Tag Archives | Chokolade

Kransekage – man kan nå det endnu

2014-12-31 12.07.20-1

Jeg var i går aftes en tur i køkkenet med min svigerfar i missionen om at lave kransekage til i aften. Han er lige så glad for at eksperimentere som jeg. Så ud over den traditionelle kransekage havde han fundet denne opskrift ved Mette Blomsterberg, som vi gav et skud i en simpel og hurtig version.

Jeg er ret vild med hendes opskrift, da jeg hader at smide mad ud. Og sjovt nok, er der her hos min kærestes familie samme problem som i min egen, ingen gider at spise kirsebærrene på ris a la manden juleaften. De ligger pænt og svømmer rundt i bøtten. Og nu kan de få sig et formål.

2014-12-30 22.21.07-1

Der er stadig et par timer tilbage af butikkernes åbningstid, og denne opskrift har en samlet arbejdstid på max 30 min. Så der er ingen undskyldning for ikke at gå i krig. Vi har nemlig brugt snyde tricket med færdig kransekagemasse på pose. Lettere bliver det ikke.

Kransekage med amarenabær

8-10 Amarena kirsebær fra kirsebærsovsen (vi brugte den fra Irmas eget mærke, den er uden gluten)
200 g kransekagemasse fra Odense Marcipan
½ past. æggehvide
70 g flourmelis
50 g mørk chokolade

Mini muffinsforme (jeg købte mine i Søstrene Grene)

  • Bland kirsebær og kransekagemassen godt sammen.
  • Placer med to skeer en teskefuld i en mini-muffinsform
  • Placer muffinsformene på en bradepande og find en ekstra bradepande og lægge under. Det sikrer, at de ikke brænder på i bunden.
  • Bag dem ved 200 grader i ca. 15 min til de er gyldne på toppen
  • Lad dem køle HELT af
  • Pisk æggehvider og flourmelis sammen til en fast, hvid masse
  • Brug en frysepose med et lille bitte hul til at sprøjte det på i et flot mønster
  • Smelt chokoladen over vandbad og pynt nu med denne i mønster på tværs af sukker pynten.

Den klassiske kransekage vil jeg ikke skrive opskriften på, da jeg bare sprøjtende massen ud af posen og bagte dem i 12 min. Jeg brugte samme sukkerpynt som dem med kirsebærrene.

2014-12-31 12.07.20-1

Er du ikke til kransekage kl.24, så kan du, som jeg gjorde sidste år, bruge flødeboller i stedet. Det falder med garanti i god jord hos de mindste. Især, hvis man bruger en smart form, så udseendet er lidt festligt. I kan finde min opskrift lige HER.

//Sponsoreret indlæg af Odense Marcipan
Pernille H Petersen
Udgivet i KageSkriv en kommentar ( 0 )

Nytårsdessert – Syltede pærer på chokoladebund

Nytårsaften nærmer sig med hastige skridt og vi er også nået til den sidste ret, glutenfri dessert, i min inspiration til en glutenfri nytårsaftenmenu.

2014-12-29 01.04.53

Jeg lavede en anretning af syltede pærer og chokoladecreme på en bund af smuldret chokoladekage. Jeg giver her opskriften på pærer og creme, da jeg anrettede på en smuldret chokoladekage, hvor jeg havde brugt den nemme løsning fra Remas glutenfri chokoladekagemix tilsat lidt ekstra chokolade. Jeg synes nemlig, den er ret tam i sig selv. Derudover havde jeg købt en straciatella is fra Carte d’Or. Frisko har tidligere lovet mig, at den er lavet uden gluten.

Ingredienser – syltede pærer ( 4 pers)

4 pære
1 kg sukker
½ L vand
1 vaniljestang

  • Kog vand og sukker op til sukkeren er helt opløst i en gryde
  • Tilsæt kernerne fra vaniljestangen i gryden
  • Skræl pærerne og kog dem i sukkerlagen i ca. 8 min, jeg kan godt lide, når der er bid i. Ønsker man dem lidt blødere, så lad dem koge i 10-12min.

Ingredienser Chokoladecreme (4 pers)

¼ L fløde
125 g mørk Odense chokolade

  • Kog forsigtigt fløden op i en gryde, hvor chokoladen smeltes i
  • Stil det på køl natten over
  • Pisk den cremet og lækker lige inden servering.

Det gode er at både kage, pærer og chokoladecreme kan forberedes dagen inden. Jeg skar et passende stykke chokoladekage som jeg med hænderne smuldrede ud over en tallerken. Derefter placerede jeg en pærer og med ske to store klatter is og chokoladecreme. Vil man have en ekstra finish, kunne man sagtens sprøjte chokoladecremen på i fine toppe.

Det er en ordentlig stor portion og skulle jeg lave den igen, havde jeg helt sikkert brugt en mindre tallerken og lidt mindre mængder.

Jeg synes altid, det er lidt svært at finde en rigtig god glutenfri dessert og jeg ender tit med at servere det samme. Men den her er ret lækker og smager slet ikke som glutenfri dessert. Har I selv en god opskrift på en glutenfri brownie, kan den helt sikkert også bruges i stedet for en tam købe-version.

I kan også finde andre opskrifter på glutenfri dessert lige HER.

2014-12-29 01.04.53

//Sponsoreret indlæg
Pernille H Petersen
Udgivet i DessertSkriv en kommentar ( 0 )

Flødeboller

Jeg har altid en helt vildt stor lyst til flødeboller. Min cøliaki gør jo ”desværre”, at jeg kun kan tåle de rigtig gode fra Summerbird med marcipanbund, hvilke også er rigtig dyre. Derfor har jeg også ofte prøvet at lave dem selv. Dem af jer som også selv har prøvet det ved, at de i hvert fald ikke bliver lige så flotte som dem i Bagedysten.

Glutenfri flødebolle

Men, jeg har fra en veninde hørt, at man kan snyde lidt og ved at bruge en form og teknikken fra fyldte chokolader, kan lave de fineste flødeboller i fantastiske udformninger.

Jeg var så heldig, at nissen (læs: min mor) lige vidste, at det jeg allermest ønskede mig i adventsgave i søndags, var denne fine portionsform fra Mette Blomsterberg.

Ingredienser (12 stk)

125 g sukker
¼ dl vand
10 g sukker
1 bægre past. æggehvide
200 g glutenfri mørk chokolade (Jeg brugte den fra Odense Marcipan)
75 g Odense Marcipan med chili og chokolade

  • Skær marcipanen ud i 12 klumper, tril dem runde og tryk dem flade så de passer med hullet i silikoneformen.
  • Kog vand og de 125 g sukker i en gryde til massen er helt klar og uden krystaller.
  • Pisk de 10 g sukker med æggehviderne, når det er godt skummende hældes den flydende sukkermasse ned i og piskes til skummet er helt stift.
  • Nu til temperering af chokoladen. Hak chokoladen fint og varm 2/3 over et vandbad. Chokoladen skal nå en temperatur på 48-50 grader.
  • Tag chokoladen af vandbadet og hæld det op i en skål med den 1/3 chokolade, som ikke er smeltet.
  • Rør godt rundt og lad det smelte.
  • Hæld nu chokoladen ned i formen og sørg for alle huller er dækket af chokolade. Hæld formen på hovedet tilbage i skålen og stil formen i køleskabet. Vi har nu lavet en skal af chokolade til flødebollen.
  • Når det er størknet, fyldes skallen op med skum til der er plads til marcipanenbunden. Den lægges nu på og så penslede jeg bundene med resten af den smeltede chokolade.
  • Stil det på køl til de skal spises. Denne silikoneform fra Blomsterberg er så smart, da man lige kan skubbe dem ud, når de skal serveres.

Jeg ved godt, at jeg skal arbejde lidt på finishen på denne lille lækre sag. Men den smager simpelthen så godt, at man glemmer det lidt haltende udseende. Og jeg er simpelthen pavestolt over, at det kunne lykkes i første forsøg.

Glutenfri flødeboller

//Sponsoreret indlæg
//Indlægget indeholder affiliate links
Pernille H Petersen
Udgivet i Jul, KageKommentarer ( 1 )

Marcipankonfekt med en lille overraskelse

Jeg har heldigvis i min konfekt-iver husket, at jeg har en dåse flydende karamel med havsalt stående. Jeg har med små smagsprøver, forsøgt mig frem efter, om det mon var bedst med marcipan eller nougat eller om det kunne gå med en kombination. Og øvbøv, sikke et job, men en skulle jo gøre det.

2014-11-18 21.33.20-1

Konklusionen på min lille testsmagning blev, at jeg helt sikkert ikke synes, at den søde marcipan er god alene med karamellen. Til gengæld, hvis man sætter det sammen med både en mørk chokolade og nougat, er den lige til et 12 tal.

Derfor lavede jeg en lille lækker sag, bestående af hele molevitten plus en lille hasselnød. Det kræver en helvedes masse smelten over vandbad, men tro mig, det er hele besværet værd.

Ingredienser (20 stk)

130 g Odense Marcipan
100 g glutenfri mørk chokolade, jeg brugte den fra Odense marcipan på 55%
100 g nougat
20 hasselnødder
10 tsk karamel med havsalt

  • Rul marcipanen ud i et tynd lag.
  • Brug en rund form til at stikke en cirkel på 4-5 cm i diameter ud. Jeg brugte et 4 cl shotglas
  • I en lille konfektform formes marcipanen nu som en skål. (Det er lettest hvis de små forme placeres på et skærebræt eller lignende da de skal ud og ind fra køleskabet senere.)
  • Placer en hasselnød i bunden af hver marcipanskål.
  • Med to teskeer fordeles en halv tsk karamel over hasselnødden.
  • Over et vandbad smeltes nougaten.
  • Placer en halv tsk flydende nougat i hver skål så den dækker karamel og hasselnød.
  • Stil de små forme på køl.
  • Imens smeltes chokoladen over vandbad, når det er klart tages formene ud fra køl og der placeres en tsk chokolade på hver.
  • Stil på køl til de har en fast form og opbevar dem i en lufttæt bøtte.

Jeg kan rigtig godt lide ting med en lille overraskelse inden i, og jeg synes, at hasselnødden gør det rigtig godt i denne konfekt. Har du mod på andre former for marcipankonfekt med nougat, kan det være, du vil synes om mine opskrifter HER.

2014-11-18 21.31.57-1

//Sponsoreret indlæg
Pernille H Petersen
Udgivet i JulSkriv en kommentar ( 0 )

Fødselsdagslagkage

Glutenfri lagkage

Ingen fødselsdag uden lagkage. Jeg kan virkelig godt lide at eksperimentere med kager og især de rigtig søde af slagsen. Derfor begav jeg mig lidt rundt på nettet for at finde en god fødselsdagslagkage til mine gæster i lørdags.

Jeg faldt over en smukke kage inde på Odense Marcipans hjemmeside. Men jeg synes, der var aaalt for lidt chokolade til en fødselsdagslagkage. Derudover er det værste ved at have fødselsdag i efteråret, at man ikke har adgang til det vilde udvalg af friske bær, så jeg plejer at gå uden om opskrifter, der indeholder bær, som alligevel ikke smager af noget på denne tid.

Jeg vil derfor giver jer min version af den smukke lagkage.

Ingredienser (8-10 pers)

150 g Odense Marcipan
200 g flormelis
3 æggehvider
2 bananer
1/2 liter piskefløde
150 g ODENSE mørk chokolade 55%
2 tsk vaniljesukker

  • Tænd ovnen på 125 grader.
  • Kom 125 g marcipan sammen med flormelis i en minihakker eller blender. Kværn til det er en ensartet masse.
  • Pisk i en ren skål æggehviderne stive.
  • Vend marcipanen og flormelisblandingen i æggehviderne.
  • Fordel marengsmassen i to springforme forret med bagepapir.
  • Bag dem i 45 minutter.
  • Lad dem afkøle på en rist.
  • Inden servering smeltes 100g af chokoladen over vandbad.
  • Pisk halvdelen af fløden til en cremet masse og vend den smeltede chokolade her i.
  • Pisk herefter igen til du får en fast creme som ikke løber, når du skal samle kagen.
  • Pisk den anden halvdel af fløden sammen med vaniljesukkeret til en fast flødeskum.
  • Skær bananen i tynde skiver.
  • Du kan nu samle kagen. Jeg lagde nederst en bund af marengs, derefter et tyndt lag vaniljeflødeskum, et lag bananer, resten af vaniljeflødeskummet, chokoladeflødeskummet og til sidst marengs.
  • På toppen pyntes med bær eller blot 50 g groft revet chokolade og 25 g groft revet marcipan.

Man skal passe på med denne opskrift, for den er så god, at man har lyst til at spise ti ekstra stykker, selv om man egentlig er mæt. Jeg synes, den fungerede vildt godt med de søde marcipan fragilite bunde og så den stærke smag af chokolade sammen med bananerne. Var jeg et sommerfødselsdagsbarn, havde jeg nok valgt at gå bananas i friske og saftige bær.

Glutenfri lagkage
//Sponsoreret indlæg
Pernille H Petersen
Udgivet i Dessert, KageSkriv en kommentar ( 0 )

Under en måned til jul

Glutenfri konfekt

Det er i dag d. 27. og der er under en måned til jul. Da I sikkert allerede ved, at jeg er en total jule-gris, så tillader jeg mig nu at gå jule-amok på bloggen. Inspireret af de bagte marcipanchips, som jeg brugte til desserten på min fødselsdag, kommer her bagt marcipan konfekt.

Jeg fandt et billede af noget lignende på Instagram og tænkte, at digte sådan en opskrift måtte jeg også give et skud. Det gav et resultat, som smager super godt og er en god afveksling til at det rå marcipan, der ellers er her op til jul.

Ingredienser (12 stk)

150 g Odense marcipan
75 g mørk chokolade 55% fra Odense marcipan

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rul marcipanen til en rund pølse.
  • Skær ca 3 mm tynde skiver så der bliver 12 stk i alt.
  • Placer på et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Bag i ovnen i 7-8minutter.
  • Lad dem køle af på en rist.
  • Smelt chokoladen over vandbad – jeg plejer at smelte 2/3 og derefter tage skålen af vandbadet og derefter smelte den sidste 1/3 i den varme chokolade.
  • Dyp den bagte og afkølede marcipan i chokoladen og lad den tørre på et stykke bagepapir.

Der har tidligere været mange spørgsmål til, om Odense marcipan nu også var glutenfri. Både Odense Ren Rå Marcipan og Odense Bagemarcipan er glutenfri. Dog ikke naturligt fri for gluten, da de anvender glucosesirup i deres marcipan og den glucosesirup er oprindeligt fremstillet fra hvedestivelse. Det betyder, at hvis man er meget sensitiv, skal man mærke efter, om man reagerer på at spise det. Men det ligger langt under den grænseværdi, som gør, at man godt må kalde det glutenfrit, de 20 ppm. Jeg er selv ret sensitiv og har ingen problemer med at spise det. Men cøliaki er jo en sygdom, som ikke altid opfører sig ens fra person til person.

2014-11-14 17.07.26-1

//Sponsoreret indlæg
Pernille H Petersen
Udgivet i JulKommentarer ( 1 )