Tag Archives | Glutenfri bagning

FiberHusk – Glutenfri bagning

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med FiberHusk, så kan jeg kun opfordre dig til at komme i sving når det drejer sig om glutenfri bagning. Det er et af de magiske midler, som jeg er blevet afhængig af i rigtig mange af de ting, jeg spiser. Hvis du har prøvet at glutenfri bagning, så kender du nok det, at brødet smuldrer eller nægter at hæve. Ved at bruge Husk, synes jeg, det er blevet lidt lettere. Og hvad er så det der Husk? FiberHusk er for det første naturligt glutenfri. Det består af pulveriserede Psyllium frøskaller, som stammer fra den indiske plante Plantago Ovata, og det indeholder 85 % vandopløselige fibre. Det er en god måde til at få flere fibre ind i sin kost på en sund og naturlig måde.

Glutenfri bagning husk

FiberHusk har en næsten magisk evne til at binde væske. Frøskallerne bliver til gele, når de kommer i vand og hvilket gør, at man fx. kan bage med grøntsager, uden at det bliver vandet. Da det binder vand, synes jeg også, mit bagværk bliver mindre tørt og mere friskt. Det er vigtigt, at man husker at lade Husken geletere, inden man blander øvrige ingredienser i.

Det indeholder stort set ingen kulhydrater, så har du ikke glutenallergi, men vil blot gerne spise sundt og uden stivelse, så er Husk også et godt produkt at bruge i din glutenfri bagning og madlavning. Det er altså også rigtig godt, hvis man spiser efter LCHF eller Paleo.

Det lyder næsten som en skjult reklame, det kan jeg love jer, det ikke er. Jeg er sgu bare blevet så glad for det skidt. Som sagt bruger jeg det til virkelig mange ting. Du kan blandt andet se HER, HER og HER, hvad jeg bruger Husk til i min glutenfri bagning og madlavning.

FiberHusk kan være svært at finde i butikkerne, men du kan købe det i min egen webshop www.shop.glutenfrimagi.dk.

Pernille
Udgivet i TipComments { 0 }

Fyld din fryser

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lave mad, bage og eksperimentere i mit køkken. Dog vil jeg heller ikke skjule for jer at ind i mellem er overskuddet der ikke helt eller også er dagens program simpelthen for proppet til at kokkerere i stil med Claus Meyer. Det er derfor altid rart at udnytte pladsen i fryseren til hurtige løsninger. Det er ikke fordi jeg har set det vilde udvalg af fryseretter som er glutenfri. Og derfor kræver de nemme løsninger lidt forberedelse når man har cøliaki. Jeg er derfor stor fan af at fryse ting ned. Jeg får ofte skæld ud over at vores fryser næsten ikke kan lukkes.

Et af mine bedste tip til jer er at når i nu alligevel er i gang med den hjemmelavede buillion, gryderet, boller eller andet brød som egner sig godt til at blive frosset ned så GØR DET! Jeg har normalt den indstilling at hvis man skal i gang kan man lige så godt lave en dobbelt op og smide halvdelen i fryseren.

Her er de ting som foruden kød og grønt oftest befinder sig i min fryser:

  • Poser med 4-5 skiver rugbrød
  • Gryderetter
  • Builliontern frosset i en isterningepose (i øvrigt et super godt tip jeg en dag fik af en kollega)
  • Boller

God fornøjelse med fryseriet!

Pernille
Udgivet i TipComments { 0 }