Tinderbox & Festival tips

Festivallerne ligger som perler på snor her i sommermånederne. For mit eget vedkommende er der kun en enkelt dag tilbage i slutningen af måneden når Grøn Koncert besøger Odense.

Men at vurdere på mit Instagram-feed, så er der mange, som i disse dage nyder livet på Roskilde Festival. Det ville jeg også gerne prøve, det må blive næste år.

Jeg ville blot give et lille tip om hvordan festival også kan være. Mange tænker måske at festival er lig øl, støv og dårlig mad. Men efterhånden findes der så mange lækre muligheder når man er afsted på festival. Min mave er ret sart med for meget sukker, så når der på en festival ryger (for) mange ciders i maven, som det alternativ der ofte er til øl, så blive den hurtigt træt. Måske jeres gluten-maver har det på samme måde? På flere festivaller er de heldigvis begyndt at oppe sig og tilbyde andet end blot ciders og øl, derfor var mit trick på Tinderbox at skippe de sukker-holdige ciders og drinks på 2. dagen og i stedet køre rosévin.

Og som I kan se på billedet, så er der intet bedre kit end rosé og sushi! Er i nær en Bar’Sushi kan det virkelig anbefales at tage forbi, de har bagerst i deres menukort en guide over allergener og de er altid så søde til at hjælpe og guide.

Det heldige er at Rosé jo faktisk passer til det meste mad så længe solen skinner. Hvilket er heldigt, for især Tinderbox har gjort en stor del ved netop maden, der findes så mange forskellige madboder at man faktisk har travlt for at nå igennem dem alle. Måske I så min Instagram-stories, med et lille udvalg af alle de glutenfri mad-muligheder på dette års festivalplads?

Læs mere om dette års Tinderbox festival HER og HER.

Pernille H Petersen

, , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.