Tag Archives | Fastelavn

Glutenfri fastelavnsboller med creme

Glutenfri fastelavnsboller

Det er snart fastelavn og undskyldningen til at spise en glutenfri fastelavnsbolle fyldt op med creme er simpelthen kærkommen. Det er weekend hvilket giver tid til at hygge i køkkenet med familien og denne opskrift er ikke mere besværlig, end at børnene sagtens kan være med hele vejen.

Jeg har tidligere i år lavet en oversigt over mine forskellige opskrifter på glutenfri fastelavnsboller (HER) og denne opskrift på glutenfri fastelavnsboller ligger sig tæt op ad de andre, men jeg har denne gang prøvet at lave en kombination af åbne og de traditionelle lukkede.

Min weekend skal helt sikkert gå med at eksperimentere med endnu flere nye spændende fastelavnsbolle-opskrifter.

Ingredienser – Glutenfri fastelavnsboller med creme (20-22 stk)

75 g gær
4,5 dl sødmælk
2 spsk. FiberHusk
195 g smør
3 æg
¼ tsk. salt
1 tsk. kardemomme
3 spsk. sukker
500 g glutenfri Finax mel

Fyld:
Glutenfri kagecreme (opskrift HER)
75 g marcipan
75 g nougat

  • Smelt smøren i en gryde og tilsæt herefter mælken.
  • Opvarm blandingen til den når en temperatur på omkring 38 grader eller kropstemperatur.
  • Tag gryden af blusset og hæld den over i en skål, hvor gær, husk og sukker opløses i.
  • Lad blandingen hvile i omkring 5 minutter.
  • Sigt melet i skålen. Det gør, at du undgår klumper, som er umulige at røre ud.
  • Tilsæt herefter salt, æg og kardemomme.
  • Lad dejen hæve lunt i 60 min.
  • Imens blandes kagecremen efter opskriften.
  • Til de fastelavnsboller med marcipan og nougat formes dejen til boller med en ske på en bageplade med et stykke bagepapir. Med en lille teske laves en fordybning i bollen. Lav 10 kugler af marcipan og nougat på ca. 1,5 cm og læg den i hullet, som dækkes igen ved at bruge skeen.
  • Til dem med creme former du en fordybning i bollen, som fyldes med cirka 1-1,5 spiseskefuld afkølet creme. Her lukkes hullet ikke som på de forrige og den bages åben.
  • Lad bollerne efterhæve i ca. 40 min.
  • Forvarm ovnen til 225 grader.
  • Bag bollerne midt i ovnen i omkring 12-15 minutter.

Der er ingen tvivl om at hvis man servere bollerne let lune, altså omkring 15-30 minutter efter de er bagt færdig, så er det absolut bedst. Dagen efter kan de godt lunes, men vil være lidt mere tørre end på den dag de er blevet bagt.

Ønsker du glassur så blandes det af flormelis, kakaopulver og lidt vand.

Opskriften findes desuden også på www.rema1000.dk.

Glutenfri fastelavnsboller

Pernille
Udgivet i KageKommentarer ( 19 )

Glutenfri fastelavnsboller

Tiden drøner afsted og inden længe er vi ude af januar, årets første måned. Det betyder at februar er nær hvilket betyder fastelavn og selvfølgelig fastelavnsboller. Jeg har brugt min weekend på at eksperimentere med en ny version af glutenfri fastelavnsboller, med creme.

De skal nok komme på bloggen tidsnok til at I også kan lege med de glutenfri fastelavnsboller, men i mellemtiden ville jeg lige gøre opmærksom på de opskrifter, der allerede ligger herinde.

Glutenfri fastelavnsboller

Fastelavnsboller med nougat og creme – er en klassisk fastelavnsbolle som klart er bedst hvis de spises lune eller i hvert fald samme dag som de er bagt ellers skal de dagen efter lige lunes så de blive bløde igen. Man skal ikke spare på hverken nougat eller marcipan, så er de bare lækre.

Glutenfri fastelavnsboller

Disse er fastelavnsboller med flødeskum og creme og er også lavet med udgangspunkt i en opskrift på en traditionel bolle. Men kombinationen af flødeskum og creme gør, at den slet ikke er tør eller kedelig og kan spises dagen efter den er bagt.

Glutenfri fastelavnsbolle

Kombinationen af de to ovenstående er denne opskrift. Det er fastelavnsboller med surprise hvor bollerne er med en kerne af marcipan som efterfølgende er fyldt ud med flødeskum og creme.

Rigtig god fornøjelse med fastelavnsbollebagningen derude.

Pernille
Udgivet i KageSkriv en kommentar ( 0 )