Archive | Madpakker RSS feed for this section

Glutenfri tærtedej

Glutenfri tærte

Hvis du leder efter en glutenfri tærte, der både er nem, mættende og lidt sundere end den klassiske butterdejstærte, så er denne version med kikærter og blomkålsris et virkelig godt bud.

Tærten fungerer som en slags “bund uden mel”, hvor kikærter og blomkålsris giver struktur, protein og fibre og samtidig gør den naturligt glutenfri. Det betyder, at du får en glutenfri tærtebund, som er både stabil, saftig og nem at arbejde med.

Det her er en af de opskrifter, jeg elsker til hverdagen, fordi den kan varieres i det uendelige, alt efter hvad du har i køleskabet. Den er perfekt som glutenfri aftensmad, til madpakker eller som en nem ret, der kan laves i forvejen.

Fyldet her er lavet med æg, græsk yoghurt, ost, spinat og flæskesteg, men du kan nemt skifte ud med bacon, kylling eller grøntsager, hvis du vil lave en vegetarisk version.

Resultatet er en glutenfri tærte med kikærtebund, der er både proteinrig, mættende og fuld af smag uden at føles tung.

Glutenfri tærte

Glutenfri tærte

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Aftensmad, Børn, Frokost, Madpakke, Tapas
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Tærtebund

  • 1 ds kikærter
  • 200 g blomkålsris (fra frost)
  • 40 g revet cheddar
  • 1 tsk. salt
  • Olie til form

Tærtefyld

  • 4 æg
  • 65 g græsk yoghurt
  • 30 g revet ost
  • 30 g spinat
  • 100 g flæskesteg (kan erstattes med bacon eller kylling)
  • 1 tomat
  • 2 forårsløg
  • Frisk basilikum

Sådan gør du
 

  • Start med at lave tærtebunden. Blend kikærter, blomkålsris, revet cheddar og salt til en samlet og lidt klistret masse.
  • Smør en tærteform godt med olie, og fordel derefter massen jævnt i formen. Tryk den godt op ad kanterne, så du får en stabil bund til din glutenfri tærte.
  • Forbag bunden ved 200 grader i 20–25 minutter, indtil den begynder at blive let gylden og fast.
  • Imens laves fyldet til din glutenfri tærte. Pisk æg sammen med græsk yoghurt, revet ost og spinat.
  • Når bunden er forbagt, hældes æggeblandingen over. Top med skiver af tomat og det valgte kød (flæskesteg, bacon eller kylling).
  • Bag din glutenfri tærte videre i ca. 20–25 minutter, indtil fyldet er fast og let gyldent på toppen.
  • Bag din glutenfri tærte videre i ca. 20–25 minutter, indtil fyldet er fast og let gyldent på toppen.
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, Frokost, Madpakker, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri focaccia pizzaer

Glutenfri focaccia pizzaer

De her små glutenfri focaccia pizzaer er blevet sådan en opskrift, jeg vender tilbage til igen og igen.
De er hurtige at lave, kræver ingen hævetid og fungerer perfekt både til madpakken, udflugter eller som en nem frokost i hverdagen.

Noget af det bedste ved opskriften er, hvor enkel den er. Med ganske få ingredienser får du små, bløde og luftige pizza-focacciaer med masser af smag og en konsistens, der virkelig minder om det, man savner, når man spiser glutenfrit.

Jeg elsker opskrifter, der gør hverdagen lettere uden at føles kedelige, og de her er præcis sådan nogle. De kan laves på kort tid og er samtidig nemme at variere alt efter, hvad du har hjemme.

I denne version har jeg brugt skinke som fyld, men de fungerer mindst lige så godt med pepperoni, små stykker kylling eller andre favoritter. Det gør dem også oplagte til at bruge rester fra køleskabet på en nem og lækker måde.

De er lavet med blandt andet skyr og fuldkornsrismel, som giver en dejlig blød og luftig struktur. Samtidig holder de sig godt efter bagning og kan nemt fryses ned, så du altid har noget hurtigt klar til travle dage.

Jeg synes især, de er geniale til madpakken, fordi de både er mættende, nemme at tage med og stadig smager virkelig godt, selv når de er kolde.

Hvis du også savner nem glutenfri inspiration til hverdagen, så tror jeg virkelig, du vil elske dem her.

Glutenfri focaccia pizzaer

Glutenfri focaccia pizzaer

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad, Børn, Frokost, Madpakke, Tapas
Antal 5 stk

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienser i en skål og pisk godt sammen
  • Fordel på en bageplade med bagepapir med en ske og tryk dem flade (ca. 1 cm i højden)
  • Fordel pizzasauce, fyld og ost
  • Bag i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 18-20 minutter

Hvis du prøver opskriften, må du meget gerne dele dit resultat med mig på Instagram eller Facebook.
Jeg elsker at se jeres versioner og høre, hvordan I bruger opskrifterne hjemme hos jer.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, Fødselsdag, Frokost, Madpakker, Snack, TapasComments { 0 }

Glutenfri kærnemælksfranskbrød

Det her brød er blevet præcis den type glutenfri franskbrød, jeg selv har savnet. Et blødt og saftigt formbrød med en let og luftig krumme – uden at det føles tungt eller tørt, som glutenfrit brød nogle gange kan gøre.

Noget af det bedste ved opskriften er, hvor nem den er at gå til. Dejen skal nemlig ikke hæve, hvilket gør brødet perfekt til hverdagen, når man gerne vil bage hjemme, men ikke har lyst til at vente på lange hævetider.

Opskriften er lavet med udgangspunkt i mine populære glutenfri yoghurtboller fra bloggen, men tilpasset, så den fungerer perfekt som et klassisk franskbrød i form. Kærnemælken giver både smag, fugtighed og en virkelig lækker blød konsistens.

Brødet fungerer godt både til morgenmad, madpakker og frokost, og det holder sig saftigt i flere dage. Det kan endda spises uden at blive ristet de første dage – hvilket ikke altid er en selvfølge med glutenfrit brød.

Hvis du ikke får det spist med det samme, kan det nemt skæres i skiver og fryses ned. Så har du altid godt glutenfrit brød klar til en hurtig morgenmad eller frokost.

Jeg håber virkelig, du får lyst til at prøve opskriften – især hvis du også har savnet et klassisk, blødt glutenfrit formbrød.

Glutenfri kærnemælksfranskbrød

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Brød, Frokost, Morgenmad
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 210 grader varmluft

  • Bland æg og kærnemælk i en skål, pisk det godt sammen til en sammenhængende masse

  • Bland alle øvrige ingredienser i en anden skål

  • Pisk i æggeblandingen mens de tørre ingredienser tilsættes. Det er vigtigt der røres straks, da loppefrøskallerne ellers begynder at klumpe og de klumper er rigtig svære at røre ud

  • Smør formen med olie (3 L form)

  • Fordel dej i formen og jævn overfladen ud

  • Kom formen midt i ovnen og kom gerne 1-2 isterninger på bagepladen ved siden af formen

  • Bag i 35 minutter på 210 grader varmluft
  • Vend forsigtigt ud af formen og bag 10-12 minutter mere
  • Lad køle af på en rist

Hvis du bager det, må du meget gerne dele dit resultat med mig på Instagram eller Facebook.
Jeg elsker at se jeres versioner af opskrifterne og høre, hvordan de fungerer hjemme hos jer

Pernille
Udgivet i Børn, Brød, Brunch, Fødselsdag, Madpakker, MorgenmadComments { 0 }

Glutenfri skyr bagels

Glutenfri skyr bagels

Hvis du savner gode glutenfri bagels, så er de her værd at prøve. De er bløde og luftige indeni, sprøde udenpå og fulde af smag fra cheddar og et lille strejf chili. Samtidig er de mættende og næringsrige, hvilket gør dem perfekte både til frokost, madpakken eller som en nem løsning til aftensmad.

Noget af det bedste ved dem er, at de ikke kræver hævetid. Det gør dem oplagte i en travl hverdag, hvor hjemmebag gerne må være nemt uden at gå på kompromis med smag og konsistens.

Jeg synes ofte, glutenfri bagværk kan blive enten for tungt eller tørt, men skyr i dejen giver en virkelig lækker struktur og hjælper med at holde bagelsene saftige. Kombinationen af cheddar og chili giver samtidig masser af smag, uden at de bliver stærke.

Bagelsene kan fyldes med alt fra klassisk flødeost til sandwichfyld, æg eller grønt, og de fungerer også rigtig godt lune direkte fra ovnen.

I opskriften bruger jeg blandt andet sorghummel, tapiokastivelse og boghvedeflager/glutenfri havregryn for at skabe en dej, der både hænger godt sammen og giver den rette konsistens.

Hvis du også har savnet en nem og virkelig god glutenfri bagel-opskrift, så tror jeg, de her bliver et hit hjemme hos dig.

Glutenfri skyr bagels

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad, Børn, Frokost, Madpakke, Morgenmad
Antal 4 stk

Ingredienser
  

  • 1 dl boghvedeflager/glutenfri havregryn
  • 1 ½ dl sorghummel/fuldkornsrismel (90g)
  • ½ dl tapiokastivelse (30g)
  • 1 tsk

    loppefrøskaller, fin


  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1

    æg


  • 1 ½ dl

    skyr/græsk yoghurt (ca. 175 g)


  • 1 spsk olie til formgivning
  • 1 æg til pensling
  • Revet cheddar
  • Chiliflager


Sådan gør du
 

  • Kom loppefrøskaller, boghvedeflager, sorghummel, tapiokastivelse, salt og bagepulver i en skål. Det er en fordel at blande det godt sammen så salt og bagepulver er jævnt fordelt.
  • Tilsæt æg og skyr og rør til en ensartet dej.
  • Kom lidt olie på hænderne og form til 4 bagels.
  • Pensel med æg og drys med cheddarost og chiliflager.
  • Bag I en opvarmet ovn på 200 grader varmluft i 20 minutter.

Hvis du prøver opskriften, må du meget gerne dele resultatet med mig på Instagram og tagge Glutenfrimagi 💛

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, Brød, Brunch, Fødselsdag, Frokost, Madpakker, Morgenmad, SnackComments { 2 }

Glutenfri chiagrød ala Piña Colada

Den her glutenfri chiagrød med ananas, kokos og mynte er en af mine favoritter til morgenmad især når jeg gerne vil gøre noget godt for min krop men samtidig have noget der er super lækkert.

Den er nem at forberede aftenen før, og så står den klar i køleskabet om morgenen. Kombinationen af kokosmælk, chiafrø og den fede græske yoghurt giver en cremet og mættende base, og toppingen med frisk ananas, mynte og ristet kokos giver både sødme og lidt knas.

Opskriften er sammensat med ingredienser, der har antiinflammatoriske egenskaber, og som samtidig mætter godt er den perfekt til en god start på dagen. Du kan nemt justere den, alt efter hvad du har i køleskabet. Honningen kan udelades, hvis du vil undgå sukker, og den græske yoghurt kan nemt være almindelig yoghurt eller kan erstattes med en plantebaseret version. Og hvis du ikke er til ananas, fungerer mango, æble eller pærer også rigtig godt som topping.

Glutenfri chiagrød med ananas2

Glutenfri chiagrød ala Piña Colada

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 2 minutter
4 timer
Samlet tid 4 timer 5 minutter
Ret Brunch, Madpakke, Morgenmad
Antal 2 Stk

Ingredienser
  

  • 30 g chiafrø
  • 150 g kokosmælk, gerne helt cremet
  • 1 tsk honning
  • 1 nip flagesalt
  • 4 spsk. kokosmel

Dagen for servering

  • 4 spsk. græsk yoghurt
  • 2 skive ananas, frisk
  • Lidt frisk mynte

Sådan gør du
 

  • Bland chiafrø, kokosmælk, honning og salt i en luftætbeholder.
  • Stil på køl natten over eller minimum 4 timer før servering.
  • Rist kokosmel på en tør varm pande, lad det køle af og opbevar i en lufttæt beholder indtil servering.
  • Tilsæt græsk yoghurt og rør det godt sammen.
  • Skær ananas ud i små stykker, hak mynten fint og vend det sammen.
  • Fordel chiagrøden i en skål eller et glas og fordel ananas emd mynte ovenpå og drys med ristet kokosmel. Jeg har lavet det i lag, så der også er ananas til bunden.
  • Du kan sagtens lave en portion og spise over to dage. Bland først yoghurt i din chiagrød den dag du spiser det.

Hvad synes I? Har I nogle spørgsmål eller kommentarer? Del dem endelig nedenfor. Jeg elsker at høre fra jer og få inspiration til nye opskrifter!

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Brunch, Madpakker, Morgenmad, Opskrift, SnackComments { 1 }

Glutenfri vafler med kogte kartofler

Glutenfri vafler med kogte kartofler2

Disse glutenfri kartoffelvafler er et lækkert og alsidigt indslag i hverdagsmaden nemme at lave, sprøde i kanten og med masser af smag. De er perfekte som en hurtig frokost, et mættende madpakkemåltid eller som en del af et indbydende tapasbord som alternativ til brød.

Vaflerne er lavet med kogte og afkølede kartofler, hvilket gør dem perfekte til at bruge rester fra aftensmaden. Har du et par kogte kartofler til overs, kan du nemt trylle dem om til sprøde og velsmagende glutenfri kartoffelvafler dagen efter. Det er en smart og lækker måde at mindske madspild på og samtidig få en ny favorit i madpakken eller på frokostbordet.

Kartoflerne giver vaflerne en mild og cremet smag, og de fine krydderier løfter dem til noget særligt. Top dem med frisk grønt, skinke, ost eller en god dip, kun fantasien sætter grænser. Du kan også lave dem i forvejen og tage dem med på farten, de smager skønt både kolde og lune.

Prøv opskriften herunder på nemme og glutenfri kartoffelvafler, som hele familien vil elske.

Glutenfri vafler med kogte kartofler2

Glutenfri vafler med kogte kartofler

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Aftensmad, Brød, Frokost, Tapas
Antal 4 stk

Udstyr

Ingredienser
  

  • 300 g kogte, afkølede kartofler
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. løgpulver
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. loppefrøskaller, fin
  • 1 spsk. kartoffelstivelse
  • Smør til stegning

Sådan gør du
 

  • Bland kartofler, æg, mælk, salt, løgpulver og hvidløgspulver sammen i en skål.
  • Pisk eller blend det sammen til en grov masse. Det gør ikke noget at der er klumper af kartofler, men det skal være en sammenhængende dej.
  • Pisk kort loppefrøskaller og kartoffelstivelsen i dejen.
  • Opvarm vaffeljernet og kom smør på.
  • Fordel dejen og bag til du har en sprød og gylden skorpe.
  • Server lune eller brug dem i madpakken.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri opskrifter, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri vafler med kogte kartofler2
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Brød, Brunch, Budgetvenlig, Forret, Frokost, Madpakker, Morgenmad, Snack, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri kyllingespyd med honningmarinade

Glutenfri kyllingespyd med honningmarinade

Disse glutenfri kyllingespyd med honningmarinade er et sikkert hit til både hverdag og grillhygge. Kyllingestykkerne bliver møre, saftige og fulde af smag takket være en enkel og smagfuld marinade lavet med honning, ketchup, hvidløg og lidt citron.

Opskriften er super nem og kræver få ingredienser – perfekt til dig, der gerne vil servere glutenfri aftensmad uden besvær. Marinaden skal blot røres sammen, og kyllingen trækker smag på bare 30 minutter (eller længere, hvis du har tid). Du kan tilberede dem på grillen, i ovnen eller på en grillpande – alt efter sæson og lyst.

De glutenfri kyllingespyd er oplagte som en del af en let sommermenu, men fungerer også hele året med en sprød salat, ovnkartofler eller ris til. De er børnevenlige, og nemme at tage med i madpakken dagen efter.

Leder du efter en nem opskrift på glutenfri kyllingespyd, så er denne marinade et godt sted at starte. Scroll ned og prøv opskriften – det bliver hurtigt en ny favori

Glutenfri kyllingespyd med honningmarinade

Glutenfri kyllingespyd med honningmarinade

Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Ret Aftensmad, Børn, Frokost, Grill, Sommer, Tapas
Antal 5 stk

Udstyr

  • 5 grillspyd

Ingredienser
  

  • 450 g kyllingebryst

Marinade

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. ketchup
  • 2 spsk. limesaft
  • 2 fed hvidløg, presset
  • Salt og peber
  • 1 lille håndfuld frisk

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienser til marinaden sammen
  • Skær kyllingen ud i tynde strimler
  • Vend dem i marinaden og lad dem trække i 30-60 minutter på køl
  • Fordel kyllingestykkerne på træspydende
  • Steg dem på en pande, i en airfryer eller på grill med 2-3 min på hver side eller til kyllingen er gennemstegt
Glutenfri kyllingespyd med honningmarinade
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, Frokost, Grill, Madpakker, TapasComments { 0 }

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Hvis du leder efter en nem, lækker og mættende glutenfri snack, så er æggemuffins med skinke og bacon et godt valg! De små, luftige muffins er fyldt med protein, smag og kan varieres i det uendelige – alt efter hvad du har i køleskabet.

Æggemuffins er særligt gode til børn, da de har en mild smag og en blød, men fast konsistens, der er nem at spise med fingrene. De er perfekte til madpakken, fordi de holder sig godt og ikke kræver opvarmning. Samtidig er de et hit på brunchbordet eller som en del af et tapasbord, hvor de tilfører en lækker, saltet smag fra skinke og bacon, der passer til mange andre småretter.

En anden fordel ved disse muffins er, at de kan forberedes i forvejen og fryses ned, så du altid har en hurtig morgenmad eller mellemmåltid klar. De er glutenfri fra naturens side, og hvis du ønsker en mælkefri version, kan du nemt tilpasse opskriften.

Uanset om du serverer dem for børnene, pakker dem til madpakken eller stiller dem frem til tapas og brunch, så er de en skøn, alsidig snack, du vil vende tilbage til igen og igen.

Her får du min opskrift på glutenfri æggemuffins med skinke og bacon – nemme at lave og fulde af smag!

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Børn, Frokost, Madpakke, Tapas
Antal 10 stk.

Udstyr

  • 10 muffinsforme

Ingredienser
  

  • 100 g bacon i tern
  • 1 lille løg, fint revet
  • 150 g revet squash
  • 8 æg
  • 100 g skinke i strimler
  • 75 g revet mozzarella
  • 1 lille håndfuld basilikum

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 185 grader.
  • Pisk æggene sammen i en skål.
  • Steg bacon på en pande til det er sprødt men ikke mørkt og kom det i skålen.
  • Riv løg og squash og kom det i æggemassen.
  • Tilsæt skinke, mozzarella og basilikum.
  • Tilsæt lidt salt og peber. Rør det godt sammen. 
  • Fordel i muffinsforme som fyldes 3/4 og bag æggemuffins på 185 grader i 15-18 min.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri frokostideer, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Børn, Brunch, Fødselsdag, Frokost, Madpakker, Snack, TapasComments { 0 }

Glutenfri crispy Rice Salad

Glutenfree crispy Rice Salad

Har du prøvet den virale crispy rice salad? Hvis ikke, så synes jeg bestemt du skal gøre det.Den er super nem at lave glutenfri. De sprøde, salte ris giver en rigtig god knas til en sprød salat.

De kan fungere perfekt som en erstatning for brødcroutoner og så er det virkelig smart at de kan laves af rester fra kogte ris. Måske jeg ikke er den eneste som altid får kogt for mange?

sådan en glutenfri crispy rice salad kan du variere alt efter ønske, men denne har en rigtig god mæthed og rigtig god knas.

Glutenfree crispy Rice Salad

Glutenfri Crispy Rice Salad

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Frokost, Madpakke, Salat, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Crispy rice

  • 3 dl kogte kolde ris
  • 2 tsk. glutenfri soya sauce alternativt tamari
  • 1 tsk. sesamolie
  • 2 spsk. olivenolie 

Salat

  • ¼ spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 avokado
  • 3 cherry tomater
  • 100 g bønner

Dressing

  • ½ dl sur sød sauce uden gluten
  • 1 spsk. mayonnaise 
  • 1 tsk. sriracha mayo
  • 2 tsk. sesamfrø
  • 2 spsk. vand (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Bland ris godt sammen med soya, sesamolie og olivenolie
  • Bag dem i 15 min på 180 grader i en opvarmet ovn
  • Skær grøntsagerne og bland sammen i et fad
  • Rør en dressing af sursødsauce, mayonnaise, sriracha mayo, sesamfrø og vand
  • Lad de bagte ris køle lidt af og bland dem sammen med resten af salaten og hæld dressingen over 
  • Spis indenfor de næste 4-5 timer for at have sprøde ris

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her og frokostopskrifterne, dem kan du finde her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Crispy Rice Salad
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, Madpakker, Salater, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri Halloween Appetizers

Halloween er lige om hjørnet, og det betyder tid til at slippe kreativiteten løs i køkkenet!

I denne opskrift vil jeg dele, hvordan du kan forvandle den ferske færdiglavede glutenfri pizzadej fra REMA 1000 til de skønneste halloween-appetizers, der både vil imponere og glæde dine gæster. Fra uhyggelige små bidstørrelser til sjove figurer, som selv de mindste vil elske – disse appetizers er ikke bare nemme at lave, de smager også fantastisk! Så uanset om du planlægger en stor halloweenfest eller blot vil hygge med familien, er disse glutenfri halloween-appetizers den perfekte måde at tilføje lidt ekstra sjov og smag til aftenen.

Som en stor fan af REMA 1000 er jeg altid på udkig efter produkter på hylderne, der gør madlavningen nemmere og sjovere – og deres ferske glutenfri pizzadej er perfekt til de nemme løsninger. Når man elsker madlavning, men ikke altid har tiden til at lave alting fra bunden, er det fantastisk at have en genvej som denne, der stadig sikrer lækre resultater.

Jeg handler oftest hos REMA 1000, og jeg er altid imponeret over deres fokus på kvalitet og smag også når det gælder det glutenfri sortiment. Derfor er det heller ikke første gang at jeg bruger deres glutenfri pizzadej.

Du kan på siden finde flere forskellige opskrifter med pizzadejen og ønsker du at lave din egen pizzadej fra bunden, kan du finde flere opskrifter på siden på en god glutenfri pizzadej.

Glutenfri halloween appetizers

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Appetizer, Fest, Frokost, Halloween
Antal 4 Stk.

Ingredienser
  

  • 1 pakke færdig glutenfri pizzadej, fra køl Købes i REMA 1000
  • 2 spsk. olivenolie
  • 150 g hakket oksekød
  • 2 spsk. pizzasauce
  • 1 tsk. løgpulver eller 1/4 løg, finthakket
  • Salt og peber
  • 1 æg til pensling

Monstermos

  • 1 avokado
  • 2 tsk. creme fraiche
  • 1 knsp. oregano
  • ½ løg, finthakket
  • salt og peber
  • top med lidt chilipulver (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 190 grader.
  • Start med at lave fyldet ved at opvarme en pande med olivenolie.
  • Tilsæt kødet og lad det brune.
  • Tilsæt pizzasauce, løgpulver og smag til med salt og peber.
  • Pisk et æg godt sammen.
  • Tag pizzadejen fra køl (det er vigtigt den er kold, da det gør det lettere at håndtere).
  • Rul dejen ud på en bradepande og skær den ud i 3 lige store strimler på den korte led.
  • Fordel 3 store skefulde fyld på midten af den ene halvdel af hver strimmel.
  • Pensel med æg omkring fyldet og fold dejen ind over fyldet, så du har en firkant.
  • Skær forsigtigt et ansigt i det øverste lag dej.
  • Pres derefter kanten godt sammen og skær kanten så det ligner et græskar. Du må ikke skære helt ind til fyldet.
  • Pres derefter kanten godt sammen med en gaffel og pensel det med et godt lag æg.
  • Ligger de tæt kan du fordele dem godt ud på bradepanden og bag dem i 8 minutter på 190 grader på alm ovn og skru herefter op til 210 grader og bag dem yderligere 5-8 minutter eller til de er gyldne på toppen.

Monstermos

  • Lav monstermos ved at mose avokado med en gaffel, rør med creme fraiche og tilsæt oregano, finthakket løg.
  • Smag til med salt og peber og top eventuelt med lidt chilipulver.

Jeg har i denne opskrift bruge oksekød, men du kan også sagtens tilpasse fyldet efter egen smag. Jeg kunne sagtens se den med en fyld på en masse fintsnittede grøntsager eller med pulled chicken.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri halloween mad, så kan du finde det lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Børn, Forret, Frokost, Højtider, Madpakker, TapasComments { 0 }