Tag Archives | Vietnamesiske forårsruller

Vietnamesiske forårsruller med Pulled Beef

Vietnamesiskeforårsruller med pulled beef

Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig godt kan lide vietnamesiske forårsruller. Jeg synes simpelthen, det er så hyggeligt, at man selv sidder og samler sin mad. Derfor var det den helt oplagte ret, da jeg havde min veninde på besøg forleden dag.

Det er også en ret, hvor man kan vælge lige præcis de ingredienser, som man bedst kan lide. Jeg har også i dette indlæg skrevet lidt om disse vietnamesiske forårsruller i en ret traditionel form med kyllingefillet.

Da jeg er glad for stærk mad med en masse smag, har jeg testet lidt forskellige former for kødfyld til disse små ruller. Og den dag jeg fandt ud af, at Tulips Pulled Beef er uden gluten, måtte jeg simpelthen prøve.

Vietnamesiskeforårsruller med pulled beef

Nu er der sikkert en opmærksom læser, som siger – hov, hov Pernille, der er jo maltodextrin i ingredienslisten. Til det kan jeg være på forkant og sige, at jeg har snakket med Tulip og maltodextrinet er baseret på kartoffel, så skub bekymringerne til side og glæd dig over denne skønne ret.

Ingredienser ( 3 personer)

Tulip Pulled Beef
¼ Kålhoved her kan du bruge spidskål, hvidkål eller rødkål – spinatblade gør det også godt.
3 Gulerødder
1/3 Agurk
Saltede peanuts
3 Forårsløg
1 rød peberfrugt
Sød chilisauce – Her skal man være OBS, da nogle indeholder hvedestivelse. Så læs godt bagpå, den fra Coop og Bilka har jeg tidligere købt uden gluten.
Rispapir Her er der også nogle som indeholder gluten. Dem fra Fakta er dyre og med spor af gluten. I Bilka har de nogle uden gluten og med næsten 10 gange så mange i pakken, som i de andre butikker, til samme pris! Min lokale Bazaar har samme mærke til endnu billigere penge.

  • Skær grøntsagerne i fine stave.
  • Tilbered Pulled Beef efter ansvisningen på pakken.
Ingredienser Peanutbuttersauce (3 pers)

2 store spsk peanutbutter
1 finthakket skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk olie
1,5 dl vand
1 spsk fish sauce
Saft af 1 lime
Salt & Peber

  • Opvarm olien i en gryde og sauter løgene.
  • Kom peanutbutter og vand i – rør godt rundt, så det ikke brænder på.
  • Når det er en sammenhængende masse tilsættes fish sauce og lime.
  • Smag til med salt og peber.

Herfra er det bare at samle din egen forårsrulle med lige den mængde fyld, du ønsker. Husk, at man lige skal dyppe sit ark ned i et fad med vand, ikke ret lang tid bare lige 2-3sek helt under vand. Det er altid lidt en kunst at få dem rullet pænt sammen og ærligtalt, har jeg endnu ikke helt knækket koden. Derfor får i også kun billeder af det pæne bord og et tværsnit af min forårsrulle.

Vietnamesiskeforårsruller med pulled beef

//Indlæg sponsoreret af Tulip
Pernille
Udgivet i AftensmadKommentarer ( 2 )

Et pift af Vietnam – Vietnamesiske forårsruller med peanutsauce

Jeg er, gennem flere forskellige veninder, blevet introduceret for hjemmelavede vietnamesiske forårsruller. Jeg har tidligere selv forsøgt mig med sådan rigtige forårsruller, altså dem som skriger Daloon, dej og friture. Det har aldrig været med ret stor succes og jeg havde egentlig, for flere år siden, accepteret, at det altså bare ikke er en del af det mad, jeg kan spise længere. Men, så kom disse vietnamesiske forårsruller. De skal ikke i friture, så man kan spise dem med fantastisk samvittighed, man kan bruge lige det fyld, man selv bedst kan lide, og så er det rigtig hyggemad. Noget, man kan sidde og være lidt tid om at spise frem for bare at kaste det i hovedet.

2014-10-03 19.43.17

Det er sjovt, lækkert og jeg plejer at kalde det ”moderne fondue”. Ikke fordi det har ret meget med fondue at gøre – men de lægger sig op ad princippet om, at man sidder ved bordet og selv laver maden.

Det sværeste ved denne ret er at finde de ingredienser, som er uden gluten. Jeg har derfor efter hver ingrediens lige skrevet, hvis man skal være på dupperne og få læst bagpå, inden det ryger i kurven.

Ingredienser Forårsruller(2 pers)

Kål – her kan du bruge spidskål, hvidkål eller rødkål – spinatblade gør det også godt. Mængden afhænger af, hvilken slags kål du bruger.
3 Gulerødder
1/2 Mango
1/3 Agurk
Saltede peanuts
3 Forårsløg
Kyllingebryst
– en rigtig god variation er med pulled beef/pork
Sød chilisauce – Her skal man være obs, da nogle indeholder hvedestivelse. Så læs godt bagpå, de har en uden gluten i Bilka.
Rispapir – Her er der også nogle som indeholder gluten. Dem fra Fakta er dyre og med spor af gluten. I Bilka har de nogle uden gluten og med næsten 10 gange så mange i pakken som i de andre butikker til samme pris! Min lokale Bazaar har samme mærke til endnu billigere penge.

  • Skær grøntsagerne i fine stave.
  • Steg kyllingen og smag til med salt og peber.
Ingredienser Peanutbuttersauce (2 pers)

2 store spsk peanutbutter
1 finthakket skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk olie
1,5 dl vand
1 spsk fish sauce
Saft af 1/2 lime
Salt & Peber

  • Opvarm olien i en gryde og sauter løgene.
  • Kom peanutbutter og vand i – rør godt rundt, så det ikke brænder på.
  • Når det er en sammenhængende masse tilsættes fish sauce og lime.
  • Smag til med salt og peber.

Og nu til det sjove ved vietnamesiske forårsruller. Jeg plejer at servere peanutbutter og kyllingen i hver sin lille skål og alle grøntsagerne på et stort fad, da farverne er så flotte. Derudover skal du have et fad eller andet med en diameter på størrelse med dit rispapir på bordet. Man kan også bruge glutenfri risnudler, hvis man har lyst. Jeg synes, de friske grøntsager er mere lækre frem for mere dej.

Det man gør, er så at dyppe sit ark ned i fadet med vand, ikke ret lang tid bare lige 2-3sek helt under vand. Du lægger den på din tallerken og er klar til at fylde den med grønt, kød, sød chilisauce og peanutbuttersauce. Du ruller nu arket stramt rundt om fyldet – voila, et stk vietnamesisk forårsrulle klar til at spise. Og ja, man må gerne spise ekstra sauce ved siden af.

samlet forårsruller

 

Pernille
Udgivet i Aftensmad, OpskriftSkriv en kommentar ( 0 )