Go Back
+ servings

Glutenfri svenske kødboller med mos

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 løg, fint revet
  • 1 æg
  • 2 spsk. fuldkornsrismel Evt. sorghummel
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • 2 spsk. smør til stegning

Kartoffelmos

  • 1 kg kartofler
  • 1 dl mælk
  • 80 g smør
  • 1 knsp muskatnød
  • salt og peber

Sovs

  • 40 g smør + stegefedtet fra panden
  • 3 dl fløde
  • 1 dl oksebouillon
  • 2 tsk. ribsgelé
  • 2 spsk. majsstivelse
  • Kulør, uden gluten

Sådan gør du
 

Mos

  • Skræl kartoflerne og kog dem i godt saltet vand.
  • Hæld vandet fra når de er møre og tilsæt muskatnød, mælk og smør.
  • Rør forsigtigt til en mos.

Glutenfri svenske kødboller

  • Rør kødet sejt med salt
  • Tilsæt fuldkornsrismel, mælk, løg, æg peber og rør det godt sammen og lad det trække i ca. 5 minutter.
  • Opvarm en pande med smør.
  • Form små kødboller med en ske og kom dem på panden. Sørg for at vende dem ofte så bliver de mest runde.
  • Når de er færdigstegte tages de af panden. Lad fedtstoffet blive, det skal du bruge som smagsgiver til saucen.

Sauce

  • Tilsæt ekstra smør, oksebouillon og fløde. Rør det godt sammen og lad det små simre.
  • Rør majsstivelsen op i lidt vand (ca. 1/2 dl) i et glas. Tilsæt lidt efter lidt til pandesaucen under omrøring.
  • Det er først når saucen koger at du har den endelige tykkelse, så sørg for at tilsætte majsstivelsen løbende så den ikke bliver for tyk. Er den for tyk kan du med fordel tilsætte lidt af kogevandet fra kartoflerne. Det giver både god smag til saucen og kan fortynde den lidt.
  • Smag saucen til med ribsgelé, salt og peber.
  • Vil du gerne have den mere brun kan du tilsætte lidt kulør.
  • Server eventuelt med lidt ekstra ribsgelé til.