Smelt kokosolien og kom det i en skål sammen med æg, bananer (hvis de ikke er meget modne kan du med fordel mose dem med en gaffel først), glutenfri havregryn, burgerbolle melblanding, salt, vaniljesukker og bagepulver.
Pisk det godt sammen med en håndmixer.
Tilsæt mandelmælk og rør til en sammenhængende dej.
Lad dejen hvile på køkkenbordet i 10 minutter, imens varmes vaffeljernet op.
Fordel olie på vaffelpladerne og steg vaflerne i dit vaffeljern.