Glutenfri tapas-spyd til påskefrokosten

Glutenfri Tapas-spyd

I min familie er et påskebord det traditionelle fyldt med en masse lækkert pålæg samt kolde såvel som lune retter og selvfølgelig med en snaps on-the-side. Men sammen med mine venner skal vi i år holde en knap så tung påskefrokost, som er mere i stil med et tapasbord.

Jeg tænkte, det kunne være der var flere af jer derude, som skal til noget lignende, så derfor er disse glutenfri tapas-spyd inspiration til det knap så traditionelle danske påskebord. Man kan selvfølgelig lave dem på mange forskellige måder og med lige de ingredienser, som man skulle have mest lyst til.

Ingredienser – Glutenfri Tapas-spyd (4 personer)

¼ honningmelon
60 g. (1 pakke) Serranoskinke
100 g frisk mozzarella
100 g frisk blandet salat
1/2 rød peberfrugt
4-8 oliven
8 cherry tomater
75 g glutenfri chorizo pølse

8 grillspyd

  • Skær mozarella, melon, peberfrugten, tomat og chorizopølsen ud i mundrette bider.
  • Skær serranoskinken i halve stykker.
  • På hvert spyd placeres nu først et lille bund salat, så derefter et stykke serranoskinke, melon, tomat, mozzarella, chorizo, oliven, rødpeber og afslut med et bundt salat.
  • Fortsæt til alle 8 spyd er pænt anrettet.

Er man ikke til pølser og skinker som dette spyd består af, så kunne et alternativ sagtens være stegt kylling eller forskellige lækre stykker fisk.

Jeg selv brugte disse spyd et par weekender siden til et baby-shower for en veninde. Så er man ikke klar til at pille ved det traditionelle påskebord, så kan de også bruges til en hyggelig weekend med vennerne.

Glutenfri tapas-spyd

Pernille H Petersen

, , , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar