Denne opskrift på glutenfri svenske kødboller serveret med mos og ribsgelé er røget direkte ind på en af favoritterne herhjemme. På trods af at vi faktisk har lidt svenske aner og erfaringer på begge sider af familien herhjemme, så er det ikke fordi denne traditionelle svenske ret har været i stærk rotation herhjemme.
Men det kan jeg sige er en fejl, for det er bare en god familieret som måde mætter store og små. Samtidig er det en af de retter, som er ganske simpel at lave i glutenfri og hvor du måske allerede har alle de krævede glutenfri ingredienser hjemme i forvejen.
Jeg har lavet kødbollerne med mel på grund af det er mere budgetvenligt end rasp. Men har du glutenfri rasp liggende, så kan du også sagtens erstatte rismelet med glutenfri rasp.
Jeg synes virkelig det er en god opskrift og selv om det er en af de meget brune retter, så er mos, sauce og deller bare herligt.
Glutenfri svenske kødboller med mos
Ingredienser
- 500 g hakket svinekød
- 1 løg, fint revet
- 1 æg
- 2 spsk. fuldkornsrismel Evt. sorghummel
- 1 dl mælk
- salt og peber
- 2 spsk. smør til stegning
Kartoffelmos
- 1 kg kartofler
- 1 dl mælk
- 80 g smør
- 1 knsp muskatnød
- salt og peber
Sovs
- 40 g smør + stegefedtet fra panden
- 3 dl fløde
- 1 dl oksebouillon
- 2 tsk. ribsgelé
- 2 spsk. majsstivelse
- Kulør, uden gluten
Sådan gør du
Mos
- Skræl kartoflerne og kog dem i godt saltet vand.
- Hæld vandet fra når de er møre og tilsæt muskatnød, mælk og smør.
- Rør forsigtigt til en mos.
Glutenfri svenske kødboller
- Rør kødet sejt med salt
- Tilsæt fuldkornsrismel, mælk, løg, æg peber og rør det godt sammen og lad det trække i ca. 5 minutter.
- Opvarm en pande med smør.
- Form små kødboller med en ske og kom dem på panden. Sørg for at vende dem ofte så bliver de mest runde.
- Når de er færdigstegte tages de af panden. Lad fedtstoffet blive, det skal du bruge som smagsgiver til saucen.
Sauce
- Tilsæt ekstra smør, oksebouillon og fløde. Rør det godt sammen og lad det små simre.
- Rør majsstivelsen op i lidt vand (ca. 1/2 dl) i et glas. Tilsæt lidt efter lidt til pandesaucen under omrøring.
- Det er først når saucen koger at du har den endelige tykkelse, så sørg for at tilsætte majsstivelsen løbende så den ikke bliver for tyk. Er den for tyk kan du med fordel tilsætte lidt af kogevandet fra kartoflerne. Det giver både god smag til saucen og kan fortynde den lidt.
- Smag saucen til med ribsgelé, salt og peber.
- Vil du gerne have den mere brun kan du tilsætte lidt kulør.
- Server eventuelt med lidt ekstra ribsgelé til.
Vil du have flere glutenfri opskrifter? Så kan du finde alle mine glutenfri opskrifter i arkivet her eller via menuen, som du finder i toppen af siden.
Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.
Der er endnu ingen kommentarer.