Varmrøget laks på grill med avokadosalsa

Laks

Sikke en søndag! Min dag startede med brunch på en lækker Café i København sammen med to gode, dejlige veninder. Jeg havde mit eget brød med i tasken og fik derfor en lækker brunch uden problemer. Et tip som kan anbefales hvis du ikke har mulighed for glutenfri brød, der hvor du skal spise.

Er du ikke så heldig at skulle afsted til brunch en af de næste dage, kan du i stedet nyde godt af denne opskrift som jeg har lavet til det glutenfrie opskrift univers for REMA 1000.

Sommeren egner sig fantastisk godt til at smide en laks på grillen og denne avokadosalsa giver en god syre til den fede fisk.

Ingredienser – Varmrøget laks med avokadosalsa (4 Personer)

1 Lakseside (minimum 850 g)
½ dl olie
3 avokadoer
1 citron
1 rødløg
1 håndfuld frisk basilikum, mynte og oregano

  • Med en grillstarter tændes kullene.
  • Knus hvidløg og urter.
  • Riv skallen fra en hel citron i en lille bøtte og kom halvdelen af krydderurterne heri.
  • Tilsæt 1/4 dl olie og saften fra en halv citron.
  • Pensel et fad med ren olivenolie.
  • Placer fisken på fadet.
  • Pensel nu fisken med din olie med krydderier.
  • Drys den sidste halvdel krydderurter og hvidløg over fisken
  • Drys med salt og peber.
  • Når kullene er klar, placeres de i hver sin side af grillen, så fisken kun får indirekte varme.
  • Drys rygeflisen hen over kullene.
  • Placer fadet med fisken midt på grillen og læg låget på.
  • Grill fisken i 20-30 min alt efter størrelse (fisken er klar, når der pipler hvidt saft op af den).
  • Mens fisken grilles, skæres avokadoen i små tern.
  • Tilsæt et finthakket rødløg og smag til med saften fra en halv citron.

Det smager fantastisk især hvis du serverer med små nye danske kartofler.

 

Pernille H Petersen

, , , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar