet fra jer søde læsere, at det ikke kun er i Odense at de har det finde allergene skilt hængende ved buffeten, men er noget de generelt har rundt om i landet. Rigtig mange skrev også til mig, at det er et dejligt sted at gå hen, da de via skiltene meget let kan kontrollere hvis (især børn) har krydsallergier og flere fødevare, som man skal tage sig i agt for.

Jeg kan altså kun sige at det ikke er sidste gang jeg går ind forbi en brunch på Restaurant Flammen, hvis det en dag skal være let.

Glutenfri brunch Flammen

Restaurant Flammen

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri på Flammen Odense

Reklame sort mindre mindre

Restaurant FlammenSikken en weekend, jeg er vild med at den er på 3 dage, hvorfor er det at den ekstra dag gør så stor en forskel? Jeg har selv spist hveder, hygget mig med min kæreste ude i det dejlige vejr og arbejdet en masse på bloggen og nye indlæg til jer. Har I haft en god Bededagsferie?

For nogle uger siden blev jeg inviteret på middag hos Flammen i Odense, da de er et af de steder, hvor man med god ro i maven kan gå ind hvis man har cøliaki (eller anden fødevare allergi).

En af de ting, som jeg hader mest ved at gå ud steder, som ikke gør sig i glutenfri alternativer, er at man skal udspørge tjeneren om deres retter. At man midt i en date eller middag med forretningspartnere er nødt til sidde der og udstille sig selv foran hele selskabet mens man føler sig besværlig og anderledes. Er jeg sammen med mine tætte venner og nu faste kæreste gør det mig ikke noget, men med fremmede eller i større selskaber synes jeg ærligt det er lidt træls. En anden ting er at når tjeneren så nævner mulighederne er man nødt til at beslutte sig på et splitsekund.

Derfor, er jeg virkelig glad for de steder, hvor det er markeret i menukortet. På den måde kan man bedre sidde i ro og mag og beslutte sig for hvad man godt kunne tænke sig. Heldigvis sker det flere og flere steder – Flammen er et af dem. Foruden deres virkelig store udvalg i buffeten har de nemlig et stort kort, hvor man kan se hvilke af deres ting, som indeholder allergener. Virkelig genialt hvis I spørger mig!

Kortet i Odense, hænger lige ved buffeten sådan at man stille og roligt kan tjekke de ting, som man får lyst til at prøve. Man kan endda også se det på nettet lige HER. Det er ikke kun gluten som er angivet på oversigten, så er man plaget af flere overfølsomheder, så kan man let danne sig et overblik.

De kan endda sørge rigtig fint glutenfri brød hvis man bare siger det når man bestiller sin drikkelse. Så Flammen kan altså anbefales hvis man som jeg, også gerne selv stille og roligt vil udvælge sin menu.

Jeg har planer om snart at prøve deres lørdags-brunch! Er der nogle af jer, som har prøvet det?

Restaurant Flammen Restaurant Flammen Restaurant Flammen Restaurant Flammen

Pernille H Petersen
Udgivet i Ude i byenKommentarer ( 3 )

Glutenfri burger på Cock’s n’ Cows i København

Glutenfri burger

Dem af jer, som følger med på bloggens Instagramprofil (@glutenfrimagi) kunne i sidste uge se, jeg var på en mission. En mission som gik på at teste tiltaget omkring glutenfri burger på det super populære spisested Cock’s n’ Cows i København. Jeg slæbte derfor min kæreste, hans bror og hans kæreste med på dobbelt-burger-date.

Har du ikke været forbi, så kan det virkelig anbefales. De serverer det som jeg vil kategorisere sådan rigtige amerikanske burgers. Det er muligt at tilkøbe glutenfri bolle til alle de forskellige burgere for blot +10kr og dermed få en glutenfri burger. Som i ser på billederne er det en grov bolle fyldt med en masse lækre frø. Og til dem som tror den smager af helse, kan jeg sige jeg synes den smagte virkelig godt.

Tjeneren som betjente os var ganske sød og selv om hun ikke helt kunne huske hvilke fritter som var glutenfri i hovedet, kom hun hurtigt valsende med informationen at deres salte fritter er glutenfri. Så sådan en skulle jeg jo selvfølgelig have med som sidevogn. Desværre glemte jeg mayo’en, fritters altid vellidte følgesvend, men menukortet var så lækkert at jeg simpelthen først komi tanke om det da jeg havde spist op. Så den må jeg have tilgode til næste gang, for jeg skal helt sikkert forbi igen, næste gang jeg sætter mine fusser i København.

Se hvor jeg ellers anbefaler at man spiser glutenfrit rundt om i Danmark lige HER.

Glutenfri burger

Glutenfri burger

Pernille H Petersen
Udgivet i Andet, Guide, Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri hos First Hotel Grand

Grand hotel

Der er en ting, som bekymrede mig lidt den gang jeg var ved at være færdig uddannet og skulle ud i “den virkelige verden” og have et ægte job. Nemlig, hvordan man både virkede professionel og som en der havde styr på sagerne når man skulle spise i kantinen, være med på konferencer med mad eller til heldagsarrangementer med forplejning, når nu man ikke kunne tåle gluten? Hvordan er man med i et fællesskab når man ikke kan spise med af pindemadderne eller det fælles morgenbord fyldt med rundstykker?

Jeg er ikke helt sikker på at jeg har svaret, men jeg har et par tips i ærmet og ikke mindst en kæmpe anbefaling til Hotel Grand i Odense.

Det er nemlig så heldigt at jeg har en super cool chef. Ikke nok med hun er knald dygtig, så husker hun også altid min cøliaki. Hun sørgede også for at da vi for nogle uger siden var på fælles teamdag i Odense på Hotel Grand havde givet besked om at jeg ikke kunne tåle gluten. Det gjorde at jeg simpelthen fik en glutenfri-behandling som aldrig før.

Morgenmaden havde de en glutenfri bolle stående separat på den fineste tallerken fra Royal Copenhagen og de havde endda ladet en enkelt yoghurt/skyr-ting stå uden müsli.

Grand Hotel

Frokosten bestod af 5 fantastisk søde tallerkener som i kan se på billederne her under. De havde lige så fint byttet en pate ud med røget laks og desserten var en creme brülee som var helt uden gluten.

Grand Hotel

Grand hotel

For lige at toppe den havde de sørget for der var en lækker chokoladefyldt kage uden gluten. Det var så foruden nøddeblandinger, frisk frugt og andet lækkert.

Så skal du på en forretningsmiddag eller et lille ophold i Odense, så kan det varmt anbefales at stemple ind forbi First Hotel Grand.

Det gælder altså ikke kun om at besøge Hotel Grand, men om at turde stikke en finger i vejret og efterspørge glutenfri mad. Det er knald svært, man føler sig besværlig, anderledes og jeg er en af dem, som er slem til at opgive på forhånd. Men det kan lade sig gøre så længe man i god tid giver besked.

 

Pernille H Petersen
Udgivet i Guide, Tip, Ude i byenKommentarer ( 1 )

Café Victoria i Odense

Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst har besøgt Café Victoria, som ligger ude i Rosengårdscenteret i Odense. Men jeg har snart været der nogle gange og de skuffer bare aldrig.

Jeg elsker, at de stort set har hele deres menukort som glutenfri. Det være sig både burgere, sandwich og endda pastaretterne.

Jeg har stadig deres pastaretter til gode, men har både fået deres frokost-bøf, sandwich og en enkelt burger. Og sandwichen ser i på billedet her – simpelthen alt for lækkert.

2013-04-28 18.33.55

Desuden er personalet virkelig søde og hjælpsomme i hvad der er glutenfri af sovser og dressinger og hvad der ikke er. Plus jeg tidligere har set dem været engageret i en mad-messe i Odense med madallergi i fokus, det giver altså også et plus i min bog.

Det eneste negative jeg har at sige om stedet er deres placering i et center frem for en solbeskinnet gade fyldt med liv og glade mennesker. Men det smager maden jo heldigvis ikke dårligere af. Derfor en stor anbefaling til at besøge dem hvis vejen skulle gå forbi Odense.

Pernille H Petersen
Udgivet i Guide, Tip, Ude i byenSkriv en kommentar ( 0 )