Tag Archives | Tapas

Tun anretning til påskebord eller tapasmenu

Er I kommet godt igennem påsken?

Jeg selv er nærmest stadig helt dårlig af alt den gode mad, som min mave har skulle fortære de seneste dage. Men hverdagen er lige så stille kommet i gang og hovedet op i tempo igen.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at dele en påske-lignende opskrift, men som stadig holder hele året rundt, blandt andet til et lækkert tapas bord. Den går selvfølgelig også på det helt almindelige frokostbord eller i madpakken hvis man blot dropper anretningen.

Lækker tun-tapas (4 stk.)

1 pakke softkerne brødblanding fra REMA1000
2,5 dl lunkent vand
15 g gær
1 ds tun i olie
1 spsk. creme fraiche
1,5 spsk. mayonnaise
1 spsk. hakket frisk purløg
1 spsk. frisk karse
Salt & Peber

  • Rør brødblanding, vand og gær grundigt sammen og fordel dejen i en rugbrødsform (1 L).
  • Lad brødet hæve i 50 minutter et lunt sted.
  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Bag brødet i 40 minutter på 200 grader.
  • Lad brødet køle af.
  • Imens blandes tunmoussen ved at blande tun, mayonnaise, creme fraiche, hakket purløg, karse og lidt salt og peber.
  • Kom tunmoussen i 4 små glas og stil på køl til brug.
  • Skær tynde skiver softkernebrød og placer en stav i hvert glas til pynt.

Pernille H Petersen
Udgivet i FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Spansk Tortilla (Glutenfri og laktosefri)

Spansk tortilla

Jeg har snart fødselsdag og da jeg skal have en masse venner på besøg til fest og fejring har jeg allerede nu leget med ideer til hvad vi mon skal have at spise. Jeg overvejer enten denne retro-ret som er en kylling i karry hvor man topper med alt muligt lækkert. Men mine tanker har også kræset meget omkring tapas.

Begge retter er en samle-selv løsning, da jeg synes det giver en helt speciel hygge og liv omkring et middagsbord. Som I også kan fornemme herinde er jeg meget til det her salve selv mad, friske forårsruller, æggewraps og ris-taffel-ting.

Min lillebror serverede også tapas til hans fødselsdag for en månedstid siden, sammen med en masse forskellige kød og fiske anretninger. Det er ofte dyrt med kun fisk og kød og derfor er det en god ide med noget som mætter men er fyldt med smag. Mange løser det med en masse brød, det kan man selvfølgelig også gøre ala glutenfri, men hvorfor ikke servere en fin lille firkant med kartoffel og lækker smag?

Ingredienser – Spansk tortilla (Glutenfri og laktosefri) 6-8 personer

1 kg kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
30 g jalapenjos
40 g soltørrede tomater
8 piskede æg
3 spsk. oliven olie
Salt & Peber

  • Varm ovnen til 200 grader.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
  • På en sauterpande varmes olien og kartoffelskiverne tilsættes og der skrues ned til middelvarme.
  • Lad dem stege i 5 minutter, mens der røres jævnligt.
  • Imens snittes løg og hvidløg meget fint.
  • Kom dem i panden med kartoflerne og lad det stege i 8-10 minutter.
  • Snit soltørrede tomater og jalapenos i fine stykker og tilsæt dem kartoflerne.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom blandingen i et smurt ildfast fad.
  • I en skål røres æggene sammen og hældes over kartoffelblandingen i det ildfaste fad.
  • Lad det bage indtil det er færdigtog ikke hænger ved en gaffel, når man stikker i det (ca. 15-25 minutter), bagetiden afhænger af højden på blandingen og størrelsen på fadet.

Man kan også sagtens bruge denne uden menuen står på tapas. Jeg kunne for eksempel godt finde på at skære den ud i større, længere stave og servere til en saftig steg med en god sovs som en nytårsret.

Spansk tortilla Spansk tortilla Spansk tortilla

Pernille H Petersen
Udgivet i Aftensmad, TilbehørSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri tapas-spyd til påskefrokosten

Glutenfri Tapas-spyd

I min familie er et påskebord det traditionelle fyldt med en masse lækkert pålæg samt kolde såvel som lune retter og selvfølgelig med en snaps on-the-side. Men sammen med mine venner skal vi i år holde en knap så tung påskefrokost, som er mere i stil med et tapasbord.

Jeg tænkte, det kunne være der var flere af jer derude, som skal til noget lignende, så derfor er disse glutenfri tapas-spyd inspiration til det knap så traditionelle danske påskebord. Man kan selvfølgelig lave dem på mange forskellige måder og med lige de ingredienser, som man skulle have mest lyst til.

Ingredienser – Glutenfri Tapas-spyd (4 personer)

¼ honningmelon
60 g. (1 pakke) Serranoskinke
100 g frisk mozzarella
100 g frisk blandet salat
1/2 rød peberfrugt
4-8 oliven
8 cherry tomater
75 g glutenfri chorizo pølse

8 grillspyd

  • Skær mozarella, melon, peberfrugten, tomat og chorizopølsen ud i mundrette bider.
  • Skær serranoskinken i halve stykker.
  • På hvert spyd placeres nu først et lille bund salat, så derefter et stykke serranoskinke, melon, tomat, mozzarella, chorizo, oliven, rødpeber og afslut med et bundt salat.
  • Fortsæt til alle 8 spyd er pænt anrettet.

Er man ikke til pølser og skinker som dette spyd består af, så kunne et alternativ sagtens være stegt kylling eller forskellige lækre stykker fisk.

Jeg selv brugte disse spyd et par weekender siden til et baby-shower for en veninde. Så er man ikke klar til at pille ved det traditionelle påskebord, så kan de også bruges til en hyggelig weekend med vennerne.

Glutenfri tapas-spyd

Pernille H Petersen
Udgivet i FrokostSkriv en kommentar ( 0 )