Kødsovs med grøntsagsspaghetti

Samlet grønstsagsspaghetti

I torsdags stod den på nem og hurtig aftensmad, da den stod på kærestetur i biografen. Heldigvis havde vi en rest af oksekød i køleskabet fra gårsdagens burgermenu. Jeg synes altid, det mest oplagte til en oksekødsrest er kødsovs.

Selv om det ikke er gået sådan særlig godt med at undgå stivelse og sukker den sidste tid, så vil jeg dog stadig gøre et forsøg. Jeg er i forvejen ikke den helt store fan af glutenfri pasta, da jeg virkelig synes, det smager tamt. Så jeg formåede denne gang at gå uden om stivelsen og lave retten med grøntagsspaghetti. Har I ikke prøvet det før, så kan jeg kun anbefale, at I springer ud i det. Det er ikke kun sundt, det giver også en dejlig mæthedsfornemmelse, som man ikke får med alt det dej, der ryger ned i pasta.

Desuden har jeg slet ikke fået brugt min spiralizer nok. Endnu et stykke køkkenlegetøj, som jeg er helt tosset med. Det er lige frem sjovt at lave sund mad med sådan en fætter.

Ingredienser (2 pers)

400 hakket oksekød
1 ds tomat
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum
½ brev Santa Maria Spice Mix (den giver rigtig god smag og er uden gluten)
Olie
Salt & Peber

3-4 gulerødder
1 courgette eller squash

  • Svits hvidløget i en varm gryde med lidt olie.
  • Tilsæt kødet til gryden og svits til det er gennemstegt.
  • Tilsæt spice mix, tomat og smag til med salt og peber.
  • Lad det simre i ca. 10 min.
  • Riv grøntsagerne fint.
  • Hæld dem over med kogende vand og lad det stå 2-3 minutter.

Der er nok til lidt mere end 2 personer i denne ret. Men som det nok også fremgår af nogle af mine tidligere indlæg, så er jeg stor fan af at have rester med i madpakken. Denne her er, som alle andre, genial, især hvis man spiser frokost et sted med en mikroovn, så er den også lun og lækker dagen efter.

Kødsovs med grøntsagsspaghetti

Pernille H Petersen

, , ,

Der er endnu ingen kommentarer.

Skriv et svar