Glutenfri jordbærtærte med sprød mørdejsbund

Glutenfri jordbærtærte med mørdej2

Denne opskrift på en glutenfri jordbærtærte med mørdej er lavet for REMA1000 og jeg har derfor brugt deres melmix til at lave mørdejen.

En af mine absolut mest læste opskrifter på bloggen gennem tiden er også en simpel jordbærtærte, som smager fuldstændig magisk. Men jeg fik lyst til at prøve en opskrift med en mørdejskant. Men synes du denne opskrift er lidt for kompliceret, så prøv min glutenfri jordbærtærte her.

Du kan selvfølgelig variere tærten og bruge lige de bær, som du har i sæson.

Glutenfri jordbærtærte med mørdej1

Glutenfri jordbærtærte med mørdej

Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Kage
Antal 8 personer

Udstyr

  • 1 Tærteform Ø26

Ingredienser
  

Mørdej

  • 125 g smør
  • 100 g sukker
  • 250 g glutenfri burgerbolle melblanding fra REMA1000
  • 1 spsk. koldt vand

Fyld

  • 150 g mandelmel
  • 200 g rørsukker
  • 175 g smør
  • 3 æg
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten

Creme

  • 2,5 dl sødmælk 
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 20 g majsstivelse
  • ½ vaniljestang

Topping

  • 2 dl piskefløde
  • 200 g jordbær
  • 50 g mørk chokolade, uden gluten 

Sådan gør du
 

Mørdej

  • Blande sukker og smør godt sammen.
  • Tilsæt melblandingen og vand.
  • Ælt det godt sammen uden at ælte for meget.
  • Rul dejen ud i en cirkel, så den kan dække formen og kanterne (Ø26). Stil dejen på køl i 15 min.

Fyld

  • Opvarm ovnen på 180 grader. Imens dejen er på køl laves fyldet.
  • Pisk mandelmel, rørsukker og smør sammen i en skål.
  • Tilsæt æg og pisk godt sammen.
  • Fordel mørdejen forsigtigt i formen og skær kanterne til.
  • Fordel fyldet i formen med mørdej.
  • Bag midt i ovnen på 180 grader varmluft i 25 minutter i en opvarmet ovn.
  • Imen skagen bager hakkes chokoladen.
  • Fordel chokoladen over den varme kage når den er ude af ovnen.
  • Lad det ligge et par minutter på kagen til det er smeltet og smør det så ud i et jævnt lag.

Creme

  • Imens kagen køler så laves cremen. Pisk med et piskeris mælk, æg, sukker og majsstivelse sammen i en gryde.
  • Tilsæt vaniljestang og vaniljekornene til gryden.
  • Opvarm det forsigtigt og lad det koge i omkring 1-2 minut eller til det skifter konsistens. Der skal røres meget, så det ikke brænder på mens det varmes op.
  • Tag gryden af blusset så snart cremen skifter konsistens. Det skal tykne men ikke være meget tykt.
  • Stil cremen på køl med husholdningsfilm over indtil det skal bruges. Placer filmen så tæt på cremen som muligt så der undgås kondens.
  • Pisk fløden til let skum og vend det sammen med vaniljecremen. Pisk ikke for meget så cremen skiller.
  • Fordel cremen over tærten og pynt med friske jordbær og hakket chokolade.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri kage, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille

6 Responses to Glutenfri jordbærtærte med sprød mørdejsbund

  1. Rikke Thorup 15. april 2025 at 17:19 #

    Hej Pernille
    Jeg vil bage denne jordbærtærte til på lørdag. Kan jeg lave selve bunden fredag, og så fyldet på lørdag?
    Mvh. Rikke

    • Pernille 15. april 2025 at 17:55 #

      Hej Rikke
      Ja, det kan du sagtens. Jeg ville opbevare bunden i en lufttætbeholder/pose og så komme skum og jordbær på før servering.
      Rigtig god fornøjelse 🙂

  2. Rikke 18. april 2025 at 13:33 #

    Hej Pernille
    Lige endnu et spørgsmål 🤭
    Kan jeg lade bunden blive i formen til i morgen, eller skal den ud af formen for at forblive sprød?

    Kan jeg evt også lave cremen i dag, og så vende den med fløde i morgen?

    Mvh. Rikke

    • Pernille 18. april 2025 at 14:48 #

      Hej Rikke
      Helt okay 🙂 Du skal tage bunden ud af formen for at være sikker på den ikke bliver for blød og “snasket”. Jeg plejer selv at stille den på det fad/tallerken den skal serveres og så i en stor frysepose. Du kan sagtens lave cremen dagen før og opbevare på køl i lufttætbeholder. Fløden ville jeg først piske og vende i ved servering. Tag eventuelt cremen fra køl i god tid så den ikke er helt kold og hård, så kan det være svært at vende sammen 🙂

  3. Bente 14. august 2025 at 10:59 #

    5 stars
    Spændende så det basker. Jeg har bunden i ovnen nu. Kagen skal bruges til bryllup på lørdag. Håber håber håber.

    • Pernille 14. august 2025 at 14:19 #

      Hvor dejligt! 🙂 Jeg glæder mig meget til at høre hvordan det ender 🙂 Det er min egen yndlingsopskrift til jordbærtærte 🙂

5 from 1 vote

Skriv et svar

Opskrift Vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.