Koldhævede glutenfri boller

Koldhævede glutenfri boller

Indlægget er sponsoreret af REMA1000

Der har været uhyggeligt stille her på bloggen denne uge, og det beklager jeg. Men jeg er som så mange andre lige for tiden hårdt ramt af en led influenza, så med et hoved fyldt med snot har jeg brugt de sidste dage på at sove og ligge under min dyne.

Men når man er syg må man godt forkæle sig selv lidt, især når man hoster som var man døden nær. Men det skal samtidig være let da kræfterne er små og til den sunde side når man har lidt dårlig samvittighed over ikke at udfør dagens gode gerning.

Jeg har i den sidst tid eksperimenteret en del med koldhævede glutenfri boller, da jeg ikke har haft let ved at finde opskrifter rundt omkring, tænkte jeg at I kunne have gavn af sådan en opskrift. Selv dage hvor man ikke er syg, er nybagte morgenboller lækkert men oftest umulige at nå. Men når man kan lave dejen om aftenen, forme bollerne og lade dem bage mens man er i bad, så er det pludselig meget lettere at overskue.

Desuden går de fantastisk godt som frokostboller, så når morgenmaden er spist kan man smøre dem til frokosten.

Glutenfri koldhævede morgenboller (10 stk)

350 ml lunkent vand
30 g gær
50 g olie
3 g salt
1 tsk økologisk honning (addlink)
30 g valnødder
2 mellem gulerødder
½ squash
30 g solsikkekerner
2 tsk Husk/Psyllium (addlink)
370 g orange Finax (eller 1 lys brødblanding fra REMA1000)

1 æg til pensling
30 g græskarkerner
30 g solsikkekerner

  • Kom det lunkne vand i en stor skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt nu olie, honning, salt og Husk.
  • Rør godt rundt og lad det stå i 5 minutter.
  • Imens hakkes valnødder og gulerødder og squash rives groft.
  • Kom de hakkede valnødder samt revet gulerod og squash i skålen sammen med solsikkekernerne og rør godt rundt.
  • Til sidst tilsættes brødblandingen og dejen æltes i 5-10 minutter, til du har en sammenhængende masse.
  • Stil skålen på køl natten over eller omkring 4-5 timer, kom gerne et lag film over skålen, så den ikke tager smag af resten af køleskabet.
  • Opvarm ovnen på 225 grader gerne med bageplade i.
  • Tag bagepladen ud af ovnen og dejen fra køl.
  • Form med hænderne 10-11 boller og placer dem på den varme bageplade på et stykke bagepapir.
  • Pensel bollerne med æg og drys med solsikke- og græskarkerner.
  • Bages i 17-20 minutter ved 225 grader.

Jeg er blevet ret vild med den her opskrift på koldhævede glutenfri boller og grøntsagerne man kommer i giver en god konsistens og jeg synes, de hjælper lidt med at holde på fugten så bollerne ikke bliver så tørre som glutenfrie boller normalt godt kan blive rigtig hurtigt.

Opskriften findes også på det glutenfrie opskriftunivers på www.rema1000.dk.

Indlægget indeholder et eller flere addlinks, det betyder at køber du noget på det site jeg linker til, så får jeg en lille andel af det beløb du har handlet for. Det gør ikke at du betaler mere for varen!

Koldhævede glutenfri boller

Pernille H Petersen

, , , , , , , ,

5 Responses to Koldhævede glutenfri boller

  1. Karine 21. januar 2016 at 19:08 #

    Jeg glæder mig til at smage bollerne i morgen tidlig.
    Har du nogen idé om, hvor lang tid dejen kan holde sig i køleskabet?
    Tænker at jeg, hvis bollerne er et hit herhjemme, vil lave en dobbeltportion og på den måde kan lave nybagte boller flere morgener.
    Tak for inspirerende opskrifter 🙂

    • Pernille 22. januar 2016 at 8:13 #

      Jeg har ikke selv testet om de kan klare mere end en nat i køleskabet, men, jeg vil tro de er bedst ved kun at stå en nat. Jeg synes dog, at lige disse boller også er fantastiske på 2. dagen hvis de bare ristes. Så, jeg vil sige man kun behøver at bage hver anden dag på denne opskrift 🙂
      Men hvis du selv tester at lade dejen stå i 2 nætter, så lov mig at fortælle resultatet 🙂 For det kunne netop være en god måde at få nybagte boller hver dag 🙂

  2. Louise 8. juli 2017 at 15:37 #

    Tak! Glæder mig til at jeg bliver god til at bage dem… mine bliver ret flade – hvad mon jeg gær forkert?? 😱🙈😊

    • Pernille 13. juli 2017 at 10:53 #

      Hej Louise 🙂 Mine kan også godt variere i højden, det kan være fordi ovnen ikke er helt varm nok når de kommer ind 🙂

  3. Camilla 13. januar 2018 at 8:37 #

    Hej Pernille
    Jeg har nu prøvet at bage de her boller en 6-7 gange og senest her til morgen og de smager fantastisk når de lykkes! Jeg har nemlig nu været ude for 2 gange, at når de er færdigbagte, så har de en tyk slim-agtig konsistens inden i. Det hjælper ikke at bage dem mere. Det gør kun skorpen hårdere. Første gang det skete, tænkte jeg at det kunne være at jeg havde kommet for meget HUSK i, så jeg har minuturiøst opmålt efterfølgende og fulgt opskriften til punkt og prikke.

    Har du oplevet noget lignende og hvad mon kan afhjælpe at det sker igen?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.